Toplækker sommerdessert med jordbær og knas – også et kæmpe hit til et lækkert weekend morgenbord (Jeg er jo også et morgenmadsmenneske :) )
Jeg har fundet de lækreste øko jordbær hos vores lille Brugs. Det er helt udenfor sæson, men efter en lang vinter trænger jeg til smagen af sommer og sol. Man får kun en lille bitte bakke jordbær for 20.- så de skal bruges med omhu.
Opskrift på Jordbærknas dessert
Jeg har lavet noget knas af: havregryn, hakkede mandler og valnødder, lidt hørfrø, og lidt solsikkefrø. Ristet på panden indtil det er let gyldent, man skal være over det, for pludselig brænder det på.
Jordbær blev skivet og lagt i ahornsirup i en halv times tid
Lag på lag lagt sammen i et glas: jordbær i skiver med ahornsirup, ristet knas, Fromage Frais eller græsk drænet yoghurt. Hvis den skal være rigtig dessertlækker og hvis det er okay, at den bliver lidt mere heavy på kaloriesiden, så vil mascarpone gøre desserten fuldstændig uimodståelig og mindeværdig!
Kæmpe hit, som helt sikkert gentages mange gange i løbet af foråret. Johan og Julies dom over desserten var dyb tavshed, mens de spiste og så snart de var færdige: “meeeeere” Så er den godkendt og kvalitetsstemplet!
Mums..!!
Jeg har lavet denne skønne jordbær drøm i dag…
Havde dog ingen mandler og valnødder, jeg ristede havregryn, solsikkefrø og lidt rørsukker… Det blev helt vildt godt. Jeg brugte økologisk Akacie honning istedet for Ahornsirup…
Din variation lyder skøn. Det er lige sådan jeg oftest laver mad, finder på alternativer og bruger det jeg har
Godt at høre at du også synes det er et hit med jordbær på denne måde
Haps! :)
Jeg er totalt solgt. Synes næsten jeg kan dufte det. Så lækkert og den skal da helt sikkert prøves.
Jeg kan kun anbefale på det varmeste! Smager skønt!
Er du vimmer – de glas ligner en million – hver! Instant summerlove :-D
Jaaah, summerlove :-)
Sådan en dessert, vil jeg da også lave en af dagene. Jeg har også set økologiske jordbær, i Føtex – mums altså.
God fornøjelse, jeg har også allerede lyst til en omgang mere
Hold nu op, hvor ser det godt ud!!. Jeg fik nogle jordbær den anden dag, godt nok ikke økologiske, men de smagte faktisk ret godt. Sådan af sol og sommer :-)
Jeg må helt klart prøve dette…..
Mange hilsner
Birthe
Jamen er det ikke fantastisk med jordbær allerede nu? :-) jeg har også købt en omgang mere
Uhm….. Ser altså lidt ud som om, at der er vanille i cremen?? Øj jeg er lækkersulten nu!
Ja, det kan jeg godt se, nu du siger det. Det er der godt nok ikke, men det ville bestemt også være ret lækkert :-)
Sådan et lækker glas med jordbærkærlighed kunne jeg godt lige indtage nu :)
Det kunne jeg også – igen ;-)
mm hvor ser det lækkert og sommersødt ud. Det skal bogmærkes til vi selv kan gå ud og plukke på marken:-)
Christina, jeg glæder mig meget til den årstid! Det er også lidt at tyvstarte, men jeg kunne ikke lade vær´ Vi trænger så meget til forår :-)