Kandiseret rabarber


Kandiseret rabarber twisters er søde og syrlige i smagen og skønne som pynt på en drink eller på kager.
De er både sprøde og lidt seje at tygge i og har en sødmefyldt smag af rabarber.
Hvis de rabarberstængler man bruger er grønne eller gule i farven, så kan man tilføje en rødbede eller lidt rød farvepasta til sukkerlagen, for at få de fine pink rabarberstrimler.
Prøv også: alle mine opskrifter med rabarber her >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 25 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kandiseret rabarber
- 3 stængler rabarber
- 1 dl vand
- 125 g sukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Rens rabarberstilkene grundigt og fjern bladene. Brug en kartoffelskræller eller tyndskræller til at skrælle lange flade strimler af rabarberne.
Kog vand og sukker op i en gryde. Tag gryden af varmen og kom rabarberstrimlerne i gryden. Vend dem godt rundt evt med en køkkenpincet. Tag rabarberstrimlerne op en efter en og læg dem i lange strimler på en bageplade med bagepapir. Lad dem tørre i 6-8 timer eller i ovnen ved 50-60 grader i 40 minutter. Tag dem ud og lad dem køle en smule af i nogle minutter. Sno dem løst rundt om runde spisepinde, eller skaftet på grydeskeer. Lad dem tørre til næste dag på køkkenbordet.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvilken konsistens skal de have når de er færdige?
Mine er meget seje/træ-agtig – tænker jeg har gjort noget forkert.
De bliver lidt seje som vingummi – tror konsistensen kan have noget at gøre med sorten af rabarber, måske :)
Pokker tag de snegle de åd vores rabarber så nu må vi vente
?
Kan man mon bruge frosne rabarber ?
Jeg tror ikke den duer til denne opskrift, da rabarberne helst skal være lidt hårde i stilken for at du kan lave tynde strimler … men det er da forsøget værd :)