På søndag den 8. maj er det mors dag og eftersom jeg år for år bare bliver gladere og gladere for traditioner og faste små sæsonbestemte hyggeelementer, så skal det naturligvis fejres.
Jeg pønser på lidt forkælelse af min egen søde mor og mon ikke også mine søde børn finder på et eller andet sødt også ;) – da en læser af Valdemarsro.dk spurgte om jeg måske kunne komme med lidt inspiration til hyggelig mors dags forkælelse – så begyndte inspirationen og tankerne straks at finde i alle mulige retninger og jeg vil hellere end gerne komme med mine forslag til både traditionelle, utraditionelle og til hjemmelavede gaver.
Klassiske mors dags gaver …
Der er jo de helt klassiske blomster, chokolade og søde kort med håndskrevet hilsen. Hvilket bare altid er dejligt og hyggeligt!
Oplevelser sammen …
Jeg er også meget til oplevelsesgaver og min søster og jeg har i den forbindelse tidligere inviteret vores mor på en spa-dag og til et eftermiddagstreat med bobler og scones til High Tea hos Perchs Tehandel. Andre ideer til skønne oplevelser sammen, kunne være at invitere sin mor til en havevandring på en af de mange inspirende besøgshaver rundt omkring i landet, en middag med god mad, et foredrag hos en spændende person eller en tur i teateret.
Søde gaver, pakket ind i fint papir …
Det er jo heller ikke helt tosset at få en fin lille pakke med en overraskelse inden i, gerne af den slags som man måske ikke lige køber til sig selv. Det kunne være disse fine duftpinde, som sender diskret og hyggelig duft ud i rummet
Søde hjemmelavede gaver …
Så hyggeligt med hjemmelavede gaver og her er jo et bredt udvalg af gå efter. Måske kan man sy, strikke eller hækle – det kan jeg ikke – men jeg kan lave lækre hjemmelavede bodyscrubs
Kom meget gerne med jeres tip til gode mors dags gaver, oplevelser og andre små forkælelser på dagen …
Jeg fik en bagevægt af mine børn i år…tror de var trætte af at høre mig beklage mig over den gamle? Og den skulle naturligvis afprøves med det samme. Og da vejret var alt for godt til at stå inde i køkkenet blev det til bålpandekager (hvilket jo nærmest ikke kræver en bagevægt?).
Af min datter på 5 fik jeg også en gave, der da jeg åbnede var helt tom…troede jeg…den viste sig nemlig at indeholde et kys og et kram ♡
Min egen mor undedteger hvert år, at vi ikke må give hende noget. Så vanen tro købte jeg et postkort fra maternity.dk…hvor pengene går til at nedbringe mødredødelighed i Afrika…og hun blev vanen tro rigtig glad?
Nårhh, sikke dejlige og søde gaver! Alle tre ♡ og jeg er så vild med gaven med kys og kram.
Undedteger = Understreger ?
Tak for god inspiration!
♡
Ihhhh, så mange gode ideer, hvor skønt. Jeg er p.t. på årets første sejlertogt på vores smukke skib “Susie” og planlægger lidt til min mor, så tusinde tak for input:-)
Hvor hyggeligt – vejret er jo også helt perfekt til sejlture i disse dage
Rigtig god fornøjelse til dig