Kop Nudler ala hønsekødssuppe
Hjemmelavede kop nudler ala hønsekødssuppe, som er skøn til madpakken eller frokosten – skøn til at få brugt af kylling, hønsekød og grøntsags – restemad til madpakken og så er det en dejlig luksus med en varm ret til frokost.
Man kan lade sig inspirere af opskrifterne og så ellers blot bruge hvad man lige har i grøntsagsskufferne og af rester. Hjemmelavede kop nudler til madpakken er en oplagt måde at få brugt lidt af det man lige har i køleskabet forvejen.
Prøv også: mange flere madpakke opskrifter her >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kop Nudler ala hønsekødssuppe
- 3 dl hønsebouillon
- 100 g kyllingefilet
- 100 g nudler
- 1 gulerødder, i meget små tern
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk hønsebouillon, (ren boullionpulver eller tern)
- 1 forårsløg, finthakket
- 40 g spidskål, meget fintsnittet
- 1 håndfuld baby spinat, grofthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 2,50 dl kogende vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog hønseboullion op i en lille kasserolle. Kom kyllingefilet i gryden og lad det simre i cirka 10-15 minutter, til kyllingekødet er mørt. Tag kyllingekødet op og kom nudlerne i det samme vand, som kyllingen er kogt i. Kog nudlerne efter anvisning på emballagen. Kom gulerødder i gryden, når nudlerne er lige knap færdige. Sæt en sigte over en skål og hæld straks nudler og grøntsagerne i sigten. Kom blandingen i en skål og vend straks lidt olivenolie i – det hindre at nudlerne klistre. Stil derefter i køleskabet.
Kom kogevandet tilbage i gryden og kog ind til halv mængde. Rør ekstra hønseboullion i, så det er en kraftig boullion og lad derefter køle helt af.
Saml kopnudlerne i et henkogningsglas
Kom 1 dl kold kraftig hønseboullion i glasset, top med nudler blandet med gulerødder og bladselleri. Skær kyllingekødet i små tern og kom i glasset sammen med spidskål, forårsløg, finthakket spinat, salt og peber.
Ved servering
Hænd kogende varmt vand over og rør suppen sammen. Lad det trække i et par minutter og nyd den lækre suppe.