Det er højt prioriteret på min liste for 2018, at sænke farten i både hverdagen og ferier. At have mere nærvær, mere ro, mere nydelse og bare være mere. I øjeblikket, uden tanker om fremtiden, næste dag, projekter og alle mulige ting, som jeg også gerne vil.
Jeg er mægtig god til at have travlt og klare en hel masse ting på én gang! – hvilket, jo faktisk kan være ganske praktisk i tilspidsede situationer.
Men livet i sig selv er ikke en tilspidset situation, og at gøre blot en ting af gangen, tiltaler mig i højere og højere grad. Så jeg øver mig i at være i den ene ting, jeg er i gang med – om det så er at lave aftensmad, rydde op, skrive bog, fotografere, spille kortspil med familien, læse en bog, se en film eller være i en god samtale.
Singletasking/monotasking – det er min 2018-afløser for den alt for hypede multitasking.
Gratis månedskalender print til jer
Dygtige Pernille fra Grand Stories Design har designet denne fine print selv månedskalender, eksklusivt og gratis til jer, der læser med her på Valdemarsro ♡
Månedskalenderen er i A4 og der er 2 varianter, en lys og en mørk. Tanken er, at man kan printe den og lægge den på skrivebordet, i et clipboard eller hænge den op, fx på køleskabet. Man kan skrive hvilke måned det er, på linjen lige over hvor der står 2018 og så er der plads til at notere et yndlingscitat eller måske et par ord, man gerne vil huske lidt ekstra på – må jeg foreslå at notere noget rart? Skriv noget der giver en lille fin påmindelse og gør glad.
Jeg er selv ret vild med de fine klistermærker, som jeg har købt hos GrandStoriesDesign. Dem bruger jeg også i min arbejdskalender til at minde om fine ting, skabe lidt hygge på hjemmekontoret og gøre det lidt ekstra fint.
Link til print selv kalender her:
Mørk kalender
Lys kalender
♡
Jeg kan selv ikke undvære min gode gammeldags papirskalender til planlægning af blogposts, ideer osv. og dette fine kalenderprint kan jo virkelig også bruges til lige det formål man har lyst til – I får lidt ideer her:
- Som taknemmelighedsliste – noter hver dag tre små ting, at være glad for. Så kan man ved månedens afslutning blive helt ekstra glad for at kigge på de mere end 90 skønne ting man i løbet af månedens har været taknemmelig over.
- Planlægning af blogindlæg eller lign.
- Madplan
- Familiens aktiviteter og fødselsdage, fritidsaktiviteter.
- Vigtige ting at huske i den kommende måned.
- Rare påmindelser.
Hejsa Ann-Christine
Jeg ELSKER dine blog-indlæg og særligt DIY.
Kommer der en ny 2019 print-selv-kalender her på siden?
Den er vildt fin, og jeg kunne godt tænke mig at hænge den synligt herhjemme.
/Trine
Skøn ide, jeg snakker lige med Pernille om det ♡
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre med DIY indlæggene – det vil jeg gerne se om jeg ikke kan få gjort lidt mere ved og sådan en sød hilsen hjælper jo gevaldigt på motivationen til dette ;)
Skøn weekend
Kh AC
Det vil hvertfald være lækkert, hvis der kom en 2019. Giv endelig besked hvis det sker :)
Min kæreste og jeg bruger næsten altid dine opskrifter, når vi laver mad sammen. Masser af ros herfra.
Rigtig god weekend til dig!
/Trine,
Det gør der til september 2019 ♡ – og du kan tro at jeg glæder mig til at dele den med jer.
Så skønt at høre at I er glade for mine opskrifter.
Skøn weekend til jer
Kh AC
Ih hvor er den fin. Tak for at dele.
Har du en ide til hvor man kan få fingre i et fint clipboard i træ eller træ-look sådan relativt billigt?
Tak for en iøvrigt dejlig blog som jeg har fulgt længe :)
Tusind tak, det er jeg glad for at høre ♡
Jeg har købt dette clipboard for et par år siden og mener at det var fra Fermliving. Jeg kan ikke helt huske hvad jeg gav for det … men jeg mener at have set nogle hos både Ikea og Søstrene Grene på et tidspunkt.
Kh AC
Hej AC
Tusind tak for din dejlige blog, jeg er ret vild med din blanding af opskrifter, boganmeldelser og andre skønne ting. ?
