Kålfad med hakket oksekød
Denne opskrift på kålfad med hakket oksekød og grøntsager er nem hurtigt, budgetvenlig og helt vild lækker! Min familie er enig, og som Martin sagde; det smager lidt som fyldet i en rigtig god forårsrulle.
Det smager simpelthen så godt og så er det jo virkelig stjernenemt at lave. En skøn hverdagsret, som for det meste passer sig selv i ovnen. Har du rigtig travlt, så kan det hele vendes sammen i en stor sauterpande, men bagetiden gør nu noget godt for retten, da kålen karamelliseres ved bagningen og bliver dejligt mør, sød og smagfuld.
Prøv også: opskrift på svampe risotto >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kålfad med hakket oksekød
- 400 g hakket oksekød
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, presset
- 1,50 stødt spidskommen
- 1,50 tsk sød paprika
- 300 g gulerødder, i små tern
- 200 g squash, groftrevet
- 400 g spidskål, fintsnittet
- 1 dl piskefløde
- 1 tsk majsstivelse
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 100 g cheddar ost
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 dl persille, finthakket
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 spsk sesamfrø
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Brun oksekødet af under omrøring, på en varm pande med olie. Tilsæt løg, hvidløg, spidskommen og sød paprika vend det godt sammen. Fordel kødet i et smurt ovnfast fad.
Kom gulerødder, squash og spidskål på den samme pande som kødet var på, og varm det godt igennem under omrøring til kålen falder let sammen. Fordel grøntsagerne i fadet med kød.
Rør piskefløde med majsstivelse og hæld blandingen over sammen med grøntsagsboullion. Vend retten godt sammen og smag til med salt og peber.
Bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i 20 minutter. Tag fadet ud af ovnen og vend retten godt sammen, fordel cheddar i blandingen og bag videre i yderligere 10 minutter.
Server med persille, og et drys chiliflager og sesamfrø.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Der står ikke i opskriften hvornår den skal saltes.
Hej Stine
jeg smager den til med salt og peber inden jeg sætter den i ovnen.
rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har lavet den mange gange – og fandt hurtigt ud af, at fløden ikke er nødvendig. Jeg krydrer lidt mere, men det er jo en smagssag
Hej kan kan bruge andet end piskefløde eller andre flødeslags.
Mvh Gerda
Hej Gerda
Jeg synes ikke den bliver så spændende uden en smule piskefløde. Men du må endelig prøve dig frem til en god løsning for dig.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine