Hverdagsmuffins uden sukker
De her hverdagsmuffins er altså geniale! Og mine børn er helt enig med mig i den betragtning.
Vi kalder dem hverdagsmuffins, da de er helt uden sukker og hverdagsvenlige, hvis man lige vil bage et hurtigt treat med få ingredienser. Faktisk er de ret meget at sammenligne med bananpandekager – blot bagt i ovn fremfor på panden. De duer dermed også til en hyggelig overraskelse i fredagsmadpakken indimellem eller til den sukkerfri fødselsdag i vuggestuen eller børnehaven
– og ja … som Julie sagde da vi spiste dem i går eftermiddags; “jeg har kun én ting at sige om de her muffins, de er tosset gode!” ;)
Arbejdstid 10 min.
Antal 6 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hverdagsmuffins
- 2 banan, modne
- 2 æg
- 1 spsk boghvedemel, (alternativt fuldkornsmel, knust havregryn, mandelmel eller lign)
- 1 tsk stødt kanel
- 1 knivspids vaniljepulver
- 1 tsk bagepulver
- 2 spsk peanutbutter, crunchy (kan undlades eller erstattes af mandelsmør)
- 25 g mørk chokolade, grofthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Mos bananerne i en skål og pisk dem sammen med æg, krydderier og alle de andre skønne ingredienser.
Fordel i 6 muffinsforme – de bliver pænest, hvis papirsformerne placeres i en fast muffinform.
Bag i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter.
Tip
Prøv at erstatte boghvedemel med havregryn og gør dem endnu mere mættende ved at tilføje et ekstra æg og en hel dl havregryn.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Jeg tænker at lave muffins til min søns fødselsdag i børnehave og faldt over disse. De må dog ikke få sukker så tænker mørk choko nok heller ikke går? Og ved du om man kan lave disse så de bliver regnbue farvet eller har du en opskrift på self sunde muffins hvor man kan det?
Jeg har ikke testet at farve dem, men med farvepasta kan det nok fint lade sig gøre.
Måske du kan prøve det af med en halv portion og se hvordan det bliver
Rigtig god fornøjelse og tillykke med ham :)
Kh Ann-Christine
Hej
Tusinde tak for fine opskrifter :) Du skriver man istedet for boghvede kan bruge knuste havregryn – Kan man blot bruge havremel?
Tak for din søde hilsen, jeg tror fint du kan bruge havremel :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Mange tak for en lækker opskrift ♥️♥️
vil man kunne putte dobbelt op med chokolade i, hvis man ønsker at spise den lidt op ifm. fødselsdag? 🙈
Hej Anne,
Mange tak for din søde hilsen :)
Ja, det kan du fint gøre, alt efter smag og behag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine