Kofta


Kofta er små lækre krydrede deller, som passer perfekt til en anretning mezze, som er en masse små retter serveret i det mellemøstlige køkken ala et tapas måltid.
Jeg tilbereder gerne koftas på grillspyd. Det ser pænt og lækkert ud og er praktisk når man griller dem. Man kan snildt undlade spyddet og blot tilberede dem som små aflange frikadeller.
Skønne at servere året rundt med gode salater, brød og til pita.
Prøv også: opskrift på fattoush brødsalat >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kofta
- 400 g hakket lammekød
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 æg
- 40 g pinjekerner, ristede
- 50 g persille, finthakket
- 0,50 tsk chiliflager
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rør det hele godt sammen og lad gerne farsen hvile i 1-2 timer.
Form 8 kødboller, tryk dem aflange og med lettere spidse ender.
Sæt koftaerne på spyd og steg dem i olie på en pande. Steg dem jævnt på alle sider, til de er gennemstegte og har en lidt sprød stegeskorpe.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Opskriften mangler lidt noget til at binde köfterne sammen, min kæreste er Tyrkisk og siger at de normalt kommer brødkrummer eller rasp i :)
Hej Nikolaj,
Tak for din fine tilbagemelding og tip.
Jeg plejer ikke at mangle det, når jeg laver dem med lammekød, men det kommer nok lidt an på kødets fedtprocent.
Kh Ann-Christine
Er det ok at har farsen rørt med persille om aften stående i køleskab til næste dag ?
Vh Susanne
Hej Susanne,
Det kommer mest an på om der kan risikere at være jordbakterier ved persillen.
Prøv at søg på fødevarestyrelsens råd om persille og vælger du at tilberede det, så sørg endelig for at det bliver godt gennemstegt.
Kh Ann-Christine
Hej,
vil de kunne laves i ovn i stedet? Og fryses ned efter de er færdige for så at blive opvarmet? Jeg skal holde fest for 60 mennesker, så leder efter noget der kan laves – fryses – tøs op – varmes og være super lækkert på en buffet :)
Bedste hilsner, Matilde
Hej Matilde,
Det kan de fint. Helt på samme måde som fx frikadeller.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine