Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/i-november-glaeder-jeg-mig-til-2/

I november glæder jeg mig til

te med honning
November måned er startet helt fantastisk! Først med en heldagstur rundt i Aarhus som turist for en dag og nu denne weekend, hvor vi er taget på en lille forlænget weekend til Rømø. Vi har i det hele taget så mange små hyggelige planer for denne måned og nu er det ikke fordi vi skal begynde at tale om jul og den slags allerede nu … -men der går jo ikke så længe, før vi så småt kan gå lidt i gang med alt det rare der hører julen til og der er jo altså et par ting er faktisk rigtig gode at forberede allerede nu – fx honningkagedej og gløgg ekstrakt

Her er min liste over dejlige ting jeg glæder mig til i november …

  1. En tur til Rømø i denne weekend med min lille familie og gode venner – vi har blandt andet planer om at samle østers og spise dem friskt fra Vadehavet medbragt en flaske champagne til at skåle i og runde oplevelsen perfekt af. At det så er lavvande ved 9 tiden om morgenen ser vi så lige bort fra, haha. Satser også på lange gåture i de smukke efterårsfarver, der er lige nu hvor alle bladene har skiftet farve og bare slappe af og hygge denne weekend. Vi ankom i går og her er brændeovn – så satser også på at skulle have fat i lidt brænde til i aften.
  2. at lave et lille inspiration/moodboard til mit hjemmekontor i næste uge.
  3. At starte op på julesæsonen med en masse dejlige juleopskrifter og juleinspiration til at dele, er så småt startet på at overveje årets adventskrans og juledekoration
  4. Lave honningkagedej, gløggekstrakt og andet godt allerede nu – det skal nemlig forberedes i god tid! Se her min juleforberedelses liste over hvad jeg går i gang med allerede nu i starten af november.
  5. En juletur med familien i Tivoli Friheden – satser på at kickstarte julestemningen med lidt julemagi
  6. at gøre haven vinterklar, og samtidig pyntet op derude til vinter og måske lidt tidlig julestemning fra midten af denne måned – og hyggelige lyskæder, ikke mindst …
  7. Se resten af The Affair på Netflix sammen med Martin og måske starte op på en ny serie sammen
  8. Starte op med at se Matador sammen med Johan og Julie. Jeg tror og håber, de synes den er mægtig og har planer om at det skal være en lille hyggelig fredagstradition i november og december.

Del endelig løs af jeres skønne planer for denne måned, det er altid så inspirerende og hyggeligt at høre om og jeg elsker, når I også deler ♡

Rigtig fin og dejlig weekend til jer alle sammen og tusind tak for at I læser med og er så søde til at kommenterer, dét er så hyggeligt!

20 kommentarer
  • Pernille Karlsen skrev:
    5. november 2016 kl. 17:49

    Hvor lyder det som en rigtig dejlig liste! Er vild med matador – så god idé at begynde at se den igennem i disse mørke måneder! Jeg bliver helt inspireret til at tænke igennem, hvilke ting jeg selv glæder mig til :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 13:07

      Jeg glæder mig også helt vildt meget til at gense den – synes det er sådan en hyggelig serie, så jeg håber at den også fanger mine børn :)

      • Trine skrev:
        8. november 2016 kl. 19:02

        Da min søn var omkring de 10 år brugte vi en efterårsferie på at se Matador – så hyggeligt- og i lag tid gik han og sagde Hans Christian!!!!

        • Ann-Christine skrev:
          8. november 2016 kl. 22:01

          Haha, hvor fint!
          Jeg glæder mig helt vildt og vi har lige planlagt at vi starter med første afsnit fredag :)

  • Henriette skrev:
    4. november 2016 kl. 14:37

    Jeg glæder mig til…
    1. En børnefri weekend som starter om en time (ungerne skal forkæles hos bedstemor og bedstefar),
    2. At fejre min datters 4-års fødselsdag,
    3. Min første julefrokost på et ægte voksen-job,
    4. Juleforberedelser i massevis (der er ting der skal syes og strikkes, ønskesedler der skal laves (pt ønsker den 4-årige sig en fluesmækker og en ægte enhjørning, mens den 6-årige satser på en kængurustylte og murten ?!), pakkekalendre der skal pakkes ind osv)
    5. Den første af 4 planlagte advents-nisse-overraskelser (vores nisse kommer natten mellem d. 26 og 27 med 4 kuverter – en for hver søndag i advent. I dem er der besked om en lille aktivitet vi skal bruge noget af dagen på – at lave julegaver til bedsteforældrene, at trille konfekt, at pynte hytten med julepynt og julemusik, at gå en lang tur i skoven og finde et sted at varme kakao på trangiaen)
    6. Den første sne?

