Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hyggefridag-og-klatkager/

Små glimt

I-mit-kokken

Sikke en dejlig fridag, jeg havde med mine søde krudtugler i går! En impulsiv fridag eller en hjemme-hygge-hoste-dag, så ikke en rigtig sygedag – men helt sikkert en rigtig hyggedag.

Jeg havde et enkelt ærinde inde i byen tidligt på formiddagen og tog så selvfølgelig Johan og Julie med – og overraskede dem med en tidlig formiddags biograftur. Vi havde hele biografsalen for os selv, havde medbragt vand, cappuchino og smurte lækre boller fra Sigfreds og så tegnefilmen Turbo. Tophyggeligt!

Det var en af de dage, hvor jeg virkelig følte, at vi nåede vildt meget, men også hvor alting foregik i et helt roligt, hyggeligt og uhektisk tempo.

rode-baer

Min mor kom forbi til leg og hygge med børnene i en times tid og havde medbragt skønne krydderigaver og en flaske af den dejlige hyldebærsaft. Skønt – for min egen portion, er drukket for længst. Vi var på legeplads og i den lille ‘skov’ ved legepladsen, og jeg hjembragte lærkegrene og andet fint naturskønt pynt.

klatkager

Jeg fik ryddet grundigt op på børneværelset, lavede små indretningsprojekter, byggede lego med børnene, læste historier og var stort set offline det meste af dagen – som sluttede af på bedste vis med suppe og risengrød. Sidstnævnte betyder klatkager til eftermiddagshygge i dag (og jeg har allerede rørt ‘dejen’ så har bagt og prøve smagt tre små klatkager til en 2. breakfast fyldt med livsnydelse.

-og mens jeg nyder klatkagerne, kigger jeg ud på regnvejret og smiler, mens jeg husker Johans ord fra forleden dag, da det også regnede: “Mor, måske er vi heldige at se en regnbue og for enden af regnbuen er der guld …” og han fortsatte hemmelighedsfuldt hviskende: “og inde i guldet er der chokolade, vidste du godt det, mor?”

lyskaede-paa-gren

20 kommentarer
  • Susanne Andersen skrev:
    30. november 2015 kl. 13:22

    Jeg har et spørgsmål vedr. din lyskæde fra happy lights. Er det den originale lyskæde, som du har brugt? Lysstyrken forekommer meget kraftig i forhold til den normale lysstyrke i lyskæderne. Med inspiration i dine billeder, ville vi nemlig have lavet noget lignende hjemme hos os, men dertil er lysstyrken i kæden/pærerne alt for svag. Så hvad har du gjort?

    Vh. Susanne

    • Ann-Christine skrev:
      2. december 2015 kl. 12:39

      Hej Susanne,
      Det er den helt originale der er brugt her. Jeg tror bare det er lyset på billedet og kameraindstillingerne der fremhæver lyset ret meget.
      Kh AC

  • Marianne skrev:
    7. november 2013 kl. 23:11

    Lækkerier

    • Ann-Christine skrev:
      8. november 2013 kl. 08:40

      :)

  • 6. november 2013 kl. 17:56

    Hej Ann-Christine
    Hyggelige billeder, bliver i godt humør af dem. Med hensyn til klatkager, er det ikke noget jeg fik som barn i min familie, men jeg har lavet dem et par gange til mine børn, da de var mindre. Nu gør jeg det ikke rigtig mere, for ingen udover jeg, kan lide risengrød. Måske skulle jeg lave en portions risengrød for min og klatkagernes skyld.
    Hilsen Tina

    • Ann-Christine skrev:
      7. november 2013 kl. 09:18

      Hej Tina,
      Tak, det er jeg glad for at høre.
      God ide, det kunne jo være at klatkagerne var et større hit end risengrøden – det er det i hvertfald hos min søn ;)
      Kh Ann-Christine

  • Smilerynker.dk skrev:
    6. november 2013 kl. 16:33

    Hvor hyggeligt! Vi fik risengrød i går aftes og jeg havde sørme forventet, at jeg kunne lave klatkager i dag, men ak… børnene spiste al risengrøden, så det må blive næste gang!

    • Ann-Christine skrev:
      7. november 2013 kl. 09:17

      Kan godt se at med tre risengrødsultne børn, så skal der store portioner til ;) Håber der bliver til klatkager næste gang, det er så godt!

  • Marina / cand.mor skrev:
    6. november 2013 kl. 14:54

    Skønt, skønt, skønt! Jeg må og skal også snart have en fridag alene sammen med min lille kortbenede rod. Så må jeg bare arbejde om aftenen eller når han sover sine lure.

    Og gentager fra instagram – må vist hellere lave dobbeltportion af grøden næste gang. Hos os er der ellers aldrig rester :)

    • Ann-Christine skrev:
      7. november 2013 kl. 09:16

      Det er så rart at kunne være fleksibel med sit arbejde på den måde!
      Jeg laver næsten altid rigeligt, for Johan er ikke så tosset med grød – men han kan vældig godt lide klatkagerne ;)

  • Mor skrev:
    6. november 2013 kl. 14:35

    Det er rigtig meget at nå på én dag.. Jeg nød besøget hos jer, og glæder mig nu over at se dine fine billeder af nogle af naturens gaver, som du så smukt præsenterer.
    Hvor er det en dejlig bemærkning fra Johan :-) Det bedste i verden med sådan en barnetro!

    • Ann-Christine skrev:
      7. november 2013 kl. 09:14

      Det var hyggeligt at have dig med til indsamling af naturligt dims til indretningen :)

  • Maria skrev:
    6. november 2013 kl. 11:33

    Hvor lyder det bare som en helt igennem fantastisk dag!

    Og sikke en sød kommentar fra Johan :-)
    De små kommer tit med nogle gode guldkorn

    Jeg tror jeg vil overraske Alma med en portion klatkager meget snart :-)

    • Ann-Christine skrev:
      6. november 2013 kl. 11:44

      Helt vildt, en af de små dage som helt impulsivt opstår og som er fyldt med dejlige øjeblikke.
      Jeg elsker virkelig de små guldkorn som dukker op fra de små dejlige størrelser – det er lige til at blive helt glad i hjertet af :)

      Rigtig god fornøjelse, jeg tror Alma vil blive super glad for klatkagerne, de er i øvrigt også en skøn hapser i madpakken når de er kolde …

  • Birgitte skrev:
    6. november 2013 kl. 10:49

    Åh ja! Så hyggeligt og rart ser det ud.

    • Ann-Christine skrev:
      6. november 2013 kl. 11:41

      Det var det virkelig også! :)

      • Birgitte skrev:
        6. november 2013 kl. 11:50

        Apropos sprogblomster og guldkorn kom jeg i tanker om min dengang treårige drengs kommentar, da han kom ud i køkkenet, hvor jeg bagte klatkager: “Jeg henter lige mine dykkerbriller”…

        • Ann-Christine skrev:
          7. november 2013 kl. 09:11

          :D

  • Rikke skrev:
    6. november 2013 kl. 10:43

    Sikke et hyggeligt indlæg! Og dejlige billeder!
    Det nederste, er det en lyskæde der er købt med træ eller?

    • Ann-Christine skrev:
      6. november 2013 kl. 11:41

      Mange tak!
      Grenen, som lysene hænger på er fundet i skoven og lyskæden er fra Happy Lights

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.