Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kylling-i-sursoed-sauce/ Aftensmad Asiatisk, Efterår, Familiefavoritter, Forår, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vinter

Kylling i sur sød sauce

Her får du en hverdagsvenlig og lækker opskrift på kylling i sur sød sauce, som smager så skønt. En super ret – både fordi den er hurtig at lave, fordi den er fyldt med dejlige grøntsager og fordi den smager simpelthen så dejligt! Det er rigtig hyggemad, som hele familien er vilde med.

Det er altid dejligt med mad der kan være færdig på en halv time. Har du en travl dag lige omkring aftensmad tid og lidt ekstra tid om morgenen, så kan du røre saucen sammen og sætte den på køl + gøre grøntsagerne klar og sætte dem på køl om morgenen. Så kan aftensmaden stå på bordet den aften på under 15 minutter.

Prøv også: Opskrift på laks med sesam >>

Kylling i sursød sauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT20M4
Ingredienser
  • Sur-sød sauce
  • 2 dl ananasjuice
  • 1 spsk riseddike
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk brun farin
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 spsk soja
  • 1 spsk majsstivelse
  • Derudover
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 400 g kyllingebryst, skåret i tern
  • 2 rød peberfrugt, skåret i tern
  • 1 broccoli, skåret i buketter
  • 3 dl basmati ris
  • 1 spsk sesamolie, til stegning
  • Til servering
  • 3 forårsløg, skåret i ringe
  • 1 spsk sesamfrø, ristet på en tør pande
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør alle ingredienserne til sur-sød saucen i en skål.

Kog risene efter anvisning på emballagen og damp gerne broccoli samtidigt.

Sauter løg og hvidløg på en sauterpande med olie.

Kom kyllingetern på panden og brun dem af under omrøring. Kom derefter rød peber på panden og varm det godt igennem i et par minutter.

Tilsæt sur-sød saucen, rør godt igennem og lad retten simre i 10 minutter. Rør det godt igennem nogle gange undervejs.

Server i skåle med ris, toppet med kylling i sur-sød sauce, et drys forårsløg og lidt ristet sesam.