Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kagepynt-diy/

Fint pynt til fødselsdagskagerne – DIY – gratis gave

pynt til kager
Vi er i fuld gang med vores families fødselsdagssæson og festligheder. Alt er samlet i april og maj måned hos os, hvilket er ret festligt.

Johan og Julie havde den dejligste dag i går på deres fødselsdag! Store børn. Det er simpelthen så dejligt at fejre og forkæle de to – de er så glade og taknemmelige for alt, som de oplever og får. I pinsen holdt vi fødselsdagsfest dem, hvor vi havde inviteret hele familien, fordelt over to dage ude i sommerhuset med det lækreste pinsevejr og hyggebarometeret skruet op på max.

På selve deres 9 års fødselsdag var vi os fire herhjemme, da det passede os alle perfekt til sådan en solskinshverdag med skole og fodboldtræning om aftenen. Stjerneskøn og hyggelig dag med pandekager til morgenmad, vandkamp i haven efter skole, tid til at cykle på den nye cykel som Julie havde fået i fødselsdagsgave, bare nyde havelivet og spise hjemmebagte pizzaer til aftensmad udendørs og skåle i hyldeblomstsaft.

Det skønne sommervejr vi har lige nu, sætter da virkelig lige rammerne for både de fineste begivenheder og den lille hverdagslykke ♡

fødselsdagspynt

Kagebordet bliver bare ekstra fint med lidt festligt pynt på kagerne. Jeg har  igen i dag samarbejdet med Pernille fra Grand Stories Design som står bag designet på dagens DIY, og lavet denne gave til jer, så I helt gratis kan hente de smukke print selv ark med de fineste flag og DIY kagepynt til jer i linkene herunder. Lige til at printe ud derhjemme, klippe ud og sætte sammen med små træspyd.

I får alle de fine print her: 

Uanset om I har fødselsdagsplaner, barnedåb, konfirmationer, studenterfester eller lign på programmet – så synes jeg de fine kagepynt passer godt til det hele. 

Johan og Julie holder børnefødselsdag for henholdsvis drengene og pigerne i klassen, og  hver for sig i år. Ingen af de to fødselsdage holder vi hjemme i år, men den ene i en trampolinpark og den anden i en ridehal … men vi skal selvfølgelig stadig holde for hele familien og til den ene af fødselsdagene medbringer vi selv mad til festen. Så der skal lige planlægges og forberedes lidt godter til alle de hyggelige festdage.

Jeg har efterhånden lavet en rigtig fin samling fint egnede opskrifter til børnefødselsdage og lagkager, som jeg selv finder lidt inspiration fra – og tænker også at finde på lidt nyt igen i år.

Få mange flere fine DIY projekter og print selv her >> hvor I blandt kan finde smukke labels til krydderier, køkkenglas, kalender og meget andet godt. diy kagepynt

9 kommentarer
  • Charlotte skrev:
    15. februar 2019 kl. 09:22

    Tak for den skønneste kagepynt! Så fint og festligt.
    …Måske I kreerer noget “babyshower” DIY pynt, på et tidspunkt?
    Er vildt begejstret for alle de labels og smukke etiketter I deler ud af.
    Hav en dejlig weekend.
    Kh. Charlotte

  • Christina skrev:
    14. maj 2018 kl. 07:37

    Hejsa

    Hvor køber du der der træ holder som du klistrer disse fine fødselsdags mærker på, så de står i kagerne?

    • Ann-Christine skrev:
      14. maj 2018 kl. 07:58

      Det er grillspyd der lige er skåret lidt af – eller runde tandstikker. De kan købes i supermarkeder.
      Kh AC

  • Caroline skrev:
    9. maj 2018 kl. 17:33

    De er godt nok fine og helt perfekt til min nieces barnedåb i næste uge

    • Ann-Christine skrev:
      10. maj 2018 kl. 08:26

      Hvor er det dejligt at høre ♡
      Tillykke med din niece
      Kh AC

  • Mutti skrev:
    8. maj 2018 kl. 22:37

    Det er så hyggeligt at sætte de fine billeder og små skønne tekster ind i kalenderen! Det har givet mig mere lyst til at gøre noget ekstra ved de daglige notater, både det skete og det der er at se frem til. Hverdagstingene og de store begivenheder fortjener denne gode opmærksomhed. Og mange gange hjælper det på hukommelsen, at bladre tilbage, for hvornår var det lige det var?

    • Ann-Christine skrev:
      9. maj 2018 kl. 09:41

      Så dejligt ♡♡♡
      Det er jo virkelig lige dig at nyde de små øjeblikke og hygge om sådan en kalender på fineste vis!
      Krammer

  • Catrine skrev:
    7. maj 2018 kl. 14:03

    Jeg hører også fra andre tvillinger at det på et tidspunkt er rart at blive set som individ engang imellem.
    Deltager de så i hinandens fødselsdage,dine to?
    Hjertelig til lykke til alle.

    • Ann-Christine skrev:
      7. maj 2018 kl. 14:13

      Mange tak, Catrine.

      Vi har altid set vores børn som individer og aldrig som en enhed. De er helt lige så meget sig selv, som alle andre søskende er det. Blot lige gamle ♡
      Måske falder det ekstra naturligt og selvfølgeligt, fordi de er dreng/pige … det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror egentlig ikke, jeg ville have det spor anderledes med to piger eller to drenge :)
      At vi deler fødselsdagene op i år, skyldes mest at Julie gerne vil holde fødselsdag på en rideskole og der kunne hele klassen ikke være med – og Johan synes det var mægtigt at holde sin fest sammen med nogle andre drenge fra klassen :)
      Johan og Julie går i den samme klasse og her har klassen valgt at man at enten invitere alle piger, alle drenge eller hele klassen på en gang, så derfor kommer de ikke med til hinandens fest i år, hvilket også er helt, helt fint :)
      Familiefødselsdage osv holder de selvfølgelig sammen.
      Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.