Jordbærtærte
Klassisk lækker jordbærtærte med en fyldig vaniljecreme og sommersøde danske jordbær.
Der er næsten ikke nogen bedre kage om sommeren end jordbærkage med saftig mazarinbund, der er smurt med et tykt lag mørk chokolade og derefter toppet med lækker vaniljecreme og masser af søde danske sommerjordbær, når de er i sæson
Det smager vidunderligt og er en skøn dessert eller kage at servere for gæster og familien på en sommerdag.
Prøv også: min opskrift på jordbærroulade >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 8 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Jordbærtærte
- Mazarinbund
- 200 g marcipan, groftrevet
- 75 g sukker
- 200 g smør, blødt og stuetempereret
- 4 æg
- 50 g hvedemel
- 100 g mørk chokolade
- Vaniljecreme
- 0,50 vaniljestang
- 2,50 dl mælk
- 3 æggeblomme
- 15 g majsstivelse
- 60 g sukker
- 1 dl piskefløde
- Desuden
- 400 g jordbær
- 1 håndfuld frisk mynte
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Mazarinbund
Pisk marcipan og sukker godt sammen. Pisk derefter smør i, til det er ensartet og luftigt. Pisk et æg i ad gangen og vend til sidst hvedemel i dejen.
Kom dejen i en smurt springform på 24 cm i diameter beklædt i bunden med bagepapir.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter.
Tag kagen ud af springformen og fordel den mørke chokoladen ud over den varme kage. Lad derefter kagen køle helt af på en rist. Hvis chokoladen ikke er størknet, når kagen er kølet af, så sæt den i køleskab i et kvarters tid.
Vaniljecreme
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Skil vaniljekornene fra hinanden, ved at blande dem med sukker. Rør vaniljesukker, æggeblommer og majsstivelse godt sammen i en gryde. Pisk mælken i og varm langsomt op til kogepunktet under konstant omrøring til det tykner og bliver en lækker tyk vaniljecreme.
Hæld vaniljecremen i en skål og stil i køleskabet til cremen er helt kold.
Inden servering
Pisk fløden til en lækker luftig flødeskum. Rør vaniljecremen igennem med først to spiseskefulde flødeskum og vend dernæst resten af flødeskum i, til det bliver en lækker og luftig tyk creme.
Fordel vaniljecremen på mazarinbunden. Pynt med et tæt lag jordbær og små mynteblade.
Hej Ann-Christine,
Kan jeg lade kagen med vaniljecremen stå på køkkenbordet eller skal den opbevares i køleskabet?
Hej Sofie
Med vaniljecremen skal den opbevares på køl.
rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Tror du man evt. vil kunne lave den glutenfrie med fx. Mandelmel?
Jeg er desværre dybt allergisk og vil nødigt have hvedemel i køkkenet.
På forhånd tak 🫶🏼🫶🏼
Hej Fie
Den kan godt laves med mandelmel samme mængde som hvedemel, og jeg ville måske prøve at tilsætte 10-15 g kartoffelmel derudover, men har ikke testet det præcist.
Kh Ann-Christine
Hej.
Jeg har lavet bunden, men vil gerne have en jordbær creme på, både for mere smag af jordbær og for farven.
Kan man komme både et lag vanillecreme og et lag bærcreme på, eller bliver det for meget?
Hej Tina
Det er helt sikkert en smagssag, så prøv endelig bare :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej :-) Kan man fryse jordbærkagen i et par måneder, inden jordbærrene kommer på (men med cremen) ?Bh Anne Sophie
Jeg vil anbefale at fryse den uden vaniljecremen.
Mazarinbunden kan fint holde sig 2-3 måneder i fryseren
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man fryse mazarinbunden når man har puttet chokoladen på??
Mvh Gitte
Chokoladen bliver desværre nemt grå og kedelig af fugten fra frost og optøning, så det vil jeg ikke anbefale
Kh Ann-Christine
Hejsa
Jeg laver min mazarin bund dagen før kagen skal serveres. Anbefaler du at chokoladen bliver smurt på med det samme eller dagen efter hvor jeg samler kagen?
Det er nemt og hurtigt på den varme kage, så det plejer jeg at gøre – men begge dele fungere glimrende
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
God aften.
På billedet af kagen ser det ud som om at der er 2 bunde i stedet for bare 1 bund.
Den bund opskrift – skal den skæres igennem eller skal jeg bage 2 bunde?
Hvis det er 2 bunde, hvad kommer du så imellem dem?
Tak for en fantastisk blog!
Der er kun én bund, det er måske den lidt mørkere linje på kanten af kagen der snyder visuelt :)
Rigtig god fornøjelse med kagen og tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
Kan man lave cremen tykkere? Jeg synes min creme blev for flydende og jordbærrene gled af.
Jeg lavede vaniljecreme dagen inden og havde den på køl. Lige inden servering piskede jeg den for at undgå klumper, når den blev vendt sammen med flødeskummet. Har jeg mon gjort noget galt.
Kh Jeanette
Ps elsker dine opskrifter!
Hej Jeanette
Jeg oplever at cremen lykkedes perfekt, når cremen blot røres med lidt flødeskum først og derefter rør resten i (cremen skal ikke piskes)
– så måske er det årsagen til at det er gået galt.
Tak for din søde hilsen, jeg er glad for at i har glæde af mine opskrifter ♡
Kh Ann-Christine
Mange tak for svar, det vil jeg prøve
Kh Jeanette
Super lækker kage
Jeg puttet lime skal i vanilje cremen og det var super lækkert!
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Dejlig dag til dig
Kh Ann-Christine
Kan denne mazarinbund mon fungere som bund i en moussekage med to lag mousse? :-)
Ja, det vil være super lækkert og det kan den godt.
Kh Ann-Christine
Hej😊 Kan man måske nøjes med 150 g. marcipan? Det er nemlig lige hvad jeg har liggende.
Det går nok ok – jeg krydser fingre.
Rigtig god sommer
Kh Ann-Christine
Hej☺️
Glæder mig til at smage kagen!
Jeg har bunden i ovnen nu, og er i tvivl om den har fået nok… Hvordan skal den mærkes og se ud?
Hilsen Signe
Hej Signe
Den skal være lys gylden og så kan du mærke med fx et træspyd at den er gennembagt, når der ikke hænger dej ved
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg skal lave kage til 58 personer til eftermiddagskaffe. Der er også bolle, gl.dags æblekage og småkager. Hvor mange personer ville du lave jordbærtærte til?
Hilsen Charlotte
Hej Charlotte
Jeg vil umiddelbart vurdere, at en kage til 8 personer (24 cm i diameter) vil kunne række til 10 personer med alt det andet skønne, som du har planer om at servere til. Så jeg ville nok bage 6 x denne kage – men hvis det er en meget kagesulten flok og I skal sidde længe og hygge over kaffen, så kan det være du skal bage 7 kager for at være på den sikre side.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa!
Jeg skal lave denne kage til 16 personer i en form på 15x22cm. Prøvede at bruge kageform-beregneren, men forstår ikke helt hvordan den skal bruges. Jeg skal gange med 0,73, men skal jeg så kun bruge fx. 292g marcipan i stedet for 400?
Hej Cecilie
Opskriften på tærteformen på 24 cm er til én kage til 8 personer. Dvs at hvis du bruger omregneren til at regne en kage fra 24 cm i en rund form til en 15×22 cm firkantet form, så vil du skulle gange med 0,73 for at du kan bruge samme fremgangsmåde, bagetid og få sammen resultat.
Hvis du vil fordoble portionen i en mindre form, så vil kagen få et helt andet resultat. Det vil jeg ikke anbefale – til en form på 15×22 cm til 16 personer vil det passe bedre at lave to kager.
Kh Ann-Christine
Kan jeg koge cremen her til aften og lade den stå i køleskabet indtil søndag, hvor jeg pisker flødeskum i og samler kagerne?
Ja, cremen kan fint stå 2-3 dage i køleskabet
Kh Ann-Christine
Hej,
Jeg er i gang med at bage din jordbærtærte til mine kollegaer i morgen.
Har lavet bunden og cremen står i køleskabet. Mangler kun er pynte og komme fløden i cremen.
Kan jeg blande flødeskummet i cremen i aften, eller skal det helst gøres i morgen inden jeg servere den?
Min uge har været lidt travl, så når først at komme gennem hele kommentarfeltet i dag.
Men håber det gik – og flødeskummen kan godt blandes i cremen om aftenen :)
Kh Ann-Christine
Hej Line.
Jrg har prøvet at gøre begge dele og jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg er endt ud i at tilføje flødeskummet til når jeg skal spørjte cremen ud på kagen. ☺️ Måske det kan give et ok svar, indtil valdemarsro selv kan give et mere kvalificeret bud ☺️
Kan jeg fryse marzerinbunden med chokoladen på? Eller skal chokoladen først på efter optøning? :-)
Jeg ville vente med chokoladen til efter optøning, da den kan blive grå og kedelig af fugten fra frost.
Kh Ann-Christine
Hvorfor står der 5 timers tid i alt? Det tager 45 min at lave kagen?
Vaniljecremen skal have tid til at sætte sig og køle helt af :)
Kh Ann-Christine
Hej tusind tak for at dele opskriften. Det er den bedste tærte nogensinde.
Mh Sally
Tusind tak :) Det er jeg glad for du synes ♡
Kh Ann-Christine
Hej og 1000 tak for mange skønne opskrifter. Lige et spørgsmål til kagen her:
Skal Schokoladen smeltes inden den kommer på bunden eller er det bare revet?
Kh fra München!
Kristine
Hej Kristine
Tusind tak for din søde hilsen :)
Jeg lader chokoladen smelte på den varme kagebund.
Kh Ann-Christine
Hej
Tak for en masse fine opskrifter: )
Når du her skriver stor bradepande er nok til 25 mennesker. Hvilken str bradepande mener du her?
Bh Birgitte
Jeg bagte den 3 dobbelt portion for nyligt til en fødselsdag og den blev virkelig lækker, jeg blandede jordbær, hindbær og blåbær og puttede på for farvens skyld… Desværre gæev bærrene af og da jeg skal lave den til en barnedåb på søndag tænke jeg om det kunne være muligt at overtrække med gele som stivner (og en opskrift på en sådan) så det hele holdes sammen eller hvad du vil foreslå?
Vh Heidi
Hej Heidi
Hvor er det dejligt at høre, den blev skøn og spist med glæde ♡ Jeg tænker umiddelbart om bærrene har været fugtige af vand efter du har skyllet dem?
Hvis du skyller dem og lader dem tørre godt på et rent viste stykke, så de er helt tørre på overfladen, så bør de ikke glide af.
Jeg synes den kan blive for sød med gele på, men du kan evt tage et kig på min jordbærgele til jordbærcheesecake og bruge. Jeg tænker en portion vil række til 3-4 jordbærtærter.
Kh Ann-Christine
Jeg har brugt et færdigt glas ribsgele som jeg har varmt et halvt minut i microen, så det smelter. Penslet det på bærene. Det stivner hurtigt igen. Super nemt.
Hej Ann-Christine
Jeg bagte jordbærtærten i går sammen med mit barnebarn Ida-Marie, og den blev rigtig god. Ja vi blev enige om, at den er bedre end bagerens, så det er bestemt ikke sidste gang, at den bliver bagt hos os.
Vi takker for den gode opskrift🙂
Hilsen Lis
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Virkelig skøn kage, dog blev vaniljecremen meget lind og flød lidt ud, hvad har jeg gjort galt? ( jeg fulgte opskriften + gode råd til punkt og prikke)
Det lyder blot til at den skulle have kogt lidt længere i gryden inden den skulle køle af og sætte sig
Kh Ann-Christine
Det samme skete for mig i forgårs. Kan man ellers putte mere majsstivelse i fra starten?
jeg tror blot du skal koge den længere til cremen bliver lækker og helt fast
Kh Ann-Christine
Hvor lang tid skal vaniljecremen være i køleskabet cirka?:)
Gerne i 3-4 timer til den har sat sig
Kh Ann-Christine
Var der ikke tidligere Mascarpone i cremen?
Mon du tænker på denne: https://www.valdemarsro.dk/frugttaerte/
Kh AC
Skal smøren være, smeltet, stuetempereret eller kold? :)
Stuetempereret :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Valdemarsro,
Tak for den bedste madblog😍
Når bundene bliver lavet dagen før, skal de så stå på køl eller kan de stå ude ved stuetemperatur?
Vh Catarina
Tusind tak ♡
Jeg lader bundene stå ved stuetemperatur, tildækket lufttæt.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge pasteuriseret æggeblommer til cremen?
Ja, det kan du godt. jeg har skrevet om rå vs past. æg her: https://www.valdemarsro.dk/tag/aeg/
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg vil gerne spørge, om det er samme bagetid, hvis man laver dem i mini udgave i muffinform ?
Kh Ann
De skal nok have omkring 15 minutter, men hold endelig øje med dem og tjek efter cirka 10 minutters bagetid.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Kan jeg erstatte hvedemelet med noget ikke glutenholdigt?
Tak for alle dine skønne opskrifter!
Hej Lise,
Måske du kan forsøge med en glutenfri mel til bagning, det har jeg dog ikke testet eller har noget tip til.
Jeg har skrevet lidt om gluten ift mine opskrifter her: https://www.valdemarsro.dk/ofte-stillede-spoergsmaal-til-valdemarsro-opskrifter/#allergener
Rigtig god fornøjelse og tusind tak for din søde hilsen ♡
Kh Ann-Christine
Din tærte lyder nem og lækker. Kan man ikke lave den i en tærteform? Hvis man skal lave den i en bradepande (til 25 pers) er det så i en bradepande, dem der hører til ovnen?
Det kan du sagtens, både tærteform med mængder som beskrevet i opskriften – og i ovnens bradepandeform til en stor kage x 3
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej jeg overvejer at lave din jordbær tærte i brandepande men til ca. 50 personer, dvs. din opskrift skal ganges med 6. Vil du bage bunden i længere tid? Dine opskrifter har altid være vellykket :-).
Jeg ville bage den af to omgange i stor bradepande og måske regne med 30-35 minutter bagetid. Tjek den endelig undervejs og sæt eventuelt en anden bradepande lige over til sidst, hvis den ikke har fået nok i midten og er ved at blive mørk.
God fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hejsa
Har du erfaring med hvor længe kagen skal bage, hvis jeg ganger op med 2 og/eller 3 i bradepanden?
Hej Valdemarsro.
Tak for alle dine fede opskrifter! Dem benytter jeg mig meget af:)
Kan man lave delene til tærten dagen før, og så samle den lidt før servering? Jeg skal holde brunch og tænker at servere kagen efter.
Hej Ida
Tusind tak for din søde hilsen, jeg er glad for at du har glæde af mine opskrifter.
Tærten kan godt forberedes i forvejen, se tips til det i “tips til opskriften” lige under selve opskriften :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lidt hindbærsyltetøj under cremen fremhæver jordbærsmagen.
Min lokale bager gør det og det smager himmelsk .
Jeg har lavet den som gluten- og laktosefri, fordi jeg er intolerant. Super nemt og virkelig lækker
Hvilken meltype brugte du? Jeg vil nemlig kaste mig ud i det samme!
Hej
Vi bliver 25 personer og havde tænkt på at gange opskriften op med 3 eller 4 til en stor bradepande? Kan det lade sig gøre?
Eller skal jeg lave 4 i springform?
Mvh mia
Hej Mia,
Ja, det kan du sagtens og jeg ville gange den med tre til en bradepande
God fornøjelse og rigtig god sommer
Kh Ann-Christine
Nu kan jeg godt se det er en”gammel” opskrift.
Men jeg prøvet den nu . Og sikken en oplevelse. En FANTASTISK tog kage.
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din fine tilbagemelding på opskriften.
Kh Ann-Christine
Kan vaniliecremen laves dagen før dog stå på køl ?
Ja, det kan den sagtens :)
Nok et underligt spørgsmål. Kan man undvære marcipan eller erstatte det.
Det er et hav af år, siden jeg sidst har fået en jordbærtærte, fordi jeg har udviklet allergi over for nødder og mandler. Jeg elsker tærten, og vil meget gerne forsøge at lave den igen :)
Hej Julie,
jeg tror du kan slippe fint afsted med at bage bunden som en sandkage i stedet, det vil helt sikkert blive lækkert. Det trick kan du sikkert fint bruge til mange kager baseret på mazarin og så blot udskifte med den saftige sandkageopskrift :)
Kh AC
Hej
Er kæmpe fan af din side og har også appen, som jeg bruger flittigt!
Kan man godt lave denne jordbærtærte uden marcipan? Der er nemlig et par i husstanden, der ikke er vilde med det?
Mvh Cecilie
Hej Cecilie,
Tusidn tak for din søde hilsen, det er så dejligt at høre :)
Så vil jeg forslå at du laver en sandkagebund i stedet for mazarin – se opskrift på sandkage her – den er også dejligt saftig. Pensl evt kagen med mørk chokolade inden du kommer creme og jordbær på.
Kh AC
Tak for denne opskrift. Jeg bagte den sidste år for første gang til min fødselsdag og nu igen i år til mine gæsters store fornøjelse.
Den er virkelig lækker
Hvor er det dejligt at høre, Birgitte ♡ Vi bager den også hver sommer og synes den er så skøn
God weekend
Kh AC
Den ser så lækker ud og jeg har hørt så meget godt om din opskrift.
Jeg får besøg af en glutenallergiker, så overvejer om man kan udskifte melem med mandelmel? Har du nogen erfaringer med det?
Tak for en masse lækre inspirerende opskrifter :)
Det kan du sagtens gøre i denne kage. Det vil være lækkert – lidt mere konfektagtigt og lidt mindre luftig, men helt sikkert godt! Rigtig god fornøjelse.
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre ♡
Kh AC
Hvis jeg skal lave denne lækre sag i bradepande størrelse til min datters fødselsdag, hvad vil du så anbefale at jeg ganger op med? ?glæder mig til at prøve! kh Lotte
Hej Lotte,
jeg vil nok gange den med 3 til en bradepande. Rigtig god fornøjelse :)
Kh AC
Hej Valdemarsro
Jeg er blevet beriget med en masse ekstra tid (barsel), så har virkelig været inde og gå på opdagelse i de fine opskrifter, som jeg overordnet er meget begejstret for, tak for det!
I forhold til jordbærtærten, så har vi cravings, men da det jo ikke er sæson for jordbær, tænkte jeg om der er et godt alternativ til jordbær på toppen, men ellers med præcis samme bund/creme?
Hvor er det skønt at høre :)
Jeg synes den er virkelig lækker også med brombær, blåbær og efterårshindbær.
Kh AC
Hej Ann-Christine. Det er med stor fornøjelse hver lørdag at modtage din mail. Som gammel husmor prøver jeg mange af dine opskrifter med stor succes,og det er rigtig skønt med lidt fornyelse i den daglige husholdning, selv min mand ser af og til din mail, sidst var det risottoen som han syntes vi skulle prøve, og det er ikke sidste gang vi skal prøve den. Læser også gerne om dine oplevelser. Søde børn. Fortsat god sommer.Vi skal til Frankrig næste uge. Glæder mig, skal bare nyde det!
Hej Birthe,
Hvor er det bare dejligt at høre!
Tusind tak for din søde hilsen – hvor er det skønt at man jo stadig kan blive inspireret og få nye ideer til madlavningen :)
Rigtig dejlig sommer til jer og rigtig god tur til Frankrig
Kh AC
Uhm! Den skal vi have bagt til næste weekends fødselsdag :-)
Vi bliver 30 og der bliver også cupcakes og frugtfad. Tror du, at tre er nok? :-)
Ja, det tror jeg det er :)
Rigtig god fødselsdagsfest ♡
Har lige lavet en stor firkantet jordbærtærte til 55 personer – den blev rost til skyerne.
Derudover en lille rund til folk med gluten allergi, hvor melet i bunden blev erstattet af kartoffelmel – man kunne ikke smage forskel.
Det er ikke sidste gang – det er let og smager fantastisk.
Hvor er det bare dejligt at høre! Tusind tak for din søde tilbagemelding på opskriften ♡
Holy moly moses, hvor blev den god!!! Der var nok til en hel bradepande + en mindre bradepande ved siden af. Næsten alt blev spist, og folk var meeeeget tilfredse! (blev brugt som dessert efter stor friokost, og vi var 16 voksne og 8 børn :-)) Thumbs up herfra! :-)
Jubiii, hvor er det dejligt at høre!
Dét er jeg glad for :)
Hej :)
Jeg NYDER virkelig at bruge din blog og bruger den dagligt – sommetider flere gange om dagen og hver gang er det et hit!!
Hvis du skulle gøre din blog endnu federe, i hvertfald i mine øjne vil det være SÅ fedt hvis du lavede en fane der hedder “forretter” eller måske endda “menuer”. For så kan man virkelig blive inspireret til hvad man kan lave til sine gæster :D
de bedste hilsner
Emilie
Hej Emilie,
Tusind tak, hvor er det bare dejligt at høre! Det gør mig rigtig glad :)
Og dejligt at du siger det med faner, menuer og forretter – jeg har faktisk en fane der hedder ‘temaer’ under ‘opskrifter’ og her er blandt andet en kategori med forretter. Men det skal jo mere frem, så man kan finde det nemt ;) – kommer med på listen over forbedringer til næste opdatering! :)
Tusind tak for din skønne kommentar
Kh AC
uuuuummmmmmmm, har lige smovset med Nikolaj fra resterne fra i går – stadig lige så lækker. Bunden er SÅ lækker og kommer også til at være bund til solbær/ribs-tærte om kort tid … nam nam :O)
Uhmm, så hyggeligt!
