Hvid pizza med kartoffel og rosmarin – kartoffelpizza


Kartoffelpizza er en af favoritterne herhjemme og denne weekend lavede jeg de lækre hvide pizzaer med kartoffelskiver, frisk mozzarella, rosmarin, groft salt og olivenolie.
Opskriften på pizzadej er min klassiske, som jeg altid bruger. Det er en skøn pizza, enkel og fyldt med fine smagsnuancer.
Kartoffelpizza er lækker uanset om den bages i ovnen eller på grill. Jeg har et par gange lavet bare en enkelt og skåret den i fine strimler, som en lille snack/forret til et glas hvidvin, når vi har gæster til grillaftener om sommeren.
Prøv også: mange flere skønne pizza opskrifter her >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 2 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kartoffelpizza
- Pizzadej
- 25 g gær
- 2,50 dl vand
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 500 g hvedemel, + lidt ekstra til udrulning
- 1 spsk olivenolie, til at smøre skålen
- Topping
- 3 kartofler, skåret i tynde skiver
- 250 g frisk mozzarella
- 3 stængler frisk rosmarin
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Pizzadej
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Brug 5 g gær, til koldhævning natten over, og 25 g gær, hvis pizzadejen blot skal hæve i en time.
Kom halvdelen af mel, olivenolie og salt i og rør godt rundt til en ensartet konsistens.
Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring.
Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt til sidst dejen sammen til en smidig dej med hænderne.
Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie. Olien gør dejen nem og smidig at arbejde med og skorpen ekstra sprød ved bagningen.
Lad dejen hæve i ca. 45-60 minutter eller til koldhævning i køleskabet natten over.
Topping og bagning
Drys lidt mel på køkkenbordet.
Form pizzaerne og fordel kartoffelskiverne i et tyndt lag. Fordel mozzarella over og læg et par kviste rosmarin på. Bag pizzaerne en ad gangen i 6-10 minutter på en varm bageplade eller pizzasten ved min. 280 grader.
Dryp den varme pizza med lidt olivenolie og drys lidt salt og friskkværnet peber på til sidst.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Hvilken slags kartofler bruger i til denne pizza ?
Er det bagekartofler, nye kartofler eller ?
Måske det er lige meget hvilken variant det er ?
Mvh. Helle
Hej Helle
jeg bruger alm spisekartofler, men det betyder ikke så meget – de skal blot være meget tyndt skåret
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tip! Man kan snildt komme 200 gram mindre mel i dejen og så tilføje lidt ekstra hvis det bliver nødvendigt. Det bliver en meget sej og bastant dej med 500 g mel.
Øv, øv og atter øv! Jeg elsker jeres hjemmeside, og den har fyldt mit køkken og min mave med gode oplevelser, men i dag gik det. Aldrig og jeg mener det – aldrig brug grill i ovnen! Det lignede jo en vandpibe cafe da jeg åbnede ovnen. Derefter gik der kort tid, før brandalarmen gik. Ergo, denne pizza var ikke 7500,- værd.
Men varmluft kan fint fungere!:)
Hej Tobias
jeg synes da heller ikke jeg skriver noget om grill her?
Uanset, så kan man fint bruge grill til pizza, man skal bare konstant holde øje med den og være meget opmærksom på at der ikke drypper væde/fedt ved siden af pizzadejen, da det giver meget røg i køkkenet ved de høje temperaturer
Kh Ann-Christine