Hvidløgsbagte tomater i en lun salat
Hvidløgsbagte tomater er en af de lækreste små tilbehørsretter i køkkenet, og særligt de langtidsbagte tomater er en tilberedning, som jeg ofte tyer til når vi har overflod af små tomater i køkkenet.
Her i denne opskrift er tomaterne blot bagt lækkert bløde og hvidløgsduftende og sammen med squash, peberfrugt og spinat bliver det til en herlig lun salat, som toppet med sprøde croutoner er et herligt tilbehør til aftensmaden.
Prøv også: min opskrift på spidskålssalat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hvidløgsbagte tomater i lun salat
- 2 rød peberfrugt, i store tern
- 20 cherrytomater, halveret
- 1 squash, i store tern
- 3 fed hvidløg, pressede
- 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
- 100 g spinat
- 2 spsk olivenolie
- 0,50 tsk flagesalt
- sort peber
- Rugbrødscoutomer
- 2 skiver rugbrød
- 1 fed hvidløg, presset
- 1 tsk tørret timian
- 25 g smør
- 0,50 tsk flagesalt
- sort peber
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Vend tomater, peberfrugt og squash med olivenolie, salt, hvidløg og rosmarin. Fordel på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20 minutter.
Vend de lune nybagte grøntsager med frisk spinat og rugbrødscroutoner og anret på et fad inden servering.
Rugbrødscroutoner
Skær brødet ud i små tern og vend brødternene med friskpresset hvidløg, timian, salt og friskkværnet peber.
Rist brødternene sprøde på en varm pande med smeltet smør under hyppig omrøring eller bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter, til de er sprøde.
Jeg er meget glad for din inspiration og opskrifter.
Desværre må du have lavet en fejl i opskriften på ovnbagte tomater:
Du skriver til 500 gr tomater 2 spsk salt !
Uha. Det blev alt for salt.
Vh Nan
Brugte du flagesalt, som jeg skriver i opskriften? For det synes jeg passer glimrende.
Ved alm fint salt eller anden type salt vil det nærmere være 1-2 tsk.
Uanset, så juster endelig til så det passer til din smag.
Kh Ann-Christine