Koteletter og champignon i fad
Super lækker ret med koteletter og champignon i fad med jordskokker og kartofler.
Det er dejligt nemt med sådan en ‘alt i en’ servering og det er en dejlig fyldig ret.
Virkelig lækkert, nemt og serveret med en sprød forårslækker salat og et godt brød til, så var det da virkelig den perfekte april søndagsmiddag. Tilbehøret varieres naturligvis, så det passer perfekt til årstiden.
Prøv også: opskrift på min lækre blomkålssalat >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koteletter med champignon og fløde
- 4 koteletter
- 1 spsk olivenolie
- 1 løg, finthakket
- 250 g champignon, rensede og skåret i skiver
- 1 tsk smør
- 250 g kartofler, skrællede
- 250 g jordskokker, skrællede
- 0,25 liter piskefløde
- 1 knivspids muskatnød, fintrevet
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Dup koteletterne med køkkenrulle og dem på en pande i lidt olie. De skal blot lige brunes på alle sider og tages derefter af varmen.
Sauter løg og champignon på samme pande som blev brugt til kødet. Når løgene er bløde, hældes piskeflødes over og det smages til med salt og peber.
Smør et ovnfast fad med smør og fordel de tynde skiver kartofler og jordskokker i fadet. Kom koteletterne oven på, og hæld fløde, champignon og løg blandingen over. Riv muskatnød over og sæt retten i ovnen ved 180 grader varmluft i 35-40 minutter.
Serveres med godt brød og en skøn salat der passer til årstiden.
Hej, og tak for en skøn opskrift. Jeg lavet en lidt personlig udgave af opskriften, der blev overraskende god. Jeg brugte nogle tykke herregårdskoteletter jeg delte i to inden pandestegningen. Meget saftige og vildt gode. Jeg gav det lidt ekstra kaffefløde udover fløden, samt en halv rød paprika i tynde strimler til sidst, inden sovsen kom over i fadet. Lidt hakket rød chili kom også med. Anbefales stærkt, og sjovt at det smagte så godt, af ingredienserne, uden andre krydderier end salt og peber og muskat og lidt chili.
Kartoflerne og jordskokker bør skæres i meget tynde skiver. Og pga de tykke koteletter, fik fadet lidt længere tid i ovnen.
Uhm, det lyder også virkelig lækkert!
Mange tak for din hilsen
Kh Ann-Christine
Kan man erstatte svinekoteletterne med noget andet kød? F.eks. kylling eller noget andet?
Ja, det kan du sagtens. Kylling vil også være virkelig lækkert i retten
Kh AC
Kan man erstatte champignon med noget andet?
Du kan undlade det erstatte med squash i små tern
Har lavet retten med “koteletter med champignon og fløde”.
Har gjort alt som i opskriften og står tilbage med en masse bredbladet persille.
Hvad gør jeg med den ??
Den skal drysses oven på – som på billedet
Kh AC
Hvor ser det godt ud! Hvor er dit fine fad fra? :)
Det er fra Emile Henry
Koteletter i fad! Den bedste løsning til garanti møre koteletter! Det er ofte en ret jeg vælger som gæstemenu. Det kan passe sig selv i ovnen, mens tilbehøret gøres klar! Og sådan en sprød salat er bare god! Og så måske med små kogte kartofler vendt i persillesmør eller i rapsolie med ens foretrukne krydderurt!
Det er også en skøn gæsteret – nem og altid populær hos alle :)
Ej hvor ser det lækkert ud! Jeg har afprøvet en del af dine opskrifter og de fungerer altid, så denne skal bestemt også afprøves. Kan man evt. erstatte rodfrugterne med en mindre kulhydratholdig grøntsag?
Hej Tanja,
Hvor er det dejligt at høre :)
Du kan snildt undlade rodfrugterne og så komme flere svampe i, det vil også være dejligt – og så med en god stor salat til :)
Kh AC