Iskager
Iskager med cremet lækker is mellem to sprøde lækre cookies – uhm, det er så godt! Et evigt hit på en sommerdag og dejlige at have i fryseren til hyggestunder og forkælelse af børnene andre med en sød tand.
Du kan bruge din yndlingsopskrift på cookies og din yndlingsopskrift på is. Ja, du behøver såmænd ikke lave isen fra bunden, for du kan også bruge en god færdiglavet is, fx en vaniljeis og peppe den lidt op med chokolade. Det smager super lækkert og er nemt.
Prøv også: min opskrift på daim islagkage >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 6 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Iskager
- Cookies
- 150 g smør, stuetempereret
- 100 g brun farin
- 100 g sukker
- 1 æg
- 200 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 20 g usødet kakao
- 1 knivspids salt
- 130 g mørk chokolade, grofthakket
- Is
- 1 liter vaniljeis
- 25 g mørk chokolade, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Cookies
Pisk smør med farin og sukker, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Bland hvedemel, bagepulver, kakao, salt og hakket chokolade godt sammen. Vend det i dejen og saml den.
Form små runde kugler og sæt dem med god afstand på to bageplader med bagepapir.
Giv kuglerne et lille tryk, så de flader en smule ud.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter. Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.
Iskager
Tag vaniljeisen ud af fryseren og lad den stå på køkkenbordet i 20 minutter. Kom den i en røreskål og rør den til en luftig softice. Bland hakket chokolade i og fordel isen i et helt glat lag i en bradepande på 25 x 30 cm beklædt med bagepapir. Brug en ske til at glatte isen med, så den er helt flad, og bank bradepanden mod bordpladen et par gange, så eventuelle lufthuller bankes ud. Sæt bradepanden med is i fryseren i 1 time.
Stik isen ud med en rund udstikker i samme størrelse som de færdigbagte cookies og læg et stykke is mellem to cookies. Kagerne kan spises straks eller sættes i fryseren, til de skal nydes.
Hvor lang tid kan de ligge i fryseren sammenlagt med is uden at blive bløde?Jeg vil lave dem til en fest og gerne forberede i god tid
Kagerne bliver lidt bløde af at blive tøet op, men jeg synes nu ikke det gør noget. Lav endelig en tester og se hvad du synes, i god tid inden :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Har lige serveret disse i går de smagte himmelsk i hvert tilfælde himmelsk for mig, men kan det lade sig gøre at lave en lys cookie?
Hvor er det dejligt at høre :)
Ja, det kan du sagtens, du kan bruge en af mine opskrifter på lyse cookies her: https://www.valdemarsro.dk/cookies-og-smaakager/
Kh Ann-Christine
En god idé er det at fejre disse dyrebare sensommerdage med lækker is. Og dine iskager får jo mundvandet til at løbe over :-)
Taaak <3 og ja, det skal da næsten fejres :)
Jamen Ann-Christine… du har gjort det igen. Det er jo bare super lækkert, er på vej i byen efter is :-)
Yeahh, hvor skønt! God fornøjelse med dem :)
Ej hvor får jeg lyst til at lave dem med det samme :)
Det gør jeg også … igen ;)