Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kaffebarer-i-aarhus/

Bedste kaffebarer i Aarhus

la cabra kaffe made my day

Aarhus er virkelig en sand perle, (også) når det kommer til de allerlækreste kaffespots, man kan drømme om. Et mekka for kaffeentusiaster og andet godtfolk, der lige som jeg bare godt kan lide rustikke, ærlige steder med hyggelig stemning, super lækker kaffe – og hvis man er til kaffenørderiet, er der også plads til det.

Det er de steder jeg vil anbefale, hvis man spørger mig hvor man skal tage hen for en god kop kaffe, en lækker cremet latte eller bare gerne vil forkæles lidt og finde et godt sted at mødes til en god snak.
På disse steder er heldigvis plads til alle og på mine yndlings favoritkaffebarer i Aarhus, får man ganske enkelt bare god kaffe.

Her får I mine favorit kaffebarer i Aarhus

La Cabra – Graven 20, Aarhus C (og hos Aarhus Central Foodmarket)
Her får man en af byens bedste kopper kaffe og det er et super hyggeligt sted at hænge ud, arbejde lidt på en stille dag – der er indimellem godt booket op ved bordene.
Til kaffen er der lækkert bagværk af lige sådan en kvalitet og enkelhed, som jeg er fan af. Og indimellem kan man være heldig at baristaen kommer hen og spørger om man har lyst til at smage en eller anden ny spændende bryg – og gætte hvilke noter der træder i karakter i netop denne kaffe.
Stemningen er uhøjtidelig, super hyggelig og man føler sig altid velkommen.

Great Coffee Klostergade 32H, Aarhus C
Et af mine yndlingssteder! Jeg er vild med lokalerne og vild med, at kaffen nok stort set ikke fåes bedre noget andet sted. Søren Stiller Markussen, som ejer Great Coffee har vundet adskillige awards og er en sand kaffeentusiast og passionist. Det kan man mærke og har man lyst til at lære mere om kaffe, så er det stedet, hvor man kan nørde lidt og købe et barista-kursus.

Rs28Ryesgade 28 
Skønneste lille kaffebar i starten af Strøget ved banegården med hyggelig lokaler, sød betjening og kaffe af topkvalitet. Hvis man er tidligt inde i byen, så er Rs28 det perfekte sted at starte dagen – her kan man nyde en af de bedste kopper kaffe i byen, mens man læser dagens avis. Der er godt bagværk, lækre croissanter og hvis man hellere vil have sin kaffe med, så kan den blot bestilles ved det åbne vindue.

Street Coffee – Vestergade 52, Jægergårdsgade  15, Brammersgade 15
Mægtig hyggelig stemning og dejligt sted at drikke sin kaffe. Jeg har dog kun været forbi Street Coffee i Vestergade og Jægergårdsgade, men begge steder er topskønne og hyggelige steder til en kaffepause.

great coffeeKaffen på billedet har jeg knipset hos Street Coffee – og det er i øvrigt Søren Stiller Markussen selv, der tryller kaffe i koppen på billedet.

go-kaffe

21 kommentarer
  • 30. august 2023 kl. 08:20

    Lidt overrasket over du ikke havde God Kaffe på ingerslev boulevard med på din liste men også lidt glad for at dette kaffe sted ikke er så kendt. Så er køerne ikke så lange og de har ikke hævet prisen til noget vandvigtigt beløb fordi der altid står 100vis af mennesker i kø.
    Men mellem os to burde du prøve den og næsten sikker på du vil opdatere din guide bagefter ❤️

    • Ann-Christine skrev:
      30. august 2023 kl. 13:19

      Mange tak for tippet :) Det er altid rart med nye gode tips – jeg vil forslå Martin at vi slår et smut forbi og prøver deres kaffe inden så længe :)
      Kh Ann-Christine

  • AM Thomsen skrev:
    19. maj 2017 kl. 20:01

    Du skal prøve kaffen på altura – DET er byens bedste kaffe. Vh

    • Ann-Christine skrev:
      20. maj 2017 kl. 10:33

      Dét må jeg prøve :)

  • Tina skrev:
    24. april 2017 kl. 22:02

    Fin blog du har :) Jeg er faktisk ikke kaffedrikker, så jeg burde måske ikke udtale mig om kaffebarer. Men du skal altså prøve MoccaCity i Gl. Munkegade. Det er et lille, hyggeligt sted med det lækreste hjemmebag – bl.a. fantastiske hindbærsnitter. Og teen er i hvert fald god, så mon ikke også kaffen er det?

    • Ann-Christine skrev:
      25. april 2017 kl. 16:25

      Helt enig, det er et rigtig hyggeligt sted! :)

  • Britt skrev:
    4. marts 2017 kl. 20:43

    Hejsa..
    Kender du nogen gode hoteller i Århus? Er ret vigtigt morgenmaden er god ? Vil overraske min kæreste med en weekend tur ❤ Hvad tænker du kunne være oplagt at se? Nogen romantiske steder ???

    • Ann-Christine skrev:
      6. marts 2017 kl. 12:31

      Jeg har selv kun prøvet dette hotel her i Aarhus. Morgenmaden er skøn, men ligefrem romantisk vil jeg ikke kalde stedet ;) – jeg har hørt godt om Villa Provence, men har aldrig været der selv.

