Klementinmarmelade
Klementinmarmelade med julens søde og lækre klementiner.
Servere denne julemarmelade til morgenbordet, hvor den smager skønt på alt fra en ostemad til havregrød, pandekager og klatkager af risengrød
I denne opskrift får klementinerne lov til at smage godt igennem. Jeg giver marmeladen et strejf af julesmag med nelliker og allehånde, som smager så dejligt i denne tid og er perfekt til klementinmarmeladen. Derudover bliver smagen blot lige justeret lidt af en smule citron og sukker.
Prøv også: Min opskrift på juleboller >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Klementinmarmelade
- 500 g klementin
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 400 g sukker
- 1 knivspids stødt nellike
- 1 knivspids allehånde
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skræl klementinerne og fjern alle kerner. Skær i tern og kom i en gryde sammen med fintrevet citronskal, citronsaft, sukker, nellike, allehånde.
Kog op og lad marmeladen simre ved middelvarme i 30 minutter under låg. Blend marmeladen en anelse med en stavblender til konsistensen er som du ønsker.
Kom klementinmarmelade på rengjorte, skoldede glas, som evt. er slynget med lidt cognac eller anden spiritus.
Jeg har i dag lavet klementinmarmelade, men den blev meget tynd. Der blev mere end et glas, selv om jeg forsøgte at koge det ind. Det er ret meget sukker der skal i. Har du et godt råd?
Hej Karin
hvis du synes den er for tynd efter den er kølet af, så kom den i en stor gryde – stort overflademål – og kog marmeladen op igen. Lad den koge i 15-20 minutter og hæld derefter på skoldet rent glas igen, så vil overskydende vand dampe af og den bliver lækker og tyk i konsistensen.
Sukkermængden hjælper til en god holdbarhed og konservere marmeladen så den kan holde sig længere :) Hvis du synes den er blevet for sød til din smag, så kom evt lidt citronsaft i.
Kh Ann-Christine