Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ingefaersmaakager/ Afternoon tea Cookies og Småkager, Eftermiddagssnack, Juleopskrifter, Julesmåkager, Kager og søde sager

Ingefærsmåkager

Min opskrift på skønne ingefærsmåkager er dejlig året rundt og de er næsten hvert år med på min småkagebageliste i juletiden, som en skøn og krydret småkage.

De har en frisk lidt skarp ingefærsmag, som jeg er helt vild med og så er disse ingefærsmåkager samtidig både lidt sprøde og lidt seje i konsistensen. Helt perfekte.

Herligt krydrede og helt perfekt til en kop eftermiddags te, til gløgg eller en dejlig varm juledrik.

Prøv også: min opskrift på de bedste brunkager >>

Ingefærsmåkager
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT10M70
Ingredienser
  • 100 g smør
  • 200 g sukker
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 60 g ahornsirup
  • 275 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,50 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 1 nip salt
  • 1 æg
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom smør, sukker, frisk ingefær og sirup i en lille gryde og varm op under omrøring til smørret smelter. Tag straks derefter gryden af varmen.

Bland mel, bagepulver, ingefær, kanel, vanilje, nelliker og salt sammen i en ren skål.

Rør æg, samt mel og krydderiblandingen i gryden med den lune smør og sukkerblanding, og rør det hele godt sammen.

Tril dejen til små kugler på størrelse med en pebernød og sæt dem på en bageplade med bagepapir med lidt afstand mellem hver småkage.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter.

Lad dem køle af på bagepladen.