Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/januar-maaned-glaeder-jeg-mig/

I januar måned glæder jeg mig til …

januar planer

Hver morgen spørger Julie om hun lige må tjekke vejrudsigten på telefonen – for hun kigger forventningsfuldt efter tegn på snevejr og glæder sig til at komme ud og kælke, bygge snemænd, lave sneengle og kaste med snebolde.

Dét er en dejlig forventning at have til januar, synes jeg.

Jeg kunne også godt bruge et par uger med et iskoldt (og vindstille) snedækket Danmark med rigelige mængder blå himmel også. Sne eller ej, vores januar måned skal fyldes med hyggelige hverdage, morgener med tid til lige at blende en lyserød eller grøn smoothie og aftener med gode film og gode bøger – og så skal januar fyldes med en masse yndlingsarbejde; blogskrivning, madlavning, videoproduktion og den slags. Jeg glæder mig!

I januar glæder jeg mig til: 

  • Forny vores årskort til ARoS, eller rettere købe et nyt – for det er udløbet for alt for længe siden og så vil vi tage Johan og Julie med derind en dag efter skole og spise i Foodhall sammen.
  • at få nyindrettet, malet og gjort vores kontor hyggeligt, inspirerende og rart til to hjemmearbejdspladser.
  • En tur i Den Gamle By – der er dejligt stille her i januar forestiller jeg mig og vi nåede slet ikke at se nærmere på 70´erne, da vi var der i juletiden.
  • tage en formiddag med Martin på hyggetur til en dejlig spaoplevelse han gav mig i julegave med efterfølgende frokost til. Rigtig hyggeligt at kunne gøre det på en hverdag, mens børnene er i skole og så arbejder vi jo bare ekstra længe om aftenen eller dagen efter i stedet.
  • at spise suppe flere gange om ugen – og finde på nye slags. Det er en skøn måde at få nemme mættende, budgetvenlige, grønne og indimellem kødfrie retter ind i madplanen. I kan finde alle mine suppe opskrifter her
  • Bage årets første fastelavnsboller, et fast årligt højdepunkt.
  • Spille Matador i timevis med familien – det helt store hit herhjemme efter Johan fik det i julegave. Det er mægtig hyggeligt og begge børn spiller på fuldstændig samme niveau som os. Tror vi har spillet det mindst 5 gange (og mindst 25 timer … ;) )
  • Holde øje med de første erantis og vintergækker i haven – der er små grønne skud på vej op hist og her og jeg bliver altid så glad når jeg ser vinterblomsterne. Men først vil det nu være godt med lidt sne.
  • Gå på opdagelse i alle mulighederne for Kulturen i Aarhus og forhåbentlig nå et eller flere af de spændende tilbud i januar.

Del endelig løs af jeres planer og hvad  I glæder jer til i Januar – det er hyggeligt at læse om …

Se evt også min liste for januar 2016 her

januar planer

37 kommentarer
  • Vibeke Bro skrev:
    15. januar 2017 kl. 13:16

    Hej. I januar har jeg glædet mig til at udskrive din års kalender, som jeg efterhånden har gjort i flere år. Men jeg kan ikk finde den ?? Har du ikke laver en år 2017 kalender ??

    • Ann-Christine skrev:
      16. januar 2017 kl. 12:47

      Jeg tror du forveksler det med en anden side – jeg har aldrig lagt årskalendre ud, har faktisk overvejet at lave sådan en, men har aldrig gjort det :)

  • 10. januar 2017 kl. 21:48

    Dejlig månedsliste du har i vente!
    Og jeg er helt missunderlig, på den gode måde, at Martin står for alt det med videooptagelser, redigering osv. For, jesus, jeg prøvede at lave en hurtig video af en kollegafest, og redigeringen varede længere tid end selve festen :-D
    Jeg er vild med jeres videoer :-)
    Redigerer I med Final Cut Pro?
    Her er min månedsliste for januar:http://bydianawi.com/10-ting-jeg-vil-lave-i-januar/#more-3651
    Kh Diana

    • Ann-Christine skrev:
      10. januar 2017 kl. 22:53

      Jeg er virkelig også glad for at Martin er vild med at tage den tjans, for ja, det er jo virkelig et kæmpe arbejde at redigere film.
      Han bruger Premiere Pro til redigering.
      Skønne januarplaner du har! Det lyder som en super skøn måned du går i møde og har planer om :)
      Kh AC

