Irish Coffee med Kahlua
En god klassisk Irish Coffee er et evigt hit!
God kaffe, whisky, mørk sukker og flødeskum ♡ Det er en klassiker og dejlig som en skøn afslutning på en god middag, som dessert eller bare til at nyde langsomt i sofaen på en kold efterårs- eller vinteraften i godt selskab.
Her får du min yndlingsopskrift på Irish Coffee. Den har fået et luksuriøst twist og er pyntet lidt ekstra festligt op med saltkaramel, guldglimmer og chokoladedrys – et sikkert hit til festlige lejligheder, til nytårsaften og til alle de andre festlige lejligheder.
Prøv også: min opskrift på en lækker Espresso Martini >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 glas
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Irish Coffee med Kahlua
- 1 spsk saltkaramel, til at dyppe glasset i
- 1 knivspids guldglimmer
- 2 tsk muscovadosukker
- 2 spsk kogende vand
- 1,50 dl kaffe
- 2 cl whiskey
- 2 cl kahlua
- 1 dl piskefløde, pisket til skum
- 1 drys mørk chokolade, fintrevet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom karamel på en tallerken og dyp kanten af glasset i karamellen. Drys med spiseligt guldglimmer, hvis det skal være ekstra festligt.
Rør muscovadosukker op med kogende vand til en sukkersirup uden knas.
Kom kaffe, sukkersirup, whiskey og Kahlua i glas og rør det sammen.
Top med flødeskum og riv mørk chokolade over fløden.
Server med både sugerør og en lang ske.
Den lyder meget lækker – men der er for lidt whiskey i i forhold til de andre ingredienser, synes jeg – jeg ville bruge 5 cl ?
Jeg vil skynde mig at teste!
Fantastisk blog du har❤️
Kan man lave saltkaramellen i forvejen?
Godt nytår?
Tusind tak :)
Du kan sagtens lave den i god tid :)
Rigtig godt nytår
Kh AC
Irish coffee er min yndlings dessert drink.
Din variant skal prøves næste gang for den ser godt nok lige en tand ekstra delikat ud :-)
Kan varmt anbefales :) Jeg glæder mig også helt til at lave en til i aften :)
Hej Ann-Christine
Det ser lækkert ud.
Hvor er de flotte glas fra?. Leder efter hverdags whiskeyglas:-)
Mvh Mette
Hej Mette,
De er købt i Magasin – kan ikke lige huske mærket. Men jeg tror de har dem stadig
Kh AC