Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kylling-i-fad-med-kokosmaelk-og-karry/ Aftensmad Familiefavoritter, Mad i fad og ovnretter, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn

Kylling i fad med kokosmælk og karry

Denne opskrift på kylling i fad med karry, kokosmælk og ananas samt en masse dejlige grøntsager er virkelig lækker, hverdagsvenlig og et hit hos både de mindste i familien og de voksne.

Den søde ananas i selskab med karry og kokosmælk er en klassisk vinderkombination, og her tilføjer jeg lidt kylling, + masser af gode grøntsager og god smag fra krydderier, kokosmælk og grønt. Det er så nemt og lækkert med ovnretter, som bare passer sig selv, så kan man lige nå lidt andre praktiske ting imens, inden man skal nyde et godt måltid mad.

Prøv også:  opskrift på kylling med cremet sennepssauce >>

Kylling i fad med kokosmælk og karry
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • 400 g kyllingefilet
  • 25 g hvedemel
  • 3 fed hvidløg, pressede
  • 1 løg, finthakket
  • 2 porre, i skiver
  • 2 spsk mediumstærk karry
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 400 ml kokosmælk
  • 1 dl piskefløde
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 100 g baby spinat
  • 1 broccoli, i små buketter
  • 400 g ananas på dåse, frugt + væde
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 tsk smør
  • salt
  • sort peber
  • Til servering
  • 3 dl basmati ris
  • 50 g saltede peanuts
  • 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær kyllingekødet i strimler og vend dem i hvedemel, salt og peber. Brun dem hurtigt af på en varm pande med olie.

Tag kødet af panden, og kom løg, hvidløg og porre på den samme pande – tilføj lidt ekstra olie hvis nødvendigt. Sauter løg og porre til de er bløde.

Tilsæt karry, koriander og spidskommen, og rør det godt igennem.

Tilsæt derefter kokosmælk, piskefløde, grøntsagsboullion og spinat.

Kog op og smag godt til med saften fra ananas, salt og peber.

Kom derefter i et smurt ovnfast fad sammen med kylling, broccoli og ananas.

Bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 20-25 minutter. Kog imens risene efter anvisning på emballagen.

Server med ris, peanuts og et drys persille.