  • Ann-Christine skrev:
    9. januar 2017 kl. 11:27

    Dejlig læsning. Rigtig god januar til dig
    Kh AC

  • nicoline skrev:
    5. januar 2017 kl. 10:56

    Hejsa
    I januar glæder jeg mig til:
    at vende tilbage til hverdagen efter jul og nytår
    at pynte smukt i vinduer og reoler efter julepynten
    sneklædt danmark og solskin……det bedste jeg ved
    at holde min mors 70 års fødselsdag med dejlig mad og selskab
    at starte et nyt kapitel med efter uddandelse på mit arbejde
    at bage en kanelstjerne (noget jeg har drømt om længe)
    at lave aspargssuppe med kødboller for første gang. ( mine børn er blevet helt vilde med tarteletter, så det skal prøves)
    at nyde hverdagen med levende lys, brændeovn og gåture, forhåbentligt i solskin

    fantastisk januar til dig og din familie.

    Nicoline

    ps. lyder så spændende med med jerres samarbejde. held og lykke

    • Ann-Christine skrev:
      9. januar 2017 kl. 11:24

      Januar byder på så meget hyggeligt og jeg synes jo virkelig du har samlet essensen af alt det skønne i dine planer her :)
      Rigig god for nøjelse med det hele og tak for din søde hilsen ♡
      Kh AC

  • Tarkoflen skrev:
    5. januar 2017 kl. 08:30

    Aros er fantastisk og den tekstil udstilling er så skøn og sanselig, Thea elskede den og overvejer om vi skal have os en tur derind igen, vi har nemlig også årskort. Det er så fedt at kunne tage derind på børnenes præmisser og hvis humøret og overskuddet kun er til en time så er det helt ok, vi elsker det :)

    I januar håber jeg vi kan tage Thea med ind og kigge til lillesøster i maven ? Så det glæder jeg mig til ☺️
    Jeg glæder mig til at fejre min fars fødselsdag på søndag ??
    Jeg håber der kommer mere sne for at se Theas glæde i morges over den smule der var kommet var fantastisk ? Og så mente hun at det måtte være juleaften igen, for der blev hun jo snydt for sneen ??
    Selvom december er en dejlig måned glæder jeg mig til en lidt roligere januar med mere tid til afslapning og dage i nattøj ?
    Og så krydser jeg fingre og holder lidt vejret i håb om at min lille nevø bliver i maven som minimum januar ud og helst februar med, for han er altså først bestilt til midt i marts, den lille bandit ?
    Og så er jeg spændt på hvad der kommer her på bloggen, tillykke til jer med at tage springet og blive to om at drive den! Det er altid det første sted jeg søger hvis jeg skal finde en ny opskrift og jeg tror kun jeg har søgt forgæves en gang, mener det var en opskrift på svineskank og det kan ellers virkelig anbefales! Mums det var lækkert og nemt at lave, bare den får nok tid i ovnen ☺️

    • Ann-Christine skrev:
      9. januar 2017 kl. 11:23

      Det er nemlig helt vildt dejligt at man kan tilpasse besøget helt efter dagsformen og tage en time eller mere – eller bare gå en lille tur i regnbuen. Jeg glæder mig også meget til at få det brugt mere.

      Og hvor er det fantastisk at høre at der er en lille ny på vej! KÆMPE stort tillykke til jer alle ♡ Fantastisk nyhed
      – og dejlige januarplaner i det hele taget jo :)

  • Lotte skrev:
    4. januar 2017 kl. 21:14

    Og lige nu er det helt rigtige tidspunkt at tage børnene med på Aros! Der er gode udstillinger med mulighed for at prøve kræfter med at steppe og hoppe på trampolin- og ikke mindst stor glæde over at opleve den nye permanente installation, der snor sig gennem museet. God fornøjelse!

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 22:01

      Tusind tak for tippet – det lyder så dejligt.
      Vi glæder os :)

  • Jette skrev:
    4. januar 2017 kl. 21:12

    Hej Ac

    Godt nytår og tak for alle dine gode, hyggelige og belærende indslag både her og der.

    Jeg havde glædet mig til at høre er par gode boganmeldelser, har du nogle i ærmet, du lige kan ryste op med.