Og god ide at fylde tærten med ribs og solbær. Rigtig god fornøjelse
Virkelig en dejlig jordbærtærte! jeg lavede den i weekenden, lavede 1,5 portion på een gang og fordelte den i en 26 og 20 cm. springform og begge blev rigtig gode! Jeg brugte 100 gr chokolade i alt, som i forvejen er lidt mere end du skriver, og jeg vil faktisk forsøge at bruge endnu mere næste gang, så der er lige nøjagtig nok til, at det giver et lille knæk, når man skærer. det var mine gæster også enige i. hvilken chokolade bruger du? procent og producent :o)
tak for den bedste opskrift!
Mange hilsner herfra
Tusind tak, hvor er det skønt at høre og Uhmm, det lyder skønt med ekstra chokolade også – og jeg kan da snildt erklære mig enig i at mere chokolade heller ikke vil være så tosset ;)
Jeg bruger enten Valhrona, Callebaut eller Amadei, og med en procent på ml 56 og 70 %
Kh AC
Helt fantastisk -et stort hit hos især min mand.
Dejligt at høre :)
Jeg har for nylig lavet din jordbærtærte til min fødselsdag, og må sige den faldt i rigtig go jord. Jeg fulgte din opskrift, og den blev bare super god og den smagte faktisk bedre end dem ved bageren. Min svigermor har nu sat mig til at lave en masse til hendes 65 års fødselsdag. De kan sagtens spises dagen efter, og er lige før den er bedre, da den når at sætte sig. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver den efter din opskrift.
Hej Maiken,
Hvor er det dejligt at høre, og hvor er det skønt at der er efterspørgsel på den til din svigermors fødselsdag også :)
Tak for din søde hilsen (og nu får jeg helt lyst til at lave jordbærtærte her i løbet af næste uge ;) )
Kh Ann-Christine
Jeg har fornylig også bagt mazarinbundene. Jeg bagte en dobbelt portion og lavede to nu jeg var igang. Den ene kom jeg i fryseren til ugen efter og jeg tog den ud 2-3 timer før jeg skulle bruge den. Jeg kom smeltet chokolade på den og den var lige så lækker som den nybagte version.
Første gang snød jeg lidt med en pulvercreme, men en hjemmelavet er absolut bedre
Hvor fint at de sagtens kan fryses ned – tak for tippet :)
Fantastisk opskrift! Virkelig en lækker luksus udgave af den klassiske jordærtærte :) Tusind tak!
Selv tak :) Det er så dejligt at høre at den faldt lige i din smag :)
Sikke en lækker opskrift – den vil jeg helt sikkert lave en dag.
Du kan købe jordbær hos Bisgaard i ajstrup – de har de lækreste jordbær og masser af andre grøntsager. Kan helt klart anbefale :-)
Mange tak for tippet, det tjekker jeg lige ud.
Hold da helt sommer og fest for en lækker jordbærtærte! Jeg har tit købt jordbærtærter hos bageren, men de er nu så forbandede dyre, så nu giver jeg mig i kast med at lave en selv til aftenkaffen senere :)
Tak for opskriften!
Matilde :)
Det lyder som en skøn plan! Rigtig god fornøjelse med jordbærtærtebagning :)
Min far og jeg var et smut forbi Holtgaard i sidste uge – også efter at pluk-selv sæsonen var slut. Alligevel fik vi lov at gå ud og plukke så mange vi nu engang kunne finde, og vi kom hjem med en stor bakke hver. Der kan selvfølgelig være svundet gevaldigt meget i jordbærene siden sidste uge, men måske er det et kig hver alligevel? I hvert fald er det ikke helt udelukket at i kan hitte lidt. :D
Hov, det var da et fint tip – så kører vi da lige forbi snart ;)
Den ser virkelig lækker ud – perfekt til sommerens sammenkomster :)
lige præcis :)
Der findes bare ikke noget bedre end pluk-selv jordbær og og der findes ikke noget bedre en jordbærtærter
Christina
To meget dejlige ting!
Hej Ann-christine
Når man måler str på en tærteform, måler man så bunden eller øverst på kanten, tværs over? For der er alligevel små 3 cm i forskel 🙈
Hej Maria
Jeg plejer at måle øverst og hvis der er stor forskel mellem top og bund tager jeg gennemsnittet af de to
Kh Ann-Christine