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 12:27

      Og den første sne faldt her i dag, juhuuu – det var til stor jubel herhjemme :)
      Lyder som en super skøn november du har planer om.
      Rigtig god fornøjelse med det hele og med de små hyggelige juleforberedelser
      Kh AC

    • Trine skrev:
      4. november 2016 kl. 17:27

      Dejlig november du har- gad godt en weekend på Rømø! Har lige lavet min liste, der ser således ud:
      1.farve og klip hos frisøren
      2.koncert med Poul Krebs og Michael Falch
      3. Lave pakkekalender til min søn som er flyttet hjemmefra

      4.holde løbeturene ved lige?
      5.bogforum
      6.den årlige tradition med gæster til andesteg
      7.læse gode bøger – har lige købt Nattergalen og Ståsteder
      8. Hyggeaftener med veninder
      9.pyne op ude med lyslæder og gran
      10. Varm kakao og stearinlys

      • Ann-Christine skrev:
        8. november 2016 kl. 12:48

        Hej Trine
        Det var virkelig også en super dejlig oplevelse! Kan så varmt anbefales :)
        Og hvor lyder dine novemberplaner dejlige – jeg havde da helt glemt andestegen da jeg skrev min liste … dén glæder jeg mig også til!
        Rigtig god fornøjelse med det hele
        Kh AC

  • Fru Moll skrev:
    4. november 2016 kl. 13:00

    Hvis I får tid på Rømø er et besøg på Kommandørgården, der er et museum, en oplevelse!

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 09:16

      Det nåede vi desværre ikke denne gang – men så er der endnu en god grund til at komme tilbage til Rømø en anden god gang :)

  • Marianne skrev:
    4. november 2016 kl. 12:16

    Min november bliver helt skør, da jeg skal i praktik i tre uger og i den periode bliver en anelse rodløs med halv base herhjemme og halv base hos mine forældre. Heldigvis tror jeg, der bliver det fedeste forløb, og jeg glæder mig! :D
    Ellers byder november på fødselsdag for en mine bedste veninder i aften – hun bor til dagligt i Hamburg, men kommer hjem til Aalborg i dagens anledning og hiver i øvrigt hele flokken af tøser fra Herning, Odense og Aarhus med sig.
    Læg dertil Finders Keepers, familie-/vennetur i spejderhytte og spirende julestemning. Det skal nok blive en rigtig fin november ?

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 09:13

      Åh ja, det kan jeg godt forstå! Det lyder spændende det hele og fyldt med nye gode oplevelser.
      Håber du får et fantastisk praktikforløb :) Rigtig god fornøjelse med det
      Kh AC

  • Lene T skrev:
    4. november 2016 kl. 10:44

    It’s always five o’clock somewhere, så drik I bare champagnen kl. 9:-) – Jeg ville have store problemer med at få østers ned kl. 9…
    I november vil jeg tage hul på julebagningen, tage væk en weekend og shoppe julegaver, tage på julemarked den første adventsweekend, finde de store kasser med julepynt på loftet, sætte nye lys i min genbrugsadventskrans og ellers bare vente på, det bliver december;-)
    Ha’ en dejlig weekend!

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 09:12

      Haha – ja, det var lige det princip vi kørte efter der lørdag morgen ved vadehavet med bobler og østersspisning
      Vildt hyggeligt og det gik rigtig fint at spise østers på det tidspunkt af dagen også ;)
      Lyder som en mægtig hyggelig november måned du har planlagt! Rigtig god fornøjelse med det hele
      Kh AC

  • Dorte skrev:
    4. november 2016 kl. 09:32

    Lyder som en totalt hyggelig november du har i vente. Og sikke dejligt med en weekend på Rømø og så med champagne fra morgenstunden :-). Jeg har selv skrevet om mine to-do’s her
    Og så har jeg iøvrigt lige booket en plads til dit foredrag på mandag, så det glæder jeg mig bestemt også til.
    KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 09:08

      Det var super hyggeligt at se dig i går, Dorte! Jeg er rigtig glad for at du kom med.
      Ville dog gerne lige have haft lidt mere tid til at sludre :)
      Jeg synes i øvrigt det er så hyggeligt at jeres husnisse hedder Elvis. Rigtig dejlig november måned til dig, jeg er også begyndt at glæde mig helt vildt til at komme igang med julerierne
      Kh Ann-Christine

      • Dorte skrev:
        8. november 2016 kl. 10:27

        Det var super spændende at høre dit foredrag og jeg nød den behagelige stemning. Listede lidt hurtigt af efterfølgende, da min datter i løbet af aftenen fik reddet sig noget sygdom – vi må have en sludder og en kop kaffe til gode. Rigtig god dag til dig. Kram

        • Ann-Christine skrev:
          8. november 2016 kl. 13:40

          Åh, det forstår jeg godt! Rigtig god bedring til hende.
          Og ja, det må vi da lige have til gode til en anden god gang :)
          Dejlig dag til dig også!
          Kram

  • Stine skrev:
    4. november 2016 kl. 09:27

    Sikke mange hyggelige planer, du og din familie har. Inspireret af dine “I denne måned glæder jeg mig til…”, er vi hjemme hos os begyndt at lave en lignende liste. Jeg synes, det er en super god måde at få øje på hverdagens små guldstunder på.

    I november måned glæder jeg mig bl.a. til at..

    …Vild med dans-fredage
    …pynte til jul og lave dej til julesmåkager
    …planlægge min datters fødselsdag
    …at læse en god krimi
    …at besøge gode venner
    …at hygge op til vinteren udenfor
    …at spise rygende varm Bøf Stroganoff
    …at holde et par fridage med min familie

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2016 kl. 09:05

      Sikke en skøn liste, Stine!
      Det er nemlig sådan en fin måde til at få øje på alle de små fine ting i hverdagen :)
      Dejlig november til dig – og tillykke med din datters fødselsdag
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.