Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/indbagte-pizzastykker/ Efterår Forår, Madpakker, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Vinter

Indbagte Pizzastykker

Disse indbagte pizzastykker er et stort hit i mine børns madpakke! Nu er de lige startet i 4. klasse og vi har været i gang med at finde på ny inspiration til madpakkerne og lækkert bagværk, som kan bages i store portioner og fryses ned.

Indbagte pizzastykker kan sagtens varieres med andet lækkert fyld, fx en god bolognese og i det hele taget kan man jo lige lade sig inspirere af sine børns pizzafavoritfyld – jeg ved mine to skønne unger bliver temmelig glade, hvis jeg også kommer oliven og god skinke i.

Prøv også: opskrift på lækre pizzamuffins >>

Indbagte pizzastykker
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT45M14
Ingredienser
  • Dej
  • 30 g gær
  • 6 dl vand
  • 2 spsk sukker
  • 80 g smør, smeltet
  • 2 tsk salt
  • 800 g hvedemel
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • Fyld
  • 4 spsk koncentreret tomatpuré
  • 2 tsk tørret timian
  • 125 g frisk mozzarella, drænet og skåret i små tern
  • 150 g majs
  • 100 g chorizo, skåret i tern
  • Derudover
  • 1 æg, sammenpisket, til pensling
  • 1 tsk koncentreret tomatpuré
  • 1 spsk tørret oregano, til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tag den friske mozzarella ud af emballagen med den væde den ligger i. Skær den i små tern og læg den på en lille sigte, hvor den stilles i køleskabet for at dræne i et par timer, mens dejen laves og hæver.

Dejen
Lun vandet en smule til blot omkring 37 grader og rør gæren ud i vandet

Rør sukker, salt, smør, fuldkornsmel og tilsidst hvedemel lidt af gangen, til dejen kan æltes til en blød og smidig dej.

Lad den hæve i en ren skål under et klæde på køkkenbordet i 1 time.

Saml de indbagte pizzastykker
Rul dejen ud i en stor firkant på et meldrysset bord. Dejen skal være ca 0,5 cm i højden, når den er rullet ud.

Smør tomatpure over hele fladen.

Skær derefter firkanter ud i størrelse 10×10 cm.

Fordel resten af fyldet på midten af halvdelen af firkanterne – undgå at fyldet går for meget ud til siderne –  og læg den anden halvdel firkanter over som låg.

Pres kanterne sammen med en gaffel hele vejen rundt. Hvis de to dejstykker har lidt svært ved at binde sammen, så pensle med en smule koldt vand.

Pensl med sammenpisket æg, der er pisket sammen med en tsk tomatpure og drys tilsidst med oregano.

Sæt pizzastykkerne på en bageplade med bagepapir, hvor de efterhæver i 30 minutter og derefter bages i en forvarmet ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter.