Når vi har hentet Johan og Julie fra vuggestue om eftermiddagen er de ofte lidt sultne og spørger efter kiks, banan, æble, knækbrød eller is. Ja, jeg ved jo altså virkelig ikke hvor det der is kommer fra … Men lad os bare sige, at det er sådan én her: (og ikke en af de skønne fra ParadIS eller Hansen Is) En blendet smoothie med frosne jordbær. Det kunne det faktisk godt være. I går var det ihvertfald mere end fint at få serveret i stedet for knækbrød og kiks.
Is Smoothie: 2 bananer, 2 store håndfulde frosne jordbær, En lille portion vanille is – bare fordi vi lige havde den, det kan undvære, Vaniljekorn, Mælk, men ikke mere end at smoothien skal kunne spises med en ske
Skal prøves, tak for tippet :)
Hej Ann Christine
Mette fra Carlas Cafe fortalte mig om din blog, og hvor jeg glad for det:) Skønne billeder, dejlige unger og uber lækkert mad. Hjemme hos os er det godt nok oftest min kæreste der står for maden. Jeg bager, men måske jeg skulle lave mere varmt mad. Din blog giver mig i hvert fald lysten – tak:)
Hej Karen, tusind tak for din dejlige besked :-)
Det er så dejligt hvis jeg kan give lidt lyst og inspiration til at lave mad. Var også lige kort forbi din blog – havde ikke så meget tid igår – men jeg vender stærkt tilbage senere ;-)
Kh Ann-Christine
Uhm! Den lyder go’. :)
Dét var den, Maiken :-)
Tror jeg må prøve at kaste mig lidt ud i det der smoothie… Kæresten har med slet skjult hentydning også købt en bog med opskrifter til mig! Denne ser dog dejlig nem ud… Mon min lille Braun stavblender kan klare det? ;-)
Og forsinket tillykke med de 2 små – lyder som om I havde en dejlig dag.
Kh. Birgitte
Ja, det tror jeg sagtens den kan. Måske skal du bare fylde lidt mindre frosset frugt i ad gangen. -det var da en sød hentydning ;-)
Ja, tak vi havde en dejlig dejlig dag
Uhm ja – Øglen elsker også smoothie-is. Og fordi jeg af en eller anden grund altid får købt for mange bananer (eller vi får spist for få), så har jeg som regel en del bananstykker i fryseren – lige til at lave smoothies af. Lidt bær og måske lidt juice – så er vi kørende :-) (Nu mangler jeg bare en ordentlig stavblender. Sukker stadig over en Bamix (sådan en har du, ikke?), men jeg er for nærig. Og HDD har sagt, at han ikke gider give mig en i fødselsdagsgave. Suuuuuk!)
Jeg kan altså varmt anbefale Bamix´en, Vi har ikke den med den kraftigste motor, og det er det eneste jeg ville vælge om. Den hakker, blender, pisker dog alt hvad den bliver sat til, dog bliver den lidt varm hvis opgaverne er for store. Men altså den er et hit, virkelig! :-)