Vores forholdvis store krea-værelse er blevet indviet og taget i brug til stor fornøjelse for specielt de snart to fem-årige og mig. Det er simpelthen blevet så super dejligt et sted og jeg glæder mig usandsynlig meget over udsigten til timers kreativ hygge, klippeklistre, perledimseri og papirsløjer.
Vores rækkehus er i to etager og da vi flyttede ind for to år siden, indrettede jeg mig et lille arbejdshjørne i værelset på 1 sal, men resten af pladsen på hjemmekontoret blev ikke rigtig brugt og ideen om et kreativt legehjørne blev efterhånden skabt. Johan, Julie og jeg har over tid samlet alverdens dims, tusser, maling, perler, stempler osv sammen, men ofte stod i det pakket sammen i godt nok dekorative æsker – men når man, som jeg, er sådan indrettet, at kreativiteten primært kommer i sving, når jeg visuelt kan se alt værktøjet, tilbehøret og sagerne foran sig – så blev de skønne ting alt for ofte hvor de var … pakket pænt ned i æsker! Efter vi har lavet om og indrettet kreahjørnet er stort set alt tilgængeligt, perlerne er opbevaret i glas, tusserne står fremme klar til brug og selv symaskinen får snart sin plads ved bordet. Jeg kan allerede mærke, hvordan ideerne står i kø og især Julie er virkelig, virkelig begejstret for krea´ern og at man ikke skal rydde op, men godt kan lade de små projekter stå i nogle dage.
Johan og Julie deler værelse og selv om vi alle sammen bare rigtig godt kan lide at være i de samme rum, så er der indimellem behov for lige at sætte sig et sted hen og fordybe sig i ro og fred i nogle minutter … som så hurtigt kan blive til halve og hele timer, når der rigtig falder ro og fordybelse på.
Alt står i æsker uden låg og lågene bliver brugt til at holde styr på de mindre ting – og som I kan se, så gemmer vi bl.a dåser og toiletpapirsruller til fremtidige kreative projekter.
Til nyindretningen har vi købt to lange bordplader i Ikea, samt en enkelt papirarkiv holder til malebøger og tegnepapir og ellers genbrugt ting, som vi havde i forvejen.
Så fint kreahjørne.
Hvor højt er bordpladen fra gulv? Tak for god inspiration???
Mange tak :)
70 cm er bordbenene
Hejsa
Så fint et krea sted til ungerne, du er for sej!!! Vi har også gang i kreativiteterne herhjemme og jeg er ved at få lidt struktur på det, så der kan holdes orden, så vil høre dig hvor du har købt perle opbevaringskasserne??? De er nemlig super fine og ret enkle. Tak for en fed blog<3
Kram
Hej Sandie,
Tusind tak :)
Jeg har købt dem i en hobbyforretning, for længe siden – men har siden også set den i Panduro hobby og i Tiger.
God fornøjelse med jeres krea-sted.
Kh Ann-Christine
Hej AC. Jeg er vild med det hjørne, du har fået indrettet her. Vi er igang med det samme hos os, da vi har 2 børn på 8 og 4,5 år, som begge elsker at sidde og tegne og skrive og lege mv. Synes det er fedt med et hjørne, hvor både børn og forældre kan ‘arbejde’ sammen ;-)
Jeg er bare nysgerrig på de to børnestole. De ser super fede ud, men kunne du ærligt finde på at købe den som ny, hvis dine børn var 8 år og opefter på købstidspunktet? Min søn er ca 135-140 ca høj (en høj 8-årig), så måske er det for sent at investere i sådan en til ham? Omvendt ligger der jo vildt mange lektietimer og venter på ham i de kommende år… Er mega i tvivl :-)
Hvad tænker du? (Ved godt dine børn er yngre, men alligevel…)
Stor hilsen fra Mette
Hej Mette,
Mange tak, det er virkelig også et rart hjørne, tror også det bare vil blive brugt mere og mere.
Jeg forstår godt din tvivl og ved ærlig talt ikke om jeg kan hjælpe … men jeg tænker at han er jo alligevel lidt for lille til at sidde ordentligt på en almindelig stol og nå både gulv og bord ordentligt, så mon ikke denne stol egentlig kunne være meget god?! (jeg kan faktisk selv meget godt lide at sidde på den indimellem)
Jeg synes du skal kontakte firmaet bag og høre om der er et sted du kan se og prøve den.
Kh Ann-Christine
Tak for en super inspirerende og smuk blog!:) hvor er perlerne i syltetøjsglasene med de lyserøde låg fra?;)
Tak, det er jeg glad for at du synes :)
Perlerne har jeg købt hos minimega:
De er en kæmpe succes, specielt hos Julie (og mig!)
