Ingefær kylling med appelsin
Frisk og spicy ingefær kylling med appelsin, som smager vildt lækkert med sesamris og et grønt drys.
De lækre kyllingestykker får en fantastisk smag fra ingefær og appelsinen, som bliver frisk, saftig og får et dejligt strejf af krydderier og spiller perfekt sammen med spinat, som giver lidt godt grønt til retten.
Appelsin er i højsæson henover vinteren, så retten er bedst fra december og frem de første måneder af året, hvor appelsinerne er særligt saftige og søde.
Prøv også: opskrift på teriyaki kylling >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ingefær kylling med appelsin
- Marinade
- 15 g ingefær, fintrevet
- 1 appelsin, saften herfra
- 3 spsk sød chilisauce
- 1 spsk soja
- 1 knivspids stødt nellike
- 1 tsk stødt kanel
- 2 spsk sesamolie
- Kylling og grønt
- 400 g kyllingefilet, i tern
- 150 g baby spinat
- 2 appelsin, fileteret i både
- 2 forårsløg, fintsnittet
- 25 g sesamfrø, ristede
- Sesamris
- 3 dl basmati ris
- 1 spsk sesamolie
- 25 g sesamfrø, ristede
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Marinade
Rør marinaden sammen og vend kyllingen i marinaden. Lad den stå i minimum 15 minutter – og gerne længere, fx fra morgenstunden til om aftenen.
Sesamris
Kog risene i letsaltet vand efter anvisning på emballagen. Vend de frisktkogte varme ris med ristede sesamfrø og friskkværnet sort peber og dryp lidt sesamolie over. Hold risene lune i gryden under et låg.
Ingefærkylling med appelsin
Varm imens en pande op med lidt olie. Tag kyllingestykkerne op af marinaden og steg kyllingen ved høj varme til de er gyldenbrune. Kom det overskydende marinade ved og lad kyllingestrimlerne simre, til de er gennemstegte.
Vend til sidst babyspinat med kyllingen på panden til den falder sammen og kom appelsinfiletterne på panden, så de bliver lune.
Servering
Anret på tallerkener eller i skåle med sesamris, ingefærkylling med appelsin og et drys forårsløg og ristede sesamfrø.
Kan man bruge en erstatning for sesamolie ? og hvad ville du anbefale?
Du kan bruge kokosolie eller en anden madolie, alt efter hvad du har i forvejen :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvad for en “sød chilisauce” kan du anbefale blive brugt i retten?
Der er flere gode, både hos de asiatiske købmænd – og fra et alm supermarked kan du blot købe en der hedder ‘sød chilisauce’. Udvalget er ikke så stort her, og det behøver ikke være et bestemt mærke
Kh Ann-Christine
Prøvede den idag, vildt lækkert og helt ny smags oplevelse :) mig og min far nød den- tak!
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din fine hilsen, tip og tilbagemelding på opskriften.
Kh Ann-Christine
Virkelig lækker ret
Har lige fået, Grøn aftensmad, hvorfor er der ikke, energi fordeling på retterne.
Mvh Ruth Liltorp
Hej Ruth
Mange tak for din hilsen, jeg håber du bliver glad for bogen.
Jeg har ikke energifordeling i mine kogebøger, men det er med som en del af Valdemarsro premium.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hvad og hvordan er appelsin skåret i filetter ? Fileter ?
De skal fileteres ved at skrællen skæres af og derefter skæres bådene ud, uden den hinde der sikker omkring hver appelsinbåd.
Rigtig god fornøjelse med retten :)
Kh Ann-Christine