Juleopskrifter

Her finder du alle de dejligste juleopskrifter til den søde juletid.

Enkelte retter og opskrifter er en helt fast del af min families jul og skal bare være med år for år. Hvert år bager jeg pebernødder, brunkager og luciaboller. Vi spiser risengrød og den lækre risalamande med hjemmelavet kirsebærsauce er et must. Julemiddagen er også helt traditionel og et skønt og dejligt gensyn hvert år den 24. december.

Mine juleopskrifter har jeg samlet her og der vil hvert år komme nye lækre opskrifter i juletiden.

Opskrifter
NY OPSKRIFT
Karrysild
NY OPSKRIFT
Farseret kalkun
NY OPSKRIFT
Svenske chokoladesnitter
Sennepssild
Cherry christmas cocktail
Kanelstjernekage
Dild sild
Andebryst á l’orange
Julesauce - sauce til andesteg og gåsesteg
Brunede kartofler
Norske Klejner
Mozartkugler
Ostebord
Klassisk andesteg med æbler og svesker
Anderillette
Kirsebærsauce
Cornflakestoppe
Chokoladekonfekt med skumfiduser og peanuts
Eggnog cocktail
Gløgg
Rocky Road
Vaniljekranse
Brunkager
Kokostoppe

Juleopskrifter fra Valdemarsro

Så er det bare at finde det gode julehumør frem, for jeg har samlet alle mine dejligste juleopskrifter til dig.

Julen er en af mine absolut yndlingshøjtider på året. Den lyser op i årets mørkeste tid og emmer af hygge, nærvær med familie og venner og masser af dejlige traditioner.

Omkring mortensaften begynder jeg at lave gløgg og honninghjertedej, der skal trække og have tid for at være klar til julen. Duften af de dejlige krydderier spreder julestemningen i vores hjem, og snart sniger julepynten sig ind lidt efter lidt, og vi glæder os alle fire til, at det sådan rigtigt bliver jul.

 

En rigtig dejlig jul

For at julen kan blive lige så dejlig, som man går og drømmer om, er det en god strategi at sætte niveauet lige der, hvor man kan være med både tidsmæssigt og økonomisk.

Måske er det også en god ide at tage en fælles snak om det i familien, så man sammen får lagt nogle gode rammer og planer for julen. Nogle år kan man nå mange projekter i julen, og andre år er der hverken tid, overskud eller lyst.

Sig pyt til det, du eller I ikke når og ikke har mulighed for, og vælg nøje lige netop dét, der gør dig og din familie glad, og som skaber den helt rigtige julestemning med julehygge og hjertevarme for dig og dine.

Rigtig glædelig jul ♡

I kogebogen VALDEMARSRO JUL finder du alle mine dejlige opskrifter til juletiden.