Hytteostsalat med blomkål
Denne fyldige hytteostsalat er en af mine favoritter og en salat, som vi har lavet utallige gange herhjemme Hytteost er proteinrigt og derfor godt mættende. Salaten med den fyldige avocado, søde sprøde æbler og godt med fibre fra blomkål, edamame og spidskål er skøn til frokost eller som fyld i en spinatpandekage eller andre wraps og den kan varieres med grønt og frugt efter sæson.
Det er en dejlig cremet, sprød, mættende salat med en smule sødme og friskhed fra æblerne. Server den til alt fra quinoadeller, til bagt kyllingebryst eller frikadeller.
Prøv også: Opskrift på fyldig salat med grønkål og edamame >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hytteostsalat med blomkål
- 200 g spidskål, fintsnittet
- 0,50 blomkål, finthakket
- 100 g edamamebønner, optøede
- 1 avocado, i små tern
- 1 æble, i små tern
- 0,50 øko citron, lidt saft og fintrevet skal
- 200 g hytteost
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Vend spidskål, blomkål, edamamebønner, avocado og æble godt sammen i en stor skål med citronsaft.
Vend derefter hytteost i og smag salaten godt til med salt og peber.
Mums, det er en lækker salat, kan varmt anbefales 😋
Hej Lone
Mange tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for!
Kh Ann-Christine
Endnu en god opskrift! Jeg skiftede citron ud med lime, men det var virkelig en lækker salat. Vi spiste den som tilbehør til en tærte, og det var en super god måde at få brugt hytteost på. Den bliver helt sikkert en fast del af sortimentet herhjemme.
Hvor er det dejligt at høre, mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Hvis man laver en stor portion hvor længe tror du så den kan holde sig, bliver den ‘våd’
Hilsen fra Helle
Hej Helle,
Du kan se holdbarhed på opskriften, i teksten sammen med mængde, tid mv i selve opskriften :)
Holdbarheden er den samme om du laver større eller mindre portioner.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Allerførst tak for god inspiration og mange gode opskrifter.
Denne salat lyder godt, men kan du foreslå et alternativ til hytteost, da vi ikke er så vilde med dette i familien.
Vh. Henriette
Tak for din søde hilsen :)
Du kan evt blende avocadoen med citron for en cremet dressing til salaten.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man bruge blomkålsris fra frost?
Hvis det smager dejligt optøet, så ja :9
(jeg har ikke selv smagt det, så prøv endelig bare af)
Kh AC
Fantastisk lækker salat. Smager så godt. Jeg valgte at følge din opskrift, og ingredienserne passer virkelig godt til hinanden.
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften. Det er jeg rigtig glad for at høre
God weekend
Kh Ann-Christine
Den bliver også virkelig smuk med rød spidskål.
Uhm ja! Helt enig :)
Kh AC