Min søster er i Syrien i øjeblikket.
Hun har heldigvis skrevet lidt på hendes blog, om hvad hun går og oplever ligenu. Jeg glæder mig som et lille barn til hun kommer hjem og fortæller historier og viser billeder om varme himmelstrøg og et eksotisk land, som jeg reelt ikke kender meget til. Jeg glæder mig til at lytte og jeg ved hun er en glad og god fortæller. Min søster har nemlig en talegave, som hun ikke er nærig med. Hun er verdens bedste smalltalker, men er også god til de dybe snakke. Men derfor kan jeg jo godt drille hende kærligt, vi er jo søstre.
Når hun kommer hjem, skal hun lige pakke en ny kuffert, før hun flyver et smut til San Francisco. Hun skal besøge sin kæreste, som har arbejdet der i flere uger. Jeg tror, hun tager ham med hjem igen, for så trænger hun vel også til hjemmehygge, efter alt der rejseri.
Uhh al den smiger, kan jeg da slet ikke holde til. Jeg sidder paa en netcafe fyldt med syriske maend, der vist undre sig over at jeg fniser som en lille skolepige ligenu. Og min soester hvor er du skoen og jeg elsker dig saa hoejt, selvom du altid driller mig med, at jeg snakker som et vandfald. Det er jo det soestre goer, og det skal lige siges at du ikke er en af de mest stille personer c”,)
Vi har det skoent, de andre er taget hjem, saa nu er vi fem tilbage. det er dejligt der er faldet mere ro over livet hernede, nu hvor vi kan tage det i vores eget tempo. Idag har vi vaeret en tur i parken her i Damaskus, og derefter spiste vi frokost paa et af de fineste hoteller i byen, det kostede 40 kr for et helt maaltid, tror ikke at Raddison hotel, kan stikke det. Men det var skoent at faa en clubsandwish, selvom deres lokale mad er fantastisk. I aften skal vi ned og have spaghetti bolognese lavet med kalv og frisk revet parmesan, min mave glaeder sig allerede, selvom vi ikke er helt enige om hvordan den skal opfoere sig hernede.
Et cetera:
Ja det er bestemt en gave, -og jeg glæder mig :-)
Mor:
Hvor er det en dejlig lang kommentar du skriver :-) Det er bare så hyggeligt! Der lyder dejligt hjemme hos jer lige nu, som altid! Jeg glæder mig til vi lige snart ses.
-og uhm de der hvidkålsrouletter, gad jeg godt at smage, mums…
“At rejse er at leve” som H.C. Andersen engang skrev. Og vi får lov til at leve lidt med, nu hvor søster er af sted. Det er næstbedst i forhold til at rejse selv.
Der er hvidt derude. Her har det frosset en del i nat og ikke alle æblerne og pærer er kommet ind endnu, så jeg ved godt hvad jeg skal lave i dag.. Og saftkogeren skal på arbejde.
Dejligt med madinspiration på din blog :-) og billederne får mundvandet til at løbe. Under kategorien :Dejligt efterårsmad hører hvidkålsrouletter. Manden her havde spurgt om den ret var en by i Rusland..? nej,nej da! Jeg lavede en stor portion, så vi havde til 4 dage.
Det er lidt uorden i haven her, for egentlig er det vejr til at tage blomsterløg op, men de er slet ikke blomstret af allesammen… Kærlig hilsen fra mor
En berejst søster, må man sige – hun kommer sandelig langt omkring – men hvor er det dejligt at hun kan “fortællekunsten” og kan dele oplevelserne med sin familie på en medrivende måde – DET er en gave!