Rørt Juleleverpostej
Rørt juleleverpostej smager herligt og så er det tilmed en nem lille sag at tilberede og medbringe til julebordet.
Opskriften på rørt juleleverpostej er lige sagen til julefrokosten, julebordet eller bare derhjemme i familien. Jeg kan rigtig godt lide at lave hjemmelavet leverpostej fra bunden, og det er et dejligt projekt som giver en virkelig lækker velsmagende postej. Men hånden på hjertet, så får langt de færreste af os lavet hjemmelavet leverpostej fra bunden. Det er lidt omstændigt at få fat i økologisk lever og så er det til gengæld så dejligt nemt at peppe en god købt leverpostej op, så den bliver helt julet, ekstra lækker og helt ‘hjemmelavet-agtigt’.
Prøv også: min opskrift på lakserillette >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Rørt juleleverpostej
- 6 skiver bacon
- 50 g champignon, skåret i små tern
- 400 g leverpostej
- 2 spsk piskefløde
- 0,50 tsk allehånde, stødt
- 0,50 tsk stødt nellike
- 1 tsk tørret timian
- 1 spsk tranebær, tørrede og finthakket
- 2 spsk hasselnødder, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Derudover
- 1 spsk smør, til stegning
- 250 g champignon, i kvarte
- 0,50 håndfuld frisk timian, til servering
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Varm smørret op på en pande og steg baconen sprød. Tag af varmen, skær en af baconskiverne i små tern til at røre i leverpostejen og sæt resten til side til servering.
Rist champignon til leverpostejen på den samme pande med baconfedt og smør ved høj varme, til de har fået farve.
Fjern skorpen fra leverpostejen og kom leverpostejen i en skål.
Rør leverpostejen sammen med bacon i tern, ristede svampe i tern, piskefløde, krydderier, tranebær og hakkede hasselnødder.
om den rørte leverepostej i en ovnfast skål og bag i en forvarmet ovn i 15 min ved 175 grader varmluft.
Rist champignon til servering ved høj varme i smør. Smag til med salt og peber og lun den sprøde bacon. Server den lunede rørte leverpostej med champignon, bacon og lidt frisk timian.
Den her er genial. Jeg bor i udlandet hvor man ikke kan finde leverpostej. Har lavet det selv 2 gange – men som dig så er det ikke øverst på listen. En kedelig Brussels pate som er det nærmeste der kommer leverpostej her i England og så peppet op på denne måde! HURRA! Den smagte fantastisk og gjorde sig fint på julefrokostbordet (sammen med æggesalaten og tunmoussen).
Hvor er det skønt at høre! Lyder som den dejligste julefrokost :)
Godt nytår og tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej! Efter at du har anrettet leverpostejen i en skål, varmer du den i ovnen eller serverer du den som den er?
Ja, det har jeg da helt glemt at skrive kan jeg se nu :)
Det er fluks opdateret :)
supert, takk!
Jeg har hørt julemusik i bilen i et par uger nu, men i weekenden sagde min mand god for at starte inde også. Så vi har hørt Sinatras juleplade mange gange nu.
I weekenden er det meningen at vi skal starte småkagebagningen og julepynteriet op og så skal der laves adventskrans og kalenderlys-dekoration. Hvis jeg er rask nok til det – jeg ligger med influenza.
Derudover er ungernes pakkekalendere og min pakkekalender til min mand færdige. Første december er jo lige om lidt.
Årh, det lyder hyggeligt alt sammen – Rigtig god bedring, håber du er rask til weekendens dejlige julehygge ♡
Nåja, og ungernes små (kunstige) juletræer er sat frem på værelserne og pyntet. Og i lørdags fandt min søn og jeg i en genbrugsforretning to små, fine, håndsyede, runde juleduge, som bliver brugt som juletræstæpper.
Ih, den leverpostej ser lækker ud :)
Ja, det begynder at være svært at kæmpe imod julehumøret ;0)
Vi har allerede pyntet op med lærkegrene, porcelæns juletræer og snemænd, og jeg tror, at de røde nisser får lov at komme op sidst på ugen… så er der jo også kun en måned til juleaften 0<|;0)
Det er jo virkelig bare så hyggeligt ♡ Glædelig julehyggetid til dig
Bager du leverpostejen igen eller varmer den?
Jeg laver varmer den kun lige inden servering