Jordbær Caprese med rucola
Jordbær Caprese er en vidunderlig salat, som er dejlig som tilbehør til mange af sommerens retter.
Jordbær og sort friskkværnet peber er et match made in heaven. Den sorte peber får jordbærsmagen til at træde frem på fineste vis og i denne opskrift får de sommersøde bær ekstra fint modspil af rucola, som er en salat med netop en lidt pebret smag. Den cremede friske mozzarella balancere og med lidt syre fra balsamico glacen, så er den altså i top.
Jeg servere den til alt fra grillspyd til kylling og tapas.
Prøv også: jordbær salat med feta >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Jordbær Caprese med rucola
- 125 g rucola
- 200 g jordbær, skåret i kvarte
- 125 g frisk mozzarella, skåret i skiver
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Ballsamicoglace
- 1 dl rød balsamico
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fordel rucola på et fad og anret med jordbær og mozzarella. Fordel et par striber balsamicoglace over salaten og drys til sidst med lidt salt og friskkværnet peber.
Balsamicoglace
Kom balsamico i en lille kasserolle og kog op. Lad det simrekoge uden låg i ca. 20-25 minutter og hold godt øje med, at det ikke koger tørt. Det skal koge ind, til der er ca. 3 spsk glace i gryden.
Wauw, sikke en flot salat! Kan du måske give mere indgående guidelines til hjemmelavet balsamicoglace? Rører du i det, og skal den bare simre? Jeg prøvede at lave en i går, men den fik en meget bitter smag…
Jeg lader det simre blidt i en gryde, rører lidt men ikke meget. Det må ikke brænde på og skal nærmere fordampe end svitses.
Jeg tror muligvis bitterheden kan være afgjort af hvilken balsamino der bruges eller at den er blevet lidt brændt?
– men lige præcis smagen af bittert opleves enormt individuelt, så det kan også være det lige tricker dine smagsløg med den reducerede balsamico.
Kh AC
Nu har jeg prøvet igen efter dine anvisninger, og det blev den meget bedre af :) Tak for tippet – rart med en god glace til sommerens salater!
Hvor er det godt at høre, tak for din fine tilbagemelding :)