Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kanelsnegle/ Brunch Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager

Kanelsnegle

Her får I min opskrift på de allerbedste kanelsnegle, man kan tænke sig. Det er de lækreste kanelsnegle med saftig krumme og en lækker remonce.

Lykken kan være noget så simpelt, som at udvikle og bage verdens bedste opskrift på kanelsnegle. Jeg synes, det er lykkedes så godt her. Mine kriterier for en perfekt kanelsnegl er at fyldet skal være lige tilpas snasket og så skal selve “brødet” også smage af rigtig meget, så hver en mundfuld er en fornøjelse. Man skal finde glæde i hver en bid og ikke kun finde i fyldet.

Prøv også: min opskrift på bananbrød >>

Kanelsnegle
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT45M12
Ingredienser
  • Dejen
  • 1,50 dl mælk
  • 20 g gær
  • 100 g smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • 60 g fuldkornshvedemel
  • 2 æg
  • 340 g hvedemel
  • 0,50 tsk salt
  • Remonce
  • 150 g smør, stuetemperatur
  • 100 g sukker
  • 75 g muscovadosukker
  • 1 tsk stødt kanel
  • Glasur
  • 100 g flormelis
  • vand
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gæren ud i en skål med stuetempereret mælk. Smelt smør i en gryde ved lav varme, lad det køle lidt af til stuetemperatur og rør smørret i skålen med mælk og rør derefter æg i.

Bland sukker, vaniljesukker, salt, kanel og kardemomme og fuldkornshvedemel godt sammen i en skål og rør det i skålen med de våde ingredienser. Rør det godt igennem, til det er helt ensartet.

Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt dejen grundigt i 5-10 minutter, gerne på røremaskine ved lav hastighed. Dejen skal være smidig og blød og den sætter sig mere under hævning. Lad dejen hæve i en skål med et rent viskestykke over på køkkenbordet i 30 minutter og rør imens remonce sammen i en skål.

Rul dejen ud i stor retangel på et meldrysset bord. Smør remonce på hele fladen, med undtagelse af den yderste kant på 4 cm på langs af den ene lange del af retanglen. Rul dejen sammen til en rulle, afslutning med den yderste del uden remonce.

Skær 1 cm tykke skiver og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bøj gerne den yderste kant ind under kanelsneglen og luk bunden. Det hjælper til at holde på den lækre remonce. Lad kanelsneglene hæve på køkkenbordet i 45 minutter under et rent klæde

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 17 minutter. Lad sneglene køle lidt af på bagepladen og pisk imens en tyk hvid glasur, som kanelsneglene kan pyntes med inden servering.