Julestemning i Liseberg – Sverige

Da vi kom til Liseberg fredag eftermiddag, lige i tusmørketimen hvor de omkring en milliard julelys rigtig kom til deres ret, tog Johan mig i hånden.
Vi standsede op midt i det hele et par meter inden for indgangen og bare nød synet. Vi stod der længe sammen. Det var et af de der særlige øjeblikke, hvor man ikke siger noget, men bare er. Johan var mildest taget bjergtaget. Regnen dryppede fra en grå himmel, men der var vindstille, mildt og magisk den fredag eftermiddag.

Lørdag var vi igen afsted i juletivoli og det var fuldstændig lige så smukt som om fredagen – men også med endnu bedre vejr og derfor endnu flere mennesker.

Hele lyssætningen var delt op i temaer, så den farvestrålende del med kulørte lyskæder i grønne, gule og røde nuancer var i hele området i Kaninlandet med forlystelser til børn – det var lige spot on til Johan og Julie, som med deres turpas fik prøvet rigtig mange sjove ting.

Det var simpelthen så fint at besøge det store tivoli over to dage, for vi havde en følelse af god tid, og af at vi rigtig meget bare kunne nyde det. Om fredagen var det glæden ved den nye oplevelse og om lørdagen gensynsglæden og forventningen om alle de ting der skulle prøves igen eller som vi ikke nåede dagen før.

I Liseberg er der et område med juleboder, fyldt med fine julelækkerier til at spise, til julegave og til at gå på opdagelse i.

Lykken er nogle gange så simpel som at varme frosne fingre ved bålet og efterfølgende nyde en varm Lumumba lavet på rigtig chokolade og med en god rom. 

Sulten blev stillet ved pitaboden i Laplandområdet, hvor de serverede renkød, med tyttebær og hvidkål og varm solbærsaft til at varme sig på.

Og nu kommer jeg til at tænke på … jeg var i Sverige i hele tre dage, uden at spise en eneste kanelbulle. Det er jo nærmest forbryderisk! Tænk, jeg har set og duftet til så mange kanelbullar denne weekend, at jeg må været blevet mæt på de fine svenske snegle, bare ved duften og synet alene. Hmm, jeg kunne da faktisk godt spise en kanelbulle nu ;)

Indgangen til julemandens værksted var godt gemt – men børn kunne nemt finde vej mellem alle de snedækkede grantræer. Julemanden – eller tomtefar, som han kaldes i Sverige – tog i mod børnenes ønsker og vi kunne se på værkstedet, hvordan der var travlt med at lave julegaver og nissesjov.

Til gengæld spiste vi et stort kræmmerhus churros – uhmm! Elsker dem.