    Kh

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 22:02

      Hej Jette,
      Tusind tak og rigtig godt nytår til dig også ♡
      Jeg har læst en helt fantastisk bog, som jeg lige snart vil skrive mere om på bloggen – Sarahs nøgle, den kan varmt anbefales :) Jeg fortæller mere snart
      Kh AC

  • Trine Schøn Nielseb skrev:
    4. januar 2017 kl. 20:24

    Hej AC
    Den udstilling der er pt på Aros med tekstilkunstneren er SÅ FED…… et must! Jeg har lige planlagt en weekend til Århus igen- til marts med en veninde?
    I januar glæder jeg mig til:
    – et foredrag om hvordan man ændrer vaner og bevarer motivationen- var der i går!
    – løbeaftaler med en veninde og mig selv
    – korkoncert i min kirke
    – børnefødselsdage hos to af mine tantebørn
    – måske se de første små blomster i haven
    – komme igang med træning
    – skabe rolige stunder hver dag så tanker mm falder lidt til ro- og forhåbentlig skabe lidt mere energi

    Og så blev jeg da lige fristet til at bage fastelavnsboller?
    Kærlig hilsen
    Trine

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:59

      Hvor er det dejligt at høre! Den udstilling vil vi glæde os til – måske allerede denne weekend i stedet for en hverdag :)
      Så dejligt at høre om dine januarplaner, fyldt med gode planer og hyggelige stunder. God ide at skabe en rolig stund hver dag, lyder sundt og rigtig rart.
      Min datter spurgte for et par dage siden, hvilken særlig tradition kan vi gå og glæde os til skal ske næste gang, nu efter jul og nytår. Hun var også ret begejstret for at det var fastelavn og fastelavnsbollerne der er i kalenderen ;)
      Kh Ann-Christine

  • Henriette Terkelsen skrev:
    4. januar 2017 kl. 20:13

    I januar glæder jeg mig til…
    – at flytte til ny lejlighed og finde til rette der
    – at holde en uges ferie og nyde at have ro i det nye
    – at være vært for legegruppe fra min ældstes klasse. Han glæder sig helt vildt!
    – at få læst en masse og set de sidste afsnit af Westworld
    – at få at vide om det er en nevø eller en niece min søster har i maven ?

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:55

      Synes der er så mange der taler om Westworld, så nu overvejer jeg snart at være med også :)
      Nårh, hvor dejligt at han glæder sig til legegruppe. Håber I får den hyggeligste dag og rigtig god ferie til dig og god fornøjelse med flytningen også. Så mange dejlige ting i januar og rigtig spændende med din søster ♡♡
      Kh Ann-Christine

  • Maria Beck skrev:
    4. januar 2017 kl. 19:54

    Jaaaaaaaaaaa, kom sne kom frost.
    Begge vores børn har fødselsdag i Januar, så det i sig selv betyder rigtig mange hyggelige stunder.
    Hvis sneen kommer, betyder det også masser af kælke ture og varm kakao med skum fiduser på termokanden.
    Masser af bøger skal læses, ekstra hyggetid hos hestene i stalden og venner der lige kommer med hjem til pandekager.

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:47

      Årh, hvor lyder det hyggeligt! Nu håber jeg endnu mere at der kommer sne og frost i januar :)
      Rigtig god fornøjelse med det hele og stort tillykke med begge børn
      Kh AC

  • Marina / cand.mor skrev:
    4. januar 2017 kl. 19:28

    Så får hun da sørme sit sneønske opfyldt lige nu :) Sidder på kontoret (som jo ikke er frygtelig mange kilometer fra dig her i vores lille forstad) og kan se sneen dale ned. Er spændt på, hvad vi vågner op til i morgen.

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:41

      Yeahh, hun bliver så glad :) Nu håber jeg bare det holder til i morgen – og endnu bedre, at der kommer mere i nat :)

  • Nina skrev:
    4. januar 2017 kl. 18:48

    Åh fastelavnsboller, sikke en god ide. Må vi begynde allerede nu????

