Der er simpelthen sket så mange ting i denne uge. Planlagte og uforudseete ting, store og små ting, gode og mindre gode ting. Ugen startede med min fødselsdag, som var helt fantastisk og lige som jeg kunne ønske mig den. Jeg har spist masser af sushi i denne uge, en dejlig frokost og drukket en velfortjent fredagsblog-øl på Bopa med en veninde. Skønne aftaler med de sødeste mennesker.
Og så har jeg haft et meget tætpakket program ved siden af de sjove aftaler. Dels skulle jeg pakke vores hjem ned og dels har jeg været i gang med forberedelserne til salget af min shop. Efter lang tids overvejelser om min fremtid, min karriere og mine drømme og ønsker , så besluttede jeg i marts måned at sætte min shop til salg.
Jeg startede shoppen helt fra bunden i 2008 og har brugt oceaner af timer på at bygge en solid og fin shop op helt fra bunden. Testet og fundet produkter, lavet design af shop, markedsføring, adwords, SEO og kundeservice og i løbet af de fire år fået opbygget en fast kundeskare og en shop der er lige på nippet til at jeg faktisk ville kunne leve af den på fuld tid. og det har været helt og aldeles fantastisk.
Jeg har virkelig nydt rejsen, alt det jeg har lært og det daglige arbejde med butikken.
Men nu er det tid for mig til, at skulle videre med nye spændende udfordringer.
Jeg er rigtig glad for at overdrage min nu tidligere webshop The Green Factory til Rikke og Kenneth, som glæder sig til at sende pakker afsted til jer fremover. De vil fortsat gøre det til en dejlig oplevelse at handle hos The Green Factory.
Oven i alt det, så har Johan nu fået skoldkopper. Det var forventeligt, da Julie netop har haft en rigtig slem omgang. Og det er for Johans vedkommende og en seriøst en ordentlig omgang af slagsen, så siden torsdag, er der ikke meget der er gået som planlagt. Avs, stakkels de to små ællinger.
Så mine hænder har været fulde de seneste uger, og når alt kommer til alt, så er det faktisk gået rimeligt okay det hele alligevel :)
Mange tak for sidst – det var helt fantastisk hyggeligt og lige, hvad jeg trængte til. Øl og godt selskab, så bli’r det sq ikke meget bedre :)
Rigtig god arbejdslyst med alle de sidste mange ting, I skal nå inden flytningen. Og rigtig meget held og lykke i det jyske. Jeg glæder mig til at høre, hvad du finder på – også selv om jeg helst ville have beholdt dig i Kbh. Men når du fra tid til anden kommer til hovedstaden, så slipper du altså ikke for en kop kaffe og en sludder :)
Det er jeg glad for at have i udsigt når jeg kommer til hovedstaden, for det gør jeg! Det var vildt hyggeligt og også præcist hvad jeg havde behov for der fredag aften :)
Kære C,
Blev helt vemodig, da du skrev at du flyttede, men heldigvis flytter din blog jo ingen steder:)
Er virkelig nysgerrig, hvad skal du så nu? Håber du deler tanker om fremtiden, når du er klar.
Alt godt til dig og dine fine familie.
Kh
Lykke
Kære Lykke,
Jeg tænkte på dig forleden og er glad for at se dig på din blog igen :) Og her selvfølgelig ;)
Jeg har ikke endeligt defineret endnu hvad jeg skal fremover, men jeg har givet mig lov til at tage mig lidt tid til at tænke, mærke efter og undersøge mulighederne :) Jeg glæder mig. Og jeg skal nok dele
Alt godt til dig og dine også :)
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hold nu fest-Det er sgu da også en ordentlig omgang, og noget af et nyt kapitel der startes. Rigtig god weekend, og masser af held og lykke med det hele, glæder mig til at se og høre mere om alt det nye:)
Jeg må også lige holde hovedet koldt indimellem i disse dage ;) Og tusind tak, jeg glæder mig også til at dele alt det nye herinde med jer skønne mennesker :)
Jeg glæder mig til at se, hvad du finder på fra det Jydske. Tillykke med salget, rodet og fødselsdagen
Mange, mange tak og brandærgeligt at du ikke kunne være med igår, der må blive en ny gang :)
Ja, helt bestemt. Meget ærgerligt. Og meget gerne.
Lige nu er jeg faktisk på vej til Aarhus:) Men du kommer jo til København ind i mellem. (Jo du gør!)
Ja, det gør jeg da! Selvfølgelig gør jeg det! :) Ellers bliver det bare i Aarhus næste gang ;)
Hvor er det spændende. Et helt nyt kapitel starter, og jeg glæder mig til at se hvad du mon nu finder på. Husker stadig den gang du fortalte mig, at du barslede med tanken om en webshop :-)
Jeg glæder mig også til at finde ud af det. Der er ikke noget fastsat endnu, men jeg glæder mig til rejsen :) Sjovt at du kan huske det, det er jo efterhånden mange år siden, men jeg kan faktisk også godt huske, da jeg skrev om det på bloggen også første gang, det var spændende og det har det bestemt også været!
Først, tillykke med i mandags. Dejligt at du til trods for nedpakning (og flytterod?) formåede at nyde dagen med forkælelsen og hygge.
Og sikke noget med Johan. God bedring til ham.
Jeg ville faktisk havde bestilt noget i shoppen i løbet af ugen, men besluttede mig for at vente til du ramte Jylland, men nu kan jeg jo godt bestille :-) Pøj pøj med dine nye karriereeventyr, jeg glæder mig til at se, hvad du finder på.
Til sidst, alt mulig held og lykke til dig og dine i Jylland. Jeg håber, at I hurtigt falder til og føler jer hjemme.
1000 tusind tak, Vevika :) Det er super spændende at stå midt i alle de forandringer og jeg glæder mig meget til det hele. Skoldkopperne kunne jeg dog godt have undværet, men de skulle jo komme på et eller andet tidspunkt.
Og ja, bestil endelig allerede nu, der er gode produkter i shoppen ved jeg ;)