Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/i-januar-glaeder-jeg-mig-til/

I januar glæder jeg mig til …

januar

Uden at det skal handle om nytårsfortsætter eller den slags, så synes jeg år efter år, at det er ganske rart – efter julens vidunderlige søde tid – at starte det nye år med sprøde salater, grønne friskpressede juice, måned og komme godt fra start sådan rent træningsmæssigt også.

Efter i årevis at have været lidt rådvild træningsmæssigt og ikke rigtig har kunnet finde en vedholdende interesse for løb, styrketræning eller diverse holdtræning via Fitnessworld, så er jeg  det sidste halve års blevet virkelig glad for at træne pilates reformer, yoga reformer og barre-træning hos FreeSpirit i Risskov. Det er et lille, pænt og hyggeligt sted med små hold og dygtige instruktører.

Her har jeg (endelig) fundet præcis den træningsform, der passer perfekt til mig – og dét føles virkelig godt at have fundet ‘hjem’ træningsmæssigt!

I januar har jeg så tilmed givet mig selv en k æ m p e personlig træningsudfordring og meldt mig til en 4 ugers bootcamp hos FreeSpirit, som starter om halvanden uge. Varieret træning 5 gange om ugen i 4 uger. Og selv om det føles en smule grænseoverskridende at skulle afsætte så meget tid til træning, så glæder jeg mig helt vildt. Både til at prøve mig selv af på den måde og ikke mindst til at opleve resultaterne undervejs og efterfølgende. Det er ikke en del af et nytårsfortsæt for mig, men var en beslutning, som jeg tog allerede tilbage i august måned sidste år – så jeg har egentlig glædet mig længe!

Og nu til min januar planer …

 I januar måned glæder jeg mig til:

  1. Bootcamp træning i 4 uger – jeg er SÅ spændt og glæder mig meget! (og er lidt nervøs for at det bliver super hårdt! – men ved at det, under alle omstændigheder, også bliver så godt for mig)
  2. At juice en helt masse lækre grøntsager og frugter
  3. At holde foredrag på Grenå Bibliotek den 14 januar
  4. At tegne, planlægge, drømme og researche på “projekt have-omlægning”
  5. At få læst en masse bøger højt af mine børn, højt for mine børn og bare helt stille for mig selv.
  6. Bage disse scones til en dejlig langsom weekend morgenmad
  7. At dagene stille og roligt bliver lysere og lysere.
  8. En rigtig hyggelig kaffeaftale med en veninde
  9. Bage sæsones første fastelavnsboller
  10. At spise en masse dejlige salater og finde på endnu flere gode med årstidens grønt.
24 kommentarer
  • Benita skrev:
    1. februar 2016 kl. 14:37

    Super fan af din blog! Virkelig fede posts du laver.

    Hvor kan man købe den lækre kalender?

    Bedste hilsner Benita

  • Sussi skrev:
    8. januar 2016 kl. 19:20

    Jeg har været hjemme på barsel det sidste år og har trænet på mor-i-form hold med min søn, men skulle finde et alternativ nu hvor min barsel er slut, så for en måneds tid siden begyndte jeg at træne hos FreeSpirit (faktisk inspireret af at jeg havde fundet det via en google-søgning ligesom dig og af at du skrev et par linjer om det i et blogindlæg om en opskrift i sommer) og jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger både mht. stedet og træningsformerne. Det er bare et super godt sted at træne med søde og dygtige instruktører og jeg har præcis samme følelse af at være kommet ‘hjem’ træningsmæssigt som du har, selvom jeg kun har nået at prøve reformer-basic klasserne af indtil videre ;-)

    Rigtig god fornøjelse med campen – det kan da kun blive godt ;-)

    TAK for en SUPER SUPER blog (faldt over den lige da vi var flyttet til Århus fra Sjælland og blev lidt glad for at læse at vi ikke var de eneste der tog det geografiske spring den vej !!)

    Bedste hilsner
    Sussi :-)

    • Ann-Christine skrev:
      9. januar 2016 kl. 20:47

      Hvor er det bare dejligt at høre at du har helt samme oplevelse af FreeSpirit som jeg! Det er jeg rigtig glad for at høre
      Der er sådan en god og positiv stemning derhenne, som bare smitter så dejligt :)
      Og tusind tak for den søde hilsen, hyggeligt at høre at I også har taget vejen til Aarhus fra Sjælland, håber I bliver glade for det.
      Kh Ann-Christine

  • Anita skrev:
    8. januar 2016 kl. 10:57

    elsker at følge med på din hjemmeside, vi bruger ofte dine opskrifter :)
    Kunne være super med en foredrag på Fyn :)

    Kh anita

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 13:48

      Hej Anita,
      Det er jeg rigtig glad for at høre. Mange tak!
      Skal nok lige tippe, hvis der bliver arrangeret noget :)
      Kh AC

  • 7. januar 2016 kl. 23:32

    Hvor lyder det spændende med nyt projekt. Det er jo altid skønt at ligge planer for det nye år.

