Kærnemælkshorn


Kærnemælkshorn er en af de mest vidunderlige hjemmebagte kager, særligt som her, fyldt med æble og remonce.
Her i efteråret plukker vi dagligt fra æblerne på træerne i haven. Søde, syrlige, friske og lækre hjemmedyrkede æbler. Det er luksus.
Man kan fylde kærnemælkshorn med den traditionelle traditionelle remonce og marcipan midte, men de er også virkelig lækre med æble og remonce.
Prøv også: opskrift på pandekager >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kærnemælkshorn
- 300 g hvedemel
- 50 g sukker
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 1 knivspids salt
- 100 g smør, koldt
- 20 g gær
- 2 dl kærnemælk, stuetemperatur
- Fyld og remonce
- 75 g smør, stuetempereret
- 75 g sukker
- 100 g marcipan, groftrevet
- 1 knivspids stødt kardemomme
- 1 æble, skrællet og skåret i både
- Pynt
- 1 æg, til pensling
- 30 g mandler, finthakkede
- 30 g perlesukker
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Dejen
Bland mel, sukker, vaniljesukker og salt godt sammen og smuldr smør i blandingen.
Rør gæren ud i kærnemælk og ælt det hurtigt sammen med mel og smørdejen.
Sæt dejen i en ren skål med låg eller film på og stil den på køl natten over.
Remonce
Rør smør, sukker, marcipan og kardemomme sammen i en skål til en ensartet remonce.
Form og bag kærnemælkshorn
Del dejen i to og rul dem ud i en rund cirkel. Skær ud i et lagkagediagram med ’lagkagestykker’ på 6 trekanter.
Kom en skefuld remonce samt en æblebåd i hver og rul dem sammen til horn. Sæt på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i en time, dækket med et rent klæde.
Pensl med et sammenpisket æg, og drys med finthakket mandler samt perlesukker.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
De blev helt perfekte. Overnattede udenfor i skålen m låg og blev bagt m æble og remonce i morges til arbejdet.
Nemme at arbejde med.
Hej Tina
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for :)
Kh Ann-Christine
Kan man bruge nedfrosne æbler
Ja, det kan du, du kan også koge æblerne til en kompot med lidt kardemomme og komme en spsk kompot i hver kage
Kh Ann-Christine
Har lavet dejen til kærnemælkshorn i aftes, dejen virker mystisk, meget blød og svampet. Nu læser jeg bagefter i tråden at nogen nævner 1/2 dl. kærnemælk – jeg kom 2 dl. i dejen som opskriften siger. Er der fejl der (igen)?
Hej Lone
Opskriften er helt gennemtestet over flere gange og den er opdateret siden tastefejlen med den halve dl kærnemælk, så mængderne i opskriften er helt korrekt :)
Jeg oplever ikke det du beskriver med dejen, men at den er lækker blød og nem at arbejde med. Jeg kan ikke helt gennemskue hvordan du kan få det resultat hvis du har fulgt mængderne og ladet dejen hæve i køleskabet natten over.
Kh Ann-Christine