Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kvinderne-paa-slottet-boganbefaling/

Kvinderne på slottet – boganbefaling

kvinderne på slottet boganmeldelse
En ny fantastisk bog er netop udkommet og jeg nåede at læse den færdig derhjemme, inden vi rejste mod Italien. Nu har den lige fået lov at bundefalde sig og den er fluks røget direkte med i min samling af bedste bøger om anden verdenskrig.

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget og Kvinderne på slottet skiller sig en del ud fra de andre bøger, jeg har læst om emnet og supplere rigtig godt med ny forståelse af tiden før, under og efter krigen. Fortællingen dækker nemlig tre kvinders historie bredt, fra begyndelsen af nazismens begyndelse i Tyskland og helt frem til 90erne.

Interessant at få årene efter krigen med, for det er ofte ved krigens afslutning, at de fleste bøger slutter.

Marianne er før krigen vant til at stå for store fester på slottet. Hun er vokser op under gode vilkår, er praktisk anlagt af sind, en temmelig handlekraftig kvinde og desuden en fantastisk festarrangør for grevinden – dog uden at være det mindste forfængelig selv. Marianne er gift med én modstandsmand, barndomsveninde med en anden modstandsmand og lover begge mænd at tage sig godt af de kvinder og børn, der skulle blive efterladt af gruppens faldne modstandsmænd under krigen …

Og det løfte holder hun!
læsestund

Fortællingen er skrevet i et flydende sprog og springer mellem kvindernes historie og i tid fra kapitel til kapitel – aldrig på en måde der irritere eller forstyrrer læsningen, men i stedet så sløjfer på historien bliver bundet og skæbner fletter sig ind i hinanden.

En rigtig god bog til sommerens læsning og varm anbefaling herfra.

Jeg havde en dejlig stak bøger med til Italien også, og har læst de skønneste bøger ved poolen og i bilen på vej herned – så der er snart flere skønne boganbefalinger på vej. Tip endelig også løs i kommentarfeltet, hvis I har nogle gode anbefalinger til sommerens læsning. 

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Janne:
    15. juli 2018 kl. 10:34

    Hej
    Da vejret har indbudt til sommer læsning .
    Er jeg lige blevet færdig med min bog Kvinderne på slottet .
    En rigtig god bog som man ikke kan lade ligge, ud at blive interesseret i hvad der videre vil ske .

  • Anita:
    11. juni 2017 kl. 20:53

    Bogen; Mischling af Affinity Konar
    Smuk, rørende og tankevækkende

    • Ann-Christine:
      12. juni 2017 kl. 06:23

      Den glæder jeg mig til at læse snart :)

  • Sanne:
    7. juni 2017 kl. 16:54

    Har netop købt den og glæder mig meget til at komme igang! plus bøgerne Sødbitter og Mysteriernes alle… så nogle gode læserstunder er forude ☺️
    Blev inspireret til at læse om Tearling. Den blev hurtigt læst så nu er bog nr 2 reserveret på biblioteket… ? (Ingen tiara emoiji… ☺️)

    • Ann-Christine:
      7. juni 2017 kl. 18:57

      Jeg har også sødbitter til at ligge og glæder mig meget til den – mysteriernes alle må jeg lige tjekke ud også.
      Dejligt at du var vild med tearling! Glæder mig meget til sidste bog i serien og overvejer om jeg skulle snuppe den på engelsk ;)

  • Vis alle 15 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.