Italiensk salat
Hjemmelavet italiensk salat med ærter og gulerødder.
Når der er friske sprøde danske ærter i sæson og sommergulerødderne samtidig er små, søde og sprøde og lige netop klar til at blive hevet op af jorden – så er det bare endelig at prøve at lave denne italiensk salat, som er helt vidunderlig.
Vi spiser den som tilbehør til grillaftener, som topping på rugbrødsmadder og så er den naturligvis fantastisk til fx en sommerservering af glaseret skinke og hamburgerryg.
Prøv også: Opskrift på bagte gulerødder
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Italiensk salat
- 200 g gulerødder, i små tern
- 200 g friske ærter, bælgede, udenfor sæson kan frosne bruges
- 1 skalotteløg, i små tern
- Dressing
- 1 dl cremefraiche 38%
- 1,50 spsk mayonnaise
- 1 tsk æblecidereddike
- 1 tsk dijon sennep
- 1 spsk honning
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør dressingen sammen og smag godt til.
Vend gulerødder og ærter i salaten og vend det godt sammen – gem gerne lidt ærter og gulerødder til at drysse over ved serveringen.
Opskriften giver ca 4 dl
Fantastisk at få en ordentlig italiensk salat!! . Jeg bor i Norge og heroppe putter de rejer i “købe italiensk salat “ 🤔🤭😂 Det her var den rigtige nylavede smag. 👍🏼👍🏼
Hej Ann-Christine
Jeg vil høre om hvor langtid italiensk salat og andre salat man kan li kan holde sig i køleskabet hvis man laver nogle forskelet salat alså til at lægge på rugbrød med pålæg på det er så noget salat jeg mener jeg gerne vil lave jeg vil ikke lave meget kun til to men forskelet salater så vi har noget at vælge imellem håber du forstår hvad jeg mener undskyld det lange spørgsmål.Mvh Sus
P.s Jeg vil hels ikke have mit navn på siden her hvis det er i orden.
Jeg oplever at omkring 3 dage kan de fint holde sig på køl og stadig smage dejligt og friskt.
Kh AC
P.S jeg har lige rettet dit navn, inden udgivelsen ift dit ønske (og det er selvfølgelig helt ok!) :)
Du har glemt asparges eller? Tænker det ville være helt perfekt at supplere med, evt både hvide og grønne
Det kommer vi ikke i, men det vil helt sikkert være super lækkert også :) … og når det nu stadig er sæson ;)