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:40

      Ohh ja, det må vi :)

  • Pernille Lauritsen skrev:
    4. januar 2017 kl. 18:44

    Kære Ann-Christine.
    Tak for altid dejlig inspiration. Her i huset spiser vi også megen hjemmelavet suppe, gerne med godt brød til.
    Jeg sender en helt forrygende suppe, nem, sund, lækker – er sikker på dine unger også vil synes den er god, det gør alle mine. Jeg laver den med forskellige linser og indimellem smider jeg også en rest kogte grøntsager i hvis jeg har noget i køleskabet. Lidt chili gør den også kun bedre.
    Godt nytår til dig og din. Hilsen Pernille

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:40

      Hej Pernille
      Jeg elsker linsesuppe og vil da lige tjekke den du linker til :)
      Tak for tippet og rigtig godt nytår til dig og din familie også
      Kh Ann-Christine

  • Jan skrev:
    4. januar 2017 kl. 17:30

    Januar er fantastisk, i år er jeg så heldig at få lov til at bruge måneden i Canada, her har vi allerede fået +25 cm sne, det er skønt ;)

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:29

      Lyder fantastisk! Både Canada og 25 cm sne i januar.

  • anja skrev:
    4. januar 2017 kl. 14:20

    Hyggelige planer for januar.
    Det er rigtigt det ville være dejligt med lidt frost og sne.
    Den med de dejlige supper er jeg også med på – Din gullashsuppe og foccacia brød er et kæmpe hit herhjemme.
    Og fastelavnsbollerne må jeg prøve – de er ikke afprøvet endnu ♥
    Kh Anja

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:28

      Så dejligt at høre med gullashsuppen og foccasia som favoritter – det er også blandt vores :)
      Og de fastelavnsboller må du endelig prøve. De er noget særligt :)
      Kh AC

      • Anja skrev:
        6. januar 2017 kl. 08:37

        Der er så mange af dine opskrifter der er blevet favoritter herhjemme.
        I går lavede jeg gryderetten med peanutbutter – i foregårs lavede jeg kylling i karry. Der blev sagt UHM mange gange da vi spiste og gryderne blev tømt ♥ jeg skal helt sikkert lave fastelavnsbollerne.
        Kh Anja

        • Ann-Christine skrev:
          9. januar 2017 kl. 11:31

          Hvor er det dejligt at høre – det er jeg glad for ♡

  • Trine K skrev:
    4. januar 2017 kl. 12:46

    Dejlige oplevelser, du har i vente :-)

    Har allerede bagt de første fastelavnsboller i år. De blev bagt i går, og de vakte stor glæde.

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:16

      Uiii, fantastisk! Jeg er vild med at du er startet på fastelavnsbollerne :)

  • Laura skrev:
    4. januar 2017 kl. 12:36

    Jeg glæder mig til at få afleveret projekt, eksamen og derefter forsvare mit projekt, så jeg kan holde en kort ferie og tage revanche for de få fridage jeg havde i løbet af julen. Ferien bruger jeg på en solo-tur til Edinburgh, hvor jeg vil bestige en vulkan, bruge mange timer i bogbutikker, spise fudge og fish and chips!

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:15

      Øj, det lyder som en skøn januar, og en dejlig kompensation på hvad der lyder som en ret travl december måned.
      Edinburgh er så fin og smuk og jeg håber du vil stornyde det hele. En solotur, det lyder jo altså ret lækkert – jeg kunne faktisk godt finde på at prøve det koncept af på et tidspunkt også. Kan også indimellem rigtig godt lide at være på cafe alene eller spise en god frokost, selv om det er ved at være ualmindelig længe siden jeg har gjort det :)
      Rigtig dejlig januar til dig. Lyder så dejligt! (og selvfølgelig også rigtig god arbejdslyst og held og lykke til eksamen :) )

  • Dorte skrev:
    4. januar 2017 kl. 12:29

    Min ældste datter især er også ved at briste af spænding over, hvornår sneen mon kommer og hver morgen er hun lige henne og tjekke. Så jeg håber bestemt også på snevejr i januar – for hendes og de øvrige børns skyld :-). Ellers har jeg dette på programmet. Blandt andet altså :-)
    KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      4. januar 2017 kl. 21:09

      Og nu er den her … :) Juhuuu, et lille tyndt lag som er faldet efter børnene blev puttet, så jeg håber der kommer mere i nat :)
      Kigger lige forbi og læser din januar senere på aftenen :)
      Dejlig januar til dig
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.