Kartoffelbåde i ovn


De lækre kartoffelbåde i ovn er skønne som tilbehør til alt fra fiskefrikadeller til hjemmelavede burger og en god bøf bearnaise.
Det er super nemt at lave ovnbagte kartofler og I kan bruge bagekartofler, alm størrelse kartofler, eller nyt kartofler og blot justere bagetiden til efter størrelsen. Her er det alm mellem størrelse Prøv også gerne at krydre de lækre kartofler med fx timian, rosmarin eller paprika.
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kartoffelbåde i ovnen
- 1 kg kartofler
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk flagesalt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skrub kartoflerne og skær dem i både. Kom dem i en skål hvor de er dækket med koldt vand og lad dem stå i 10 minutter, det trækker stivelsen ud og gør dem ekstra lækre – men kan springes over hvis der er lidt tid.
Dup kartoflerne, så de er helt tørre. Vend dem med olivenolie og salt og fordel dem på en bradepande med bagepapir.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 30 minutter. Vend dem et par gange undervejs.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej,
Angående din opskrift på kartoffelbåde i ovn.
Du skriver bl.a.:
„Bag de ovnbagte kartofler i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 30 minutter. Vend dem et par gange undervejs.‟
Du mener vel: „Bag KARTOFFELBÅDENE i en forvarmet ovn…etc…‟
Kartoffelbådene skal jo ikke bages to gange!
Med al respekt og tak for en god hjemmeside!
Venlig hilsen
Poul
Hej Poul
Mange tak for din fine hilsen, du har helt ret – og det er rettet nu :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Har du erfaring med at have lavet hjemmelavet kartoffelbåde og dernæst afkøle dem og fryse.
Vi har en masse kartofler som vi lige nu brænder lidt inde med og så tænkte jeg at fryseren jo altid ku bruge bådkartofler men jeg er i tvivl om dette er muligt ift at fryse kartoflen
Hej Heidi
Jeg har ikke prøvet det, men det er da bestemt værd at teste med en mindre portion, hvor du først tilbereder dem til de er næsten færdiglavet og så fryser dem. Efter 2-3 dage kan du tø dem op og se om konsistensen er god efter de er tilberedt færdigt og sprøde.
Skriv endelig hvordan det går :)
Kh Ann-Christine
Kære Ann-Christine Jeg vil bare lige sige tusinde tak for dine fantastik gode opskrifter. Jeg bruger dem rigtigt meget. Denne opskrift er virkeligt god fordi du skriver kartoflerne skal ligge i kold vand først, det er et super godt trik, der gør at de ikke bliver hårde eller seje.
Mange tak for din søde hilsen, hvor er det dejligt at du har glæde af mine opskrifter!
Det er jeg rigtig glad for :)
Kh Ann-Christine