Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kebabsalat/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Mellemøstens køkken, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Vinter

Kebabsalat

Velsmagende kebabsalat som er nem at lave og drønlækker. Man skal ikke lade sig skræmme af den lange ingrediensliste til kebabopskriften, for det meste er krydderier, så det er blot at finde dem frem. Skulle der være en enkelt eller to du ikke har, så undlad eller eksperimenter med at variere med et andet krydderi.

Når først krydderierne er fundet frem og vendt i kødet, så er din kebabsalat klar til servering på under en halv time. Det er nem hverdagsmad og skøn hyggemad til en fredag aften eller en anden dag, hvor man har lyst til lidt ekstra lækker hjemmelavet grillmad.

Prøv også: opskrift på taco salat >>

Kebabsalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Lynhurtig kebab
  • 400 g entrecotes, eller anden udskæring, skåret i meget tynde skiver
  • 0,50 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk tørret oregano
  • 0,50 tsk tørret rosmarin
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 knivspids stødt kanel
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 knivspids chiliflager
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 4 spsk olivenolie, til stegning
  • hvidløgsdressing
  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • 2 fed hvidløg, pressede
  • 0,50 øko citron, lidt fintrevet skal og saft herfra
  • 1 tsk sukker
  • 1 knivspids cayenne peber
  • 0,50 tsk dijon sennep
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Salat
  • 150 g salat
  • 1 agurk, halveret og skåret i skiver
  • 1 rødløg, skåret i tynde både
  • 100 g cherrytomater, skåret i kvarte
  • 1 håndfuld bredbladet persille
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kebab
Rør krydderierne godt sammen og vend oksekødet med krydderierne.

Varm en pande op med olie og steg kødet lynhurtigt på alle sider og tag straks af panden.

Hvidløgsdressing
Bland dressingen sammen og smag den godt til.

Servering
Anret salat, agurk, løg, tomater og kebab på tallerkener og fordel dressingen over.

Drys med persille og så er den lækre ret klar til servering.