    Maria

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:04

      Det er nemlig rigtig skønt med dejlige planer og ting at glæde sig til :)
      Dejlig dag til dig
      Kh AC

  • Regine skrev:
    7. januar 2016 kl. 19:55

    Hej . Lyder fantastisk med et foredrag – desværre er det langt fra hvor jeg bor . Kommer du til at afholde foredrag andre steder i Nordjylland ilø et af 2016 ? :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:12

      Jeg har ingen planer eller foredrag booket ind pt, udover det i Grenå :) Men måske det kommer og så skal jeg nok sige til :)

  • Stine skrev:
    7. januar 2016 kl. 16:13

    Hej AC
    Jeg har først for nyligt fundet din side – og jeg må allerede nu sige: WOW, 1000 tak for masser af herlig inspiration :-)
    Jeg håber, at vi får lidt opdateringer omkring bootcamp-en løbende. Og det ville også være virkeligt spændende med et tema om juice/greenies.

    God eftermiddag.
    Mange hilsner fra Stine

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:16

      Hej Stine,
      Hvor dejligt at du fandt vej hertil :) Og mange tak for den søde hilsen!
      Jeg kan nok næsten ikke lade være med at fortælle lidt om hvordan det kommer til at gå med bootcamp, så det er skønt at høre at der er interesse for at læse om det også :) Og jeg har noteret mig at skrive et indlæg om juice snart :)
      Dejlig dag til dig
      Kh AC

  • malene skrev:
    7. januar 2016 kl. 15:51

    Hvor lyder det som en god januar plan!
    Jeg har længe haft en drøm om engang at tage afsted på et yoga retreat på Bali, Indien eller lignende og har besluttet mig for at realisere drømme . Det inspirere mig helt vildt at du har taget beslutningen og booket dig på sådan en bootcamp, så nu vil jeg følge dine fodspor og få booket min yogarejse (det bliver ikke lige til en bootcamp i Aarhus, da jeg bor for langt væk)
    god fornøjelse :-)

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:17

      Århh, hvor fantastisk! Det drømmer jeg også om at gøre engang og synes bare det er SÅ super fedt at du gør det!
      Rigtig god fornøjelse til dig
      Kh AC

  • Marie Christiansen skrev:
    7. januar 2016 kl. 12:12

    Hvor er den fine, fine kalender fra?

    • Ck skrev:
      7. januar 2016 kl. 18:46

      Uh, ville også elske link til den flotte kalender!

      • Gry skrev:
        7. januar 2016 kl. 21:09

        Det vil jeg også gerne vide :-)

        • Ann-Christine skrev:
          9. januar 2016 kl. 11:31

          Den er også virkelig, virkelig fin :)

          Den er fra kikki-k

  • Heidi Kokborg skrev:
    7. januar 2016 kl. 11:45

    Jeg har aldrig hørt om FreeSpirit, men det tror jeg da, jeg skal kigge lidt nærmere på. Det lyder ret fedt! :)

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:21

      Jeg fandt det da jeg googlede “bedste pilates aarhus” i sommers og er virkelig så glad for at jeg valgte at køre derud og prøve det af.
      Varm befaling herfra :)

  • Dorte skrev:
    7. januar 2016 kl. 11:32

    Lyder som en både hyggelig og sund januar. Sejt med bootcamp og imponerende at du finder tiden til det. Ville være omtrent umuligt for mig, men det er selvfølgelig (også) en af fordelene ved at være sin egen chef. Glæder mig til at følge lidt med på sidelinjen. KH Dorte

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:26

      Det er klart en kæmpe fordel at jeg kan lægge min arbejdstid næsten hvornår jeg vil – så den passer med familielivet. Så jeg tager formiddagsholdet og arbejder det ind jeg ikke når om aftenen i stedet ;)
      Faktisk så tænker jeg på, at når jeg har været afsted i 5 dage om ugen i fire uger, så burde det føles super dejligt ‘kun’ at skulle afsted 3 gange om ugen derefter ;) (I stedet for nu hvor det kan være svært at finde tid til at komme afsted 3 gange)
      Kh AC

  • Henriette skrev:
    7. januar 2016 kl. 11:27

    Hvor er du sej! Det lyder spændende og jeg håber da lidt at du vil opdatere lidt undervejs i forløbet.
    Jeg bor ikke selv i nærhenden, men jeg er alligevel lidt nysgerrig på det :-)
    God fornøjelse med det.
    Henriette

    • Ann-Christine skrev:
      8. januar 2016 kl. 09:27

      Mange tak og det kan du tro at jeg gerne vil – tror næsten ikke at jeg kan lade være ;)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.