Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/i-september-glaeder-jeg-mig-til-2/

I september glæder jeg mig til …

Den første efterårsmåned kan altså noget særligt … Luften er allerede lidt anderledes, specielt fra morgenstunden. Har I lagt mærke til det? Køligere luft, der føles sprødere og friskere på en helt anden måde end om sommeren. Når vi så samtidig kan have lunt sommervejr mange dage, farver der langsomt skifter i naturen og æbler der modnes på træerne, så er jeg en meget begejstret fan af september måned.

For mig rimer september på hyggestunder, høst af solmodne hindbær, strik, de første æbler (de er endnu lidt sure på vores træ og venter gerne en måned endnu – men er skønne til mad), læsestunder, haveplaner og andet skønt.

I september glæder jeg mig til …

  1. at plante forårsløg og anlægge endnu et staudebed. At lægge forårsløg er sådan en fin ting at gøre, at skabe noget rart at glæde sig til at se. Når vi ved at efteråret og vinteren er på vej, med mørke og kulde, og samtidig sørger for at lægge løg i jorden til foråret, som kommer derefter i det kommende år.
  2. Lave hjemmelavet kakaopulver fyldt med velsmag og gode sager til en dejlig fredag efter skole tradition
  3. Starte op med at lave YouTube videoer igen. Vi har holdt en lille pause hen over sommeren, men er nu så småt gået i gang med at filme igen – der er faktisk allerede over 100 videoer på Valdemarsro YouTube kanal, som I kan se her
  4. At fortsætte morgenrutinen med min yndlingsmorgensmoothie – den I ser på billedet her. De sidste uger har jeg lavet den på præcis samme måde hver morgen, den smager virkelig skønt, er pivsund, laves med ingredienser der kan købes i supermarkedet og selv børnene er vilde med den – sig endelig bare til hvis jeg lige skal få skrevet opskriften ind til jer?
  5. En dejlig tur med familien til Skallerup, Vesterhavet og den virkelig skønne natur, der er på den vestlige side af Danmark.
  6. At så koriander, salat, rucola, dild, vinterspinat og den slags i højbedene. Det kan nemlig sagtens nå at blive til noget inden frosten sætter ind og alt bliver stille for en stund i haven.
  7. Se flere gode gamle film med Johan og Julie – vi har fornyligt set både Grease og Top Gun sammen og det er virkelig skægt at gense de film og at dele oplevelsen med vores børn. En lille kulturrejse og underholdning i fineste kombination. På fredag har jeg tænkt, at vi skal se Sound of Music som fredagsfilm. De gode gamle danske film har vi også set en del af sammen, inkl de herlige yndlingsserier fra barndommens børnetime med blandt andet Nanna og Busters Verden – og naturligvis Matador.
  8. Arbejdsro – og tid til fordybelse i projekter, bogskrivning, blog osv. Med vores varme fantastiske sommervejr, har vi levet udendørslivet, familielivet og virkelig nydt! Tilbage i hverdagen efter sommerferien blev det klart at mit efterår var blevet fyldt lige rigeligt op af flere planer, end godt var – og det måtte der gøres noget ved. Så jeg aflyste, omrokerede og sørgede for at skabe en kalender, der var til at have med at gøre. Det synes jeg er vigtigt, at tage fat i. At vi ikke bare halser afsted ift at nå alt og få det meste ud af livet, men i stedet har fokus på at få det bedste ud af livet og ikke sætte os strammere tidsmæssigt, end at vi kan nyde alt det, som vi vælger til.
  9. at lytte en masse skønne podcasts … I modsætning til lydbøger, som jeg ikke duer til (fordi bøger og boglæsning har så stor en plads i mit hjerte, og jeg ikke synes lydbøger gør det samme for mig …), så er jeg til gengæld meget begejstret for podcasts, som jeg synes er virkelig skønne.

Del endelig jeres fine planer for september i kommentarfeltet. Jeg elsker at læse dem og de er meget værdsat!
Det er så herligt og hyggeligt, når I også deler ♡

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Karin jaobsen:
    29. september 2018 kl. 20:49

    Hejsa ja september er snart over og jeg havde en god måned , fyldte 47 år ?og har startet en profil på bloglovin “ karinkjdesign “ ved slet ikke om jeg har gjort det rigtig , men håber det ?har 7 følger tror jeg , men jeg vil bare sige at jeg er vild med din blog og dine ideer til maden er alletiders ? og sikke nogle gode billeder du laver ?vh Karin

    • Ann-Christine:
      30. september 2018 kl. 14:50

      Hvor er det dejligt at høre, Karin.
      Tusind tak for din søde hilsen og stort tillykke med din fødselsdag
      Kh Ann-Christine

  • Clara Monteiro Lycke:
    21. september 2018 kl. 16:08

    Glæder mig til at smage smoothien

    • Ann-Christine:
      22. september 2018 kl. 10:02

      Du finder opskriften på grøn smoothie lige her ♡

  • Mathilde:
    16. september 2018 kl. 18:15

    Godt med lidt green fifs.
    Makes it all “taking it easy like”.

  • Vis alle 37 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.