Med dette indslag tror jeg du ramte mig på et godt tidspunkt. Jeg roder lidt rundt i mine aftaler, jeg bruger kalenderen i min telefon fordi den altid er lige ved hånden, men så er der alligevel ting der misser fordi jeg mangler det store overblik. Så nu har jeg brugt noget af min fridag på at lave månedskalendere for de næste seks måneder med det som er planlagt, og bare det at gøre det gav lidt ro i mit hoved.
Vi er også her i december begyndt at lave madplaner for ikke hver dag at skulle bruge energi på at finde på og handle, det er vildt så meget ro det har givet.
Ingen tvivl om at man kan lette meget på tingene med planlægning ?tak for hjælpen
Hilsen Bettina
hvor er det dejligt at du kunne finde inspiration i indlægget ♡ Jeg oplever også at planlægning + at sige pyt + at tage en ting af gangen hjælper ret meget på overblikket :)
Tusind tak for din søde, søde hilsen!
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tak for dette indlæg!! Det er lige hvad jeg også har brug for nu her, ved indgangen til et helt nyt år, at man også får sænket farten! Planerne kan jo næsten stå i kø til, hvad man nu også skal nå! Og det kan blive svært ikke at føle sig presset! MEN – hvis ens tanker kan blive ved alt det man nåede, og ikke ved, at så skal man også…! Jeg kan rigtig godt lide sætningen:
Man når næsten alting, hvis ikke man skynder sig :-)
♡ Jeg synes du er så god til at være nærværende med det du laver!
Hej AC.
Jeg har ledt og ledt i dine opskrifter uden held:(
Jeg mener da her har været en opskrift på Snickers eller tager jeg mon fejl?
Vil være glad hvis du vil hjælpe for jeg har købt ind til fremstillingen.
Kh. Grethe.
Hej Grethe,
Du kan evt bruge søgefeltet øverst på bloggen til højre for valdemarsro logoet til at finde opskrifter.
Opskriften på snickers er her
Kh AC
Det er sjovt du skriver det, for jeg tænkte netop på at lige dig må have masser af tid og ingen stress. Tænker du har lavet det fedeste job af alle. Ingen morgentrafik, ingen sur chefer osv. Ingen knokleri som mig, der er 37 timer hver uge i en vuggestue og selv har twins på 5 år. Nå men græsset er åbenbart ikke grønnere på den anden side…..
Det ville da også være dejligt ♡ ;)
– jeg er bestemt både taknemmelig, ydmyg og lykkelig for den fleksibilitet, som vi herhjemme har i det arbejde, vi har skabt. Og jeg arbejder med lige præcis det jeg allerhelst vil. Arbejdstiderne er stadig lange, der er rigtig meget at se til og jeg har i det hele taget ikke været god til at holde rigtig ægte fri og ferie, fra det der gik fra at være min lille hobby til at være et job til to voksne. Det vil jeg gøre mere fremover, for selv om arbejde og passion er flettet helt ind i hinanden, så er det sundt at holde fri fra det indimellem.
Jeg tænker ikke græsset er grønnere, men at vi nok er mange der kan have godt af at sænke farten lidt. Uanset hvilket udgangspunkt eller hverdag vi har. Det kan være de helt små ting, der gør en forskel i eget liv og hverdag. En større bevidsthed om at gøre én ting af gangen, vælge det der betyder mest og have mindre travlt♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tak for den fine kalender, skønt med noget frihed i layoutet, så man selv kan udforme den :-)
Har du et tip til, hvor man kan hente gode citater?
Jeg faldt over en side, der hedder Citatfabrikken.dk. Den ser umiddelbart meget brugbar ud.
Hilsen Dorthe
Dejligt at høre ♡ Jeg kigger selv på Pinterest, og ellers så skriver jeg dem gerne ned samlet, enten i en notesbog eller i en samlet note på telefonen.
Kh AC
Hvor er det en fin kalender og elsker supplementer med klistermærker – så kan man jo rigtig sidde og hyggeplanlægge. Jeg har også hygget mig lidt her i januar med at lave en lille årstidskalender, hvor jeg (på bedste nørdede vis :-)) har skrevet et par strikkeprojekter/udfordringer ind, som jeg gerne vil nå i løbet af de 4 årstider (+ julen, som altså i min kalender er blevet en selvstændig årstid :-)). Måske et supplement med disse månedskalendersider kunne være en idé hvis jeg kommer ud i at skulle detail planlægge yderligere.
Hvor lyder det hyggeligt og som en god plan – jeg er helt med på ideen om at julen er sin helt egen årstid ♡♡♡