Kandiserede æbler


Kandiserede æbler er bare drønhyggelige og så emmer de bare af julehygge, tivolitur og sjov og ballade.
Helt uimodståelige, super skønne og sjove at lave selv.
Så hvis man ikke når i tivoli til julehygge i år, så er det da endelig bare at kaste sig overe projektet derhjemme. – men så har jeg da bare lavet mine egne kandiserede æbler. Smagen af friske sød/syrlig æbler med det let klistrede og søde sukkerlag, dejlige kokos og lakridsrod som håndtag. Det er en vinder!
Prøv også: min bedste opskrift på æbleskiver >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kandiserede æbler
- 250 g sukker
- 1 dl vand
- 1 tsk æblecidereddike
- 2 spsk glukosesirup
- 0,50 knivspids farvepasta, Rød
- 4 æble, røde
- 4 lakridsrod
- 35 g kokosmel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kog sukker, vand, æblecidereddike og glukosesirup op i en gryde.
Lad det koge i et par minutter under omrøring. Test om sukkerlagen er klar ved at tage den op på en ske. Den skal lige tykne en lille smule, så den hænger ved æblerne, men den må endelig ikke få for meget, for så bliver den umulig at spise.
Tag sukkerlagen af varmen, og rør den godt igennem. Kom evt en knivspids rød farvepaste i, for en ekstra julet kulør.
Spid æblerne med en lakridsrod og dyp æblerne i sukkerlagen. Vend dem derefter i kokos.
Lad de kandiserede æbler køle af i et par minutter, inden de nydes.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
hej.
jeg har baget jeser kager og den hvar godt
Tusind tak, det er jeg glad for :)
Kh Ann-Christine
Hej!
Jeg har nu prøvet at lave æblerne to gange, men begge gange blev sukkeret aldrig stift, men derimod helt klistret som meget kllbrigt karamel. Første gang kogte jeg det kun de der 2-3 minutter, anden gang hele 10 minutter. Forstår det ikke? Kan du hjælpe?
Udlod dog æblecidereddike, da jeg ikke havde noget.
Hej Amanda,
Prøv gerne at følge opskriften med æblecidereddike, så tror jeg de vil lykkedes :)
Kh AC
Jeg overvejer at lave disse til min nevø, men han er ikke så glad for kokos. Kan man undlade det, eller bliver æblerne for klistret? :) Tak for god blog!
Hej Stine
det kan du fint undlade eller drysse dem med kagepynt, finthakkede mandler eller lign.
Kh AC