Tilslutter mig de andre og giver roser – fint, farverigt, lyst og rammer plet til legebørnene (i os alle)…
Det stativ, du har papirer mv i – hvor har du købt det henne? Jeg har forsøgt at google på nettet men uden held…
Tusind tak, Louisa :)
Det øverste eller det nederste?
Det nederste er fra Ikea, købt for en måneds tid siden. Det øverste er købt for omkring 10 år siden i en nu lukket butik på Fr.Berg og er i virkeligheden en vinreol
Kh AC
åh, så fint! så vill jag ha det hos mig en dag! älskar färgerna, vitt turkos och rosa! Får lust till att klippa och klistra :)
Jeg føler også lidt det er min pigedrøm af et kreaværelse, der går i opfyldelse her ;)
Tillykke med jeres ny indrettede kreative værelse! Så smagfuldt med de skønne pastelfarver. Det må virke som en magnet på kreative personer! Og så godt med de stole til børnene!
Tak sødeste mor :) Det er nemlig bare et super dejligt rum, og jeg glæder mig virkelig meget over det og alle projekter det sted giver plads til :)
Hvor ser det bare skønt ud og sikken imponerende orden I kan hitte ud af at holde jer.
Vores kreabord er ALTID i brug, det kunne vi slet ikke undvære. Tror faktisk at det var muligheden for igen at få et kreabord der var et af de vigtigste argumenter for mig da vi valgte netop dette hus. Orden kan vi så tilgengæld ikke prale af for ALT bliver jo gemt til brug for fremtidige projekter og der er altid gang i et hav af ting på én gang.
Har Johan og Julie limpistoler? Ellers kan jeg varmt anbefale dem. Det er vores absolutte yndlings krea-kreations-ting.
Mange tak og ja, det er også helt nyindrettet og derfor meget ordentligt og ryddet ;)
– jeg forestiller mig at her bliver omdekoreret og ryddet rundt i et væk. Lige som det skal være med hyggeligt kreativt rod.
Jeg har faktisk også lige fornylig købt limpistoler. De er geniale!
Sikke en dejlig krea-plads I har fået skabt! Det er virkelig inspirerende at alt er tilgængeligt og der er ro og fred til dagsprojekter :-)
Vi er virkelig også glade for det – jeg glæder mig til timers hygge med store og små projekter :)
Iiihhhh hvor fint! <3
Ved du hvor man kan prøve stolene? – vi havde nemlig kig på leander stolen, men vores lille fis skal bøje benene underligt for at komme med i den og ud af den igen.
Taaaak :) Jeg ved desværre ikke lige om der er nogle butikker, men de er så søde hos Evomove, så er jeg er sikker på at de gerne hjælper, hvis du sender dem en mail!
Det ser bare så fint ud. Dejligt kreahjørne, der netop indbyder til at være kreativ! :-)
Mine to deler også værelse – jeg får sådan lyst til forsigtigt at spørge om du mon vil vise deres deleværelse frem? Jeg skal til at nyindrette vores (fra det mere ‘babyede’ til ‘store børn’ i børnehavealderen og mangler sådan inspiration. Du er så god til den slags, er jeg helt overbevist om :-)
Og rigtig god weekend og tak for din dejlige blog! :-)
Tusind tak og ja, det kan du tro at jeg vil. Vi mangler lige det sidste, og så kommer det inden for en måneds tid eller deromkring :)
Rigtig god weekend og tusind tak for de søde ord :)
Hvor er det bare super fint – får helt selv lyst til at komme i gang i kælderen.
Jeg har godt nok et arbejdsværelse, men det er ikke stort nok til at både pigerne og jeg kan være der.
Tusind tak!
Vi skal også finde på noget andet, når engang Johan og Julie skal have hver deres værelse, men lige nu nyder vi at pladsen er til det :)
MEGA-like til jeres nye krea-sted og til dig og din blog. Jeg ville ønske, du var min mor (hvis altså ikke det var fordi, at jeg allerede har en fantastisk mor, og at jeg er ca. lige så gammel som dig)
TAAAAK <3 Hvor er du sød! Ha ha, og ja det ville nok være en smule skørt ;)
Ej hvor ser det hyggeligt og fint ud og sikke nogle lækre og gode stole! Og i det hele taget genialt, at ungerne kan lade tingene stå fremme uden at hele huset er et stort kaos i perler og andet lir. Gid vi havde plads til det herhjemme…
Jeg er virkelig også vild med at her kan rode lidt – kreativt rod ;) – og når det holder sig på sin plads, så ser det rod faktisk helt pænt og dekorativt ud :)