Opskrifter til børn – Hverdagsfavoritter børn
Her kan alle spise med, men herunder er særligt tænkt på hverdagsvenlig aftensmad – opskrifter til børn, også de helt små der lige er begyndt at spise selv og op til omkring 3 års alderen, hvor hele familien kan spise med.
Der er mange, mange flere skønne børnevenlige opskrifter her på Valdemarsro – men for at gøre det nemt og hverdagsvenligt har jeg tænkt i opskrifter, der i store træk dækker et helt aftensmåltid, eller hvor der blot kan serveres pasta, ris, kartofler, brød og gnavegrønt som tilbehør.
Prøv også: Valdemarsro madplan til børn >>
Her kan alle spise med, men herunder er særligt tænkt på hverdagsvenlig aftensmad – opskrifter til børn, også de helt små der lige er begyndt at spise selv og hvor hele familien kan spise med.
Få alle mine aftensmad opskrifter her >>
Her har jeg samlet alle de nemme hverdagsretter og opskrifter til små børn.
Der er mange, mange flere skønne børnevenlige opskrifter her på Valdemarsro – men for at gøre det nemt og hverdagsvenligt har jeg tænkt i opskrifter, der i store træk dækker et helt aftensmåltid, eller hvor der blot kan serveres pasta, ris, kartofler, brød og gnavegrønt som tilbehør.
Skønne retter som jeg ved, ville være et hit hos mine børn fra de var 10-11 måneder og op til tre års alderen. En skøn alder, hvor mange børn gladeligt smager på alverdens retter og har brug for skøn velsmagende mad, der mætter godt.
Vores madvaner og dagligdagsretter har ændret sig en del siden vi fik børn. Tidligere fik vi næsten dagligt en eller anden lækker salat med fisk eller kylling til. Salat er bare ikke rigtig børnemad. De bliver ikke mætte af det og de gider ikke tygge det. Jo, de elsker begge tomater, oliven, feta, majs og den slags. Men ikke blandet sammen i en salat, så spiser de det ikke. Så vi bliver udfordret af to små krudtugler som også skal kunne lide maden, være sunde og få masser af energi til masser af leg, ballade og til at vokse.
Tip til krydderier, salt mv
Mange af mine retter er krydrede, men ikke spor stærke. Til små børn vil jeg anbefale, at man sparer kraftigt på salt i selve maden og evt selv salter med flagesalt ved bordet.
Chili og meget stærke krydderier kan man fint servere som tilbehør ved bordet og skære lidt ned på til de små, men uden at under-krydre maden.
De opskrifter hvor der er nødder, kerner eller lign, kan disse serveres seperat og de andre opskrifter mv fx pitabrød, fiskehotdogs og lign, der kan alle delene serveres som ‘byg selv’ ved bordet og de mindste kan så spise med uden at samle til fingermad.
Prøv også: Valdemarsro ugentlige madplan til børnefamilier >>