      Der er lidt skønne tips til Aarhus her

  • Morten skrev:
    20. februar 2017 kl. 00:16

    Det’ helt galt… du har glemt den vigtigste… Altura Kaffe i Graven.
    Kaffemæssigt da Danmarks bedste kaffe (indretningen kan vi så tale om :-D )

    • Ann-Christine skrev:
      21. februar 2017 kl. 20:40

      Orv, det lyder til at vi har en skøn kop kaffe til gode der på et tidspunkt :)
      Den glæder vi os til

  • 16. februar 2017 kl. 21:10

    Jeg elsker også bare kaffe husene i Århus og synes faktisk ikke at jeg kan nævne ET sted, som det bedste:-)
    Vi bor jo på vores skib i Marselisborg Havn om sommeren og i år er jeg måske ved at have prøvet alle kaffebarer, men så åbner der nok en ny;-)

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2017 kl. 19:57

      Nej, det er virkelig svært.
      Aarhus er simpelthen så godt med når det kommer til både kaffesteder og spisesteder.
      Lyder da virkelig også ret hyggeligt at ligge til havn ved Marselisborg havn (de har også en ret god is der på havnen ;)
      Kh AC

  • Maria skrev:
    16. februar 2017 kl. 18:15

    Dejligt med lidt guidning? Vi skal mod Aros i morgen, og kaffe bagefter så, hvor er det bedst at have børnene med?

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2017 kl. 19:56

      Jeg tror næsten vi har haft Johan og Julie med forbi de fleste af de steder jeg nævner. De har alle sammen skøn varm chokolade og det hitter stort her.
      Både RS28 og Aarhus Central Foodmarket (hvor La Cabra ligger) ligger ikke så langt fra Aros. Hvis I ikke har været forbi Central Foodmarket, så vil jeg næsten anbefale at I tager forbi der og ser om det ikke kunne være noget. Der er ret hyggeligt.
      Rigtig god tur
      Kh AC

  • Henriette Terkelsen skrev:
    16. februar 2017 kl. 10:19

    Søren er den bedste!
    Min mand og datter boede næsten på Great Coffee da han var på barsel, så at komme ned til Søren føles næsten lidt som at komme hjem.
    Og så er hans cortado lige i skabet – hver gang!

    • Ann-Christine skrev:
      17. februar 2017 kl. 19:36

      Hvor hyggeligt! – og helt enig, den er god :)

    • Inaam skrev:
      16. februar 2017 kl. 12:39

      Det var et meget brugbart indlæg. Tusind tak for det. Vi skal på weekendophold til Aarhus i marts og tænker, at vi også skal forbi en kaffebar eller to.

      Har du også anbefalinger til gode spisesteder i Aarhus?

      Tak for din fantastiske blog. Den er altid spændende at følge med i.

      God dag til dig.

      • Ann-Christine skrev:
        17. februar 2017 kl. 19:45

        Hvor er det dejligt at høre at det kan bruges og det lyder hyggeligt med en tur til Aarhus snart.
        Jeg vil da lige skrive et indlæg i løbet af 1-2 uger om mine yndlingsspisesteder her i byen. Der er nemlig rigtig mange dejlige steder at spise – men hvis jeg ikke når det, så vil jeg hurtigt lige anbefale Food Market, Central Food Market, Juliette, Mellemrummet, Restaurant Et, Restaurant Komfur, Klassisk Fisk, Klassisk 65. Men skal gerne lige komme på lidt flere og uddybe snart :)
        Og tak for dine altid hyggelige kommentarer, dem er jeg altid så glad for :)
        Rigtig skøn weekend
        Kh AC

      • Rebekka Brokman skrev:
        16. februar 2017 kl. 17:30

        Hej Inaam
        Jeg tilader mig også at komme med en indvendig .. La Cabra laver udover virkelig god kaffe, også (efter min mening) det lækreste brød som man kan købe med ost, smør, få det med avokado mm. Ellers så Langhoff og Jul laver lækker smørrebrød og Aarhus Streetfood skal man næsten også have med :-)

        • Jannie skrev:
          9. april 2023 kl. 14:12

          Jeg er københavner og er i denne weekend i Århus. Jeg har fuldt jeres anbefaling og besøgt La Cabra. God kaffe, dejligt brød og hyggelig stemning.

          I går aftens spiste manden og jer på Unico, som også er anbefalet her på blokken. Unico er fantastik. Gode danske klassikere, smuk udsigt og rigtig Behagligt værtskab. Kan varmt anbefales.

          Det er super skønt du bruger tid og energi på disse anbefalinger. I aften skal vi udforske endnu en.

          God påske
          Jannie

          • Ann-Christine skrev:
            11. april 2023 kl. 16:59

            Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg rigtig glad for at høre ♡ og hvor er det dejligt at I havde en god tur til både La Cabra og Unico
            Stort tak for at skrive. Jeg håber det andet sted I prøvede også var skønt og at I har haft en dejlig ferie her i Aarhus :)
            Kh Ann-Christine

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.