Solskin, sommervarme, røde rabarberstængler, havelivet og lune sommeraftener … maj måned har været fabelagtig!
– og jeg drømmer om meget mere af det samme, hele sommeren igennem. Den sommer, der i følge kalenderåret først starter nu, men som allerede er godt i gang.
Jeg glæder mig til juni måned, for vi har en del fine ting i kalenderen den kommende måned. Allerede i dag starter jeg med først lidt arbejde, derefter en hyggelig frokost inde i byen og så videre ud i sommerhus for at nyde det dejlige vejr og få brugt lidt krudt på haven.
Jeg håber også, at I får den en rigtig skøn weekend ♡
I juni måned glæder jeg mig til …
- at komme ud og ride på islandske heste. En hyggelig ridetur, som Julie forærede mig i fødselsdagsgave og som vi skal opleve sammen. Det bliver så sjovt! Jeg er ret spændt på det, for jeg har ikke redet siden jeg var barn – men er næsten hver uge med ude på rideskolen hvor Julie går til ridning og er efterhånden helt rutineret i både at sadle op og rense hove.
- en skøn rejse til Sverige, hvor vi blandt andet skal ud på tømmerflåde og andre fine ting, som er på programmet.
- at lave hyldeblomstsaft og andre dejlige opskrifter med hyldeblomst
- at tage til fodboldcup den sidste weekend i juni, bo i campingvogn, hygge med de andre forældre og have en mægtig weekend som børnene elsker.
- at forvandle den carport, som vi har i sommerhuset til i stedet at være en frodig og lækker overdækket terrasse med blåregn og klematis, der vokser op af den pergola, som carporten lige snart forvandles til at. Det tager naturligvis nogle år, før det hele vokser til, men jeg er sikker på at det bliver en ret fin forvandling – for vi behøver vitterligt ikke have en carport derude.
- at nyde havelivet, sommerstemingen og en masse dejlige grillaftener i haven.
- at tage i sommerhus for at skrive på min kommende kogebog og satser på at få tekst og opskrifter færdig denne måned. Det bliver godt og jeg er efterhånden helt sporet ind på hvordan stil, stemning og tema skal være på mine kommende bøger – og glæder mig vildt meget til at dele det hele med jer.
- Sankthans aften med snobrød over bål. Det er så hyggelig en tradition og jeg kunne godt fristes til at den i år skulle inkludere efterfølgens s’mores og en mojito.
- at mit store markblomsterbed i sommerhushaven så småt begynder at blomstre
- Lave en skøn luksuriøs søndagsbrunch herhjemme til min lille familie en dag hvor vi har god tid til at hygge ved bordet længe – tror det skal inkludere efterfølgende avis og Anders And blads læsning ved bordet til en ekstra kop kaffe eller te.
Jeg glæder mig til at høre om jeres planer for juni, så del dem endelig i kommentarfeltet – det er så inspirerende ♥
Hej AC
tiden flyver afsted og jeg nede sket ikke min liste i maj og nu er vi godt igang med juni….
Jeg glæder mig til:
-skønt gensyn med Århus og mit yndlingshotel Guldsmeden- det blev til frokost på Juliette, aftensmad på Mefisto(første besøg der) og en formidabel middag på Langhoff & Juel, lånte cykler på hotellet og cyklede ned bag isbjergshusene og badede og solede om aftenen og shopping og en tur forbi Moesgaard, inden vi kørte hjem igen. Så dejligt!
-at se landskamp mellem Danmark-Mexico med min store søn og kæreste
-at grille (lære det) på min nye gasgrill
-at lave hyldeblomstsaft og alt med rabarber
-at plukke roser og små staudebuketter fra min have
-at se sommerballet i det fri og så ganske gratis
-at få ryddet op i alle mine bunker på arbejdet og få afsluttet skoleåret
-at forberede en uge i Rom i starten af juli
-og så forhåbentlig nyde det helt fantastiske vejr vi har, bade og sidde ude…
KH Trine
Sikke en virkelig skøn liste, Trine ♡ Det emmer jo virkelig bare af sommer, sol og livsnydelse.
Dejlige sommerbilleder og dejlige juniplaner. Spændende med din nye bog. Kh Lis
Tusind tak – jeg glæder mig også meget over at være kommet rigtig godt i gang med det projekt! :) – og kan næsten ikke vente med at dele resultaterne med jer.
Juni startede ud med barnedåb for min dejlige lille nevø?
Weekend hygge i Jylland med dejlige venner og skøn mad.
Min fødselsdag Sankt hans aften.
Forhåbenligt mange dage til stranden og ud og køre en tur i det blå.
Måske en tur til Møn( det fås Danmarks bedste økologiske is)
Weekend hygge med min søde storesøster.
Endags hyggetur til Viborg /Silkeborg.
Planlægge vores sommerferie der går til smukke Italien.
Bare nyde livet med dem jeg elsker❤️
Jeg må da tage familien med en tur til Møn og spise is, kan jeg godt høre på det hele ;) – selv om der er lidt langt at køre for en is, men det må da kunne kombineres med en lille skøn rejse til den del af landet på et tidspunkt. Måtte jo lige google den is, og den ser virkelig god ud, så tusind tak for tippet.
Det lyder som en dejlig måned for dig, rigtig god fornøjelse med det hele ♡
Kh AC
Dejligt også at læse de her små indlæg mellem opskrifterne! Glæder mig utrolig meget til dine kommende kogebøger :-)
Håber du får en god juni måned :-)
Det er så dejligt at høre – jeg nyder også at lave dem (og glæder mig virkelig meget til at dele mine kommende bøger med jer!)
Skøn juni til dig også :)
Kh AC
Jeg læser ikke så meget med på din blog, men vender mere tilbage til de samme afprøvede og elskede opskrifter, så informationen om en bog er ny for mig, men den vil jeg glæde mig til.
Så skønt at høre ♡ jeg glæder mig rigtig meget til at dele den med jer
Kh AC
Dejligt :)
Jeg satser på mange flere badeture i havnen i løbet af juni. Sejlture med båden, polterabend, grillaftener, og telteture med mine store drenge. Alt er bare lidt nemmere, når vejret er godt.
Sejt! Jeg satser på at starte med badeture i juni ;) Lyder som den skønneste sommermåned I har planer om ♡
Lyder dejligt. :-) Starter ud med sejltur efter arbejde i dag med min dejlige kollegaer i Københavns havn. Søndag til 2 års fødselsdag hos vores bonus barnebarn. Gøre haven klar til min fødselsdagsfejring, samt til fejring af vores kobberbryllup senere på måneden. I det hele taget masser af grill og hygge. :-)
Hvor lyder det bare vildt hyggeligt!
Rigtig god fornøjelse med det hele og stort tillykke med kobberbrylluppet ♡
Kh AC