Karry kartoffelsalat
Dejlig og klassisk karry kartoffelsalat med cremet karrydressing vendt med kolde kogte kartofler.
Det smager så lækkert til sommerens mad, og kan serveres til alt fra grillede pølser, kylling og barbecuemarinerede spareribs.
Her får du min grundopskrift på en dejlig karry kartoffelsalat, som kan varieres alt efter smag og behag + efter hvad der er i sæson. Prøv også at vende den med bacon, ærter og kylling for en komplet måltidssalat, det er super lækkert og nem aftensmad.
Prøv også: opskrift på klassisk kartoffelsalat >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Karry kartoffelssalat
- 1 kg babykartofler
- 3 forårsløg, i tynde skiver
- Karrydressing
- 2,50 dl cremefraiche 18 %
- 4 spsk mayonnaise
- 30 g cornichoner, finthakkede
- 4 tsk mediumstærk karry
- 2 tsk dijon sennep
- 2 tsk sukker
- 0,50 øko citron, fintrevet skal og en smule saft
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skrub kartoflerne rene, og kom dem i en gryde med vand og salt. Bring kartoflerne i kog, læg låg på og lad kartoflerne koge i 10 minutter (alt efter størrelse på kartoflerne).
Sluk for varmen og lad kartoflerne trække i vandet i 4-5 minutter, stadig under låg. Mærk med en kødnål og hæld vandet fra, når kartoflerne er perfekt møre og lad kartoflerne køle helt af.
Rør dressingen sammen af alle ingredienserne og smag karrydressingen godt til med mere salt, peber, citronskal, sennep, sukker og evt. mere karry alt efter smag og behag.
Vend de kolde kartofler sammen med karrydressingen og forårsløg.
Nøj,- den ser lækker ud, og hvis den kommer op på siden af din kartoffelsalat uden karry, så har jeg lyst til kun at spise mig mæt i salaten ;-)
Ja, jeg tror du vil synes om den :)