Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/krydrede-juleboller/ Boller Brød og Boller, Julebrunch, Juleopskrifter

Krydrede Juleboller med chokolade

Krydrede og søde juleboller med chokolade og hasselnødder, bagt med dadler og julekrydderier, som gør dem lækre saftige og søde. Perfekt til eftermiddagshygge og morgenmad i den søde juletid.

De er lækre i madpakken og selv om jeg drysser dem med lidt perlesukker på toppen, så smager de altså også virkelig godt som en god bolle med ost til morgenmad. Krydrede juleboller med chokolade er gode til at have med til sammenskudsgilde på skolen, i børnehaven og andet hyggeligt, for de holder sig dejligt bløde og saftige.

Prøv også: flere opskrifter til julebrunch >>

Krydrede Juleboller med chokolade
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT30M12
Ingredienser
  • 2 dl mælk
  • 15 g gær
  • 1 æg
  • 1 øko appelsin, fintrevet skal herfra
  • 1 dl appelsinjuice (presset saft fra appelsinen ovenfor)
  • 500 g hvedemel
  • 50 g dadel
  • 0,50 tsk stødt nellike
  • 2 tsk stødt kardemomme
  • 10 g salt
  • 75 g smør
  • 75 g hasselnødder
  • 75 g mørk chokolade
  • Derudover
  • 1 æg
  • 25 g perlesukker
  • 25 g hasselnødder
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør mælk og gær sammen til gæret er opløst og tilsæt æg og appelsinjuice.

Kom hvedemel, fintrevet appelsinskal, dadler, nellike, kardemomme og salt i en skål og rør det godt sammen. Brug melet til at skille dadelstykkerne fra hinanden hvis de klumper sig lidt sammen.

Rør dejen sammen, gerne på en røremaskine ved lav hastighed i 5 minutter. Tilsæt smør og rør videre i 5 minutter til dejen er blank og elastisk. Rør til sidst hasselnødder og chokolade i dejen.

Kom dejen i en ren skål og lad den hæve i 45 minutter tildækket på køkkenbordet. Sæt derefter på køl til næste dag.

Tag dejen ud af køleskabet og del den i antal af boller. Form runde boller og sæt dem på bageplader med bagepapir. Kom et rent viskestykke over og lad bollerne efterhæve på køkkenbordet i 1 1/2 time.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med perlesukker og hasselnødder. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 20 minutter.