Kylling Kiev
Kylling Kiev er en klassisk ret med sprød kyllingebryst der gemmer på en lækker kryddersmør der viser sig, når man skærer kyllingen over.
Den lækre kryddersmør gør kyllingekødet ekstra saftigt og lækkert.
Kombinationen af den sprøde panerede kant og den saftige smørkrydrede midte er ganske uimodståelig. Server den med skønne salater, kartofler mv. Se mine forslag til servering under opskriften.
Prøv også: kyllingebryst svøbt i bacon >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kylling Kiev
- 4 kyllingebryst, filetter
- Kryddersmør
- 75 g smør, blødt og stuetempereret
- 1 spsk frisk basilikum, finthakket
- 1 spsk frisk estragon
- 1 fed hvidløg, presset
- Til panering
- 2 spsk hvedemel
- 1 æg, sammenpisket
- 1 dl rasp
- 2 spsk pankorasp
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bank nænsomt de 4 kyllingebrystfiletter flade med en kødhammer eller håndfladen. De skal bankes cirka en halv gange større.
Rør en lækker kryddersmør med basilikum, estragon og hvidløg.
Fordel basilikumsmørret på midten af de bankede kyllingebrystfileter.
Fold kanterne langs siden ind og fold derefteer kødet sammen, så det danner en lille pakke omkring kryddersmørret. Luk med en kødnål.
Vend kyllingerne først i hvedemel blandet med salt og peber. Dernæst i sammenpisket æg og tilsidst i rasp blandet med pankorasp.
Læg kyllingepakkerne på en plade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 35-40 min., til din Kylling Kiev er helt sprød udenpå og gennemstegt.
Sjældent har jeg bandet så meget over en opskrift. Jeg synes det er totalt svært at få lavet pakker af kyllingebrysterne. De er jo alt for tykke til at bukke om, til trods for at jeg bankede og bankede, så kødet nærmest “flækkede” af i flager!
Smagen var fin :)
Ville sætte pris på en video, hvis du får lyst.
Et par snit med en kniv før bankningen er en god hjælp.
Et snit fra senevedhæftningen ned langs inderfiléten, og et snit eller to på langs af “det store stykke”.
Der kan være forskel på hvor faste kyllingebrystet er i kødstrukturen, så hvis man har et meget fast stykke, så kan man skære det op for at flade det ud på den måde.
Jeg skal gerne lave en video med det, når vi på et tidspunkt tager videodelen op igen :)
Kh Ann-Christine