Koldskålsfromage
Koldskålsfromage er en sommerfrisk dessert og knap så sød og fyldig som fx panna cotta eller lignende desserter.
Man kan justere sødmen efter smag og behag, både med lidt ekstra vaniljesukker og med alm sukker. Smag endelig på koldskålen inden husblas kommes i, så den er præcis så frisk/sød som du ønsker!
På en sommervarm dag er det en herlig dessert, som snildt kan tilberedes dagen før servering og er dejlig at servere med sommerens søde bær.
Prøv også: min skønne opskrift på jordbærroulade >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Koldskålsfromage
- 2,50 ark husblas
- 5 dl kærnemælk
- 1 dl tykmælk
- 2 æggeblomme
- 2 spsk sukker
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 0,50 øko citron, saft og revet skal herfra
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tag kærnemælk og tykmælk ud af køleskabet, så det ikke er for koldt når det røres med husblas.
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Pisk æg, vanilje og sukker til en luftig æggesnaps.
Tag husblassen op af vandet og smelt den i en skål over et vandbad. Lad den smeltede husblas køle af til stuetemperatur, hæld den i en skål og pisk lidt kærnemælk i. Pisk grundigt og tilsæt derefter resten af kærnemælken, samt æggensnapsen.
Pisk derefter citron, og tykmælk i.
Hæld koldskålsfromagen på små glas og stil på køl i minimum 4 timer.
Hej. Vi vil lave disse til vores datters barnedåb. Det vil jo være smart at lave dem i god tid. Tror du, at det fungerer at fryse dem? :-) Vh Kirstine
Jeg har ikke forsøgt at fryse dem, og jeg ved ikke om det vil fungere så godt når der ikke er så meget fedt i. Det vil være bedre med en flødebaseret fromage.
Men du kan lave en test og fryse en ned og se hvordan den bliver efter den er tøet op.
Så kan du være helt tryg ved om det lykkedes.
Kh Ann-Christine
Hej. Ej den ser virkelig god ud. Tror du jeg kan lave den i en stor skål?
Mvh. Nadia
Ja, det tror jeg sagtens du kan :)
Hej! Rækker denne portion til 4 af de glas du viser her? Skal lave til 9 personer i lidt mindre glas end disse (tror jeg), og tænker om denne portion er nok eller om jeg skal gange den op?
Ja, det gjorde den her hos os – jeg tror du skal gange opskriften med 2.
Lyder super lækkert og må helt klart prøves.
Har den sidste tid gået og tænkt på yoghurt fromage, som jeg husker fra min barndom, har dog aldrig prøv at lave det og 100 siden jeg har smagt det :).
Tænker du man hert kan bruge A38 (det er godt nok den økologiske på 0,5%) i stedet for tykmælk, eller tror du den er for tynd?
Kh Sarah
Jeg synes det lyder lækkert og det tror jeg sagtens du kan, måske skal du nok bare komme lidt mere husblas i.
Lad mig gerne høre lidt om hvordan det lykkedes, så vil jeg måske gøre forsøget også :)
Kh AC
Har du en god idé til at få glas der har været eddikesyltede ting i, til at blive helt lugtfri? Jeg har aldrig haft held til det – og lidt synd at en lækker dessert får bismag af kapers :-)
Jeg vasker dem blot i opvaskemaskinen og lader dem stå uden låg på i lang tid, så synes jeg duften forsvinder fint – men ja, det tager noget tid ;)
Kh Ann-Christine
Det lyder virkelig lækkert! Elsker alt med koldskål. Og sommerhusets busk med ribs bugner…
I øvrigt tak for dit svar mht assistenten :)
Hvor lækkert med sommerhus med ribsbusk!
Jeg drømmer selv om engang at få et sommerhus, med en have fyldt med bærbuske og frugttræer … Det kunne være hyggeligt :)
Søndag fik jeg i Tivoli en koldskål-is. Det var altså også godt. Hvordan den var lavet ved jeg ikke ;-)
Uhm, det lyder også dejligt!
Jeg prøvede at lave koldskålsis sidste år, men det krystaliserede en smule, så jeg var ikke helt tilfreds med resultatet. -men måske jeg skal eksperimentere lidt videre med det :)
Jeg elsker koldskål, men havde ikke lige tænkt på at lave den som fromage. Men det tror jeg da vist at jeg er “nødsaget” til at at prøve i weekenden
Ja, det kan man jo blive helt nødt til ;) og slet ikke et tosset projekt, hvis man er vild med koldskål.
Rigtig god fornøjelse med det
Hold nu, det er nogle flotte billeder.
Og så ser og lyder desserten til at være helt fantastisk!!
Kh,
Tanja
Taaaak <3
Det smager så dejligt sommerligt og ret perfekt her i sommervarmen
Kh AC
Ja, eller de små glas med færdiglavet babymos. Man kan jo altid smide mosen
ud ;-)
Rigtig god ide – eller man kan bare vælge frugtmosvarianterne og blande dem i yoghurt naturel. Det er jo bare ren frugtmos og giver en ganske glimrende frutyoghurt (ved jeg fra da Johan og Julie var små) ;)