Gyngerne er det helt store hit i disse dage! Et stenkast fra vores hjem er den fineste lille legeplads med en babygynge, der er som skabt til 10 måneder babytvillinger. De kan lige sidde i den begge to, med ryggen mod hinanden. Vildt smart, og så slipper den ene baby for at sidde i kø og vente på, at det bliver dens tur til at prøve.
De er SÅ søde, når de sidder dér. Griner og hujer og har en skøn fest!
I det hele taget, så griner de ret meget begge to. Tror egentlig vi griner meget herhjemme og det gør de så også. Glade, smilende babyer, for det meste altså. I løbet af de sidste par dage er de nemlig begyndt at skændtes lidt. Så skændes de over noget legetøj, som de begge to vil lege med. Det er ikke sådan at de græder ikke eller er kede af det. Mere noget med at afklare hinandens grænser, hvad er dit og mit, nu leger jeg med den her dims og så må du finde noget andet. Den slags. De kan godt blive virkelig sure på hinanden, kaste med legetøjet og råbe hinanden ind i hovedet på sådan en rigtig vred ‘arrrrggghhhh!!!’ -måde. Det tager max et minut, og så leger de sødt videre og er de bedste venner igen.
For det meste er de nemlig rigtig gode venner og leger rigtig godt sammen. Og laver ballade sammen! Hvis jeg glemmer at lukke døren ind til soveværelset, så går der en brøkdel sekund så er der fest ved printeren. Printerpapiret kan på et splitsekund forvandles til den sjoveste konfetti og så rasler og knitrer det så skønt, når det krølles sammen. Glemmer jeg at lukke døren ud til badeværelset, så er der sjov med at hive toiletpapiret ned fra toiletpapirsrulleholderen. Og jeg har en fornemmelse af, at jeg slet ikke har set nok til sjov og ballade fra de to små krudtugler! Det bliver sjovt at se hvad de ellers kan finde på…
Grønlandsposten, de elsker den gynge og griner bare de ser legepladsen nu :)
Wauw, 10 måneder allerede! Nøj, hvor er de søde i den gynge, jeg kan næsten høre dem grine :-)
Randi, godt at høre at Sander er på toppen igen. Det går virkelig stærkt lige nu det hele.
Hvor er de skønne de to små! Nu kan man rigtig se tænderne, når de smiler/griner. Og ja, det går altså hurtigt. Sander er også super aktiv igen nu. Den slemme omgang virus satte ham lidt i stå, den måned det varede – men nu er han oppe i gear igen og har vist allerede indhentet det “forsømte”.
Ulla, ja, det er helt vildt så stærkt tiden går – og børnenes udvikling ikke mindst! Tiden flyver og jeg prøver virkelig at være midt i det og stornyde det :)
Et cetera, jeg er altid så glad for dine betragtninger. Og jeg håber at vi får givet dem en ordentlig portion humor og harmoni, det virker som om de er godt på vej :) Og ja tiden flyver virkelig – det går mere og mere op for os nu, hvor stærkt det går
Madame, og så god weekend til jer og jeg er glad for at du følger med – det er jo også så hyggeligt at skrive om
Haha, det er så dejligt at følge lidt med i ungernes udvikling her på din blog, Ann-Christine – jeg kan se det hele for mig :-)
Rigtig god weekend til jer!
Nu lyder jeg vist som den gamle bedstemor jeg egentlig godt kunne have været – men altså ikke ér … endnu … men tiden efter man får børn går virkelig ufatteligt hurtigt. Det er jo en sang man hørt med et halvt øre fra “de gamle”, men man sander altid først den slags når man selv står i det, ikke? Pludselig skal ens lillebitte (i Jeres tilfælde i flertal) unge i børnehave, så er det allerede første skoledag – og straks efter falder man over en str. 48, hvor der før stod sneakers i små nuttede størrelser …
Da er det, at det bliver allervigtigst, at man har formået at formidle harmoni og humor videre til sine tidligere små – nu store – mennesker. Så nu er jeg nået frem til dét jeg egentlig ville sige: nemlig, at udfra det du (be)skriverog alt det du måske ikke engang selv er klar over, står mellem linjerne for den opmærksomme læser, Ann-Christine – OG ikke mindst understøttet af de skønne billder du af og til viser – så er I godt på vej til at give Jeres børn de gaver med. Det er dejligt at få lov at følge med i!
10 måneder??? Er der allerede gået 10 måneder siden jeg læste om hvordan to lækre babyer kom til?? Det er ikke til at fatte, men skønne det er de sgu!
Får lyst til